Nyhed -

Nye muligheder på vej med STAR Cloud

De to første prototyper på den nye STAR styrer nu i fuldskala drift på Melby Renseanlæg i Halsnæs og hos BlueKolding. Krüger forventer, at arbejdet med STAR Cloud – som byder på mange spændende nyheder – er klar til præsentation i foråret 2018.

Igennem 25 år har Krügers avancerede styringsplatform, STAR Utility Solutions™, hjulpet renseanlæg med at optimere driften, spare på energien og dosere den rette mængde kemikalier. Tilsvarende har afløbssystemerne fået fordele med flowvarsling og bedre indsigt, baseret på STAR-software. Løbende opdateringer har sikret, at STAR er fulgt med tiden. Fremtiden for softwareløsninger ligger i skyen, så det har vi også valgt med STAR Utility Solutions™.

For at sikre vi går den rigtige vej, udvikler vi mange af emnerne i STAR i samarbejde med vores nuværende STAR-brugere og to forsyninger, som lægger anlæg til drift med de første prototyper. Vi har selv opsat en række mål, hvor STAR tager et stort spring fremad i bl.a. mobiltilgængelighed, onlinehjælp til driften, nøgletalsberegninger og altid opdaterede styringer.

Bedre hjælp til driften

STAR vil fremover selv give besked, når data viser afvigelser fra det normale. Hvis styringer kører normalt og inden for de ønskede indstillinger – ja, så holder STAR ”sin mund” og forstyrrer ikke driftslederen. Hvis STAR derimod opdager forhold i data, der afviger fra det ønskede, får operatøren en notifikation på sin smartphone og kan tage stilling til, hvad der skal gøres ud fra det forslag, som STAR samtidig giver til løsning af afvigelsen.

Ligesom i dag skal driftslederen fortsat ind til sin pc for at kigge på grafer og historiske data for at optimere indstillingerne. Men fremover bliver det muligt at lade STAR sende oversigtsrapporter automatisk, fx månedsrapporter med opsummering af driftsresultater og nøgletal.

STAR i skyen sikrer opdatering

Når STAR etableres som en Cloud-løsning, har vi fokus på at øge sikkerheden, så det er forsyningens egne systemer, der sender data og beder STAR om at beregne nye sætpunkter og informationer ud fra de fremsendte data. Krüger sikrer, at de ønskede styringer altid beregnes på de nyeste og mest opdaterede versioner af STAR-modulerne i skyen.

Standardiseret – men med mulighed for individuelle løsninger

Alle de kendte styringer, prædiktioner og moduler følger med over på STAR Cloudversionen. Krüger udvikler samtidig en ny åben funktion til STAR (STAR Lab), som gør det muligt for forsyningerne at udvikle egne moduler – fx egne styringer, data til generering af rapporter og integration med andre systemer. På den måde sikres forsyningernes forskellige behov for henholdsvis robuste standardløsninger og muligheder for individuel udvikling integreret med STAR-software.

Flere nøgletal:
Driftsledelsen får nye informationer og adgang til en række nøgletalsberegninger, der kan bruges til benchmarking i forhold til sidste års rensning eller til at sammenligne energiforbrug med energiforbruget på andre anlæg.

Ovenstående eksempler er nogle af de elementer, som Krüger arbejder på at implementere i STAR-løsningen, men der vil løbende komme nye forbedringer og funktionaliteter til. De vil blive udrullet til brugerne i takt med, at de bliver færdige, ligesom man kender det fra opdateringer til fx smartphones. STAR-styringer bliver derfor endnu mere dynamiske i fremtiden.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Anne Abraham

Pressekontakt HR- og Kommunikationsdirektør 39690222

Relateret materiale