Pressemeddelelse -

​Dobbeltkoncert med lokale talenter i Toldkammeret: Transaxion og Drew and The Crew

Der drysses med lokalt stjernestøv, når de to bands Transaxion og Drew and The Crew giver dobbeltkoncert på Toldkammeret 1. februar. Glæd jer til masser af guitar-riffs, grooves og gedigne klassikere fra Bowie til Deep Purple.

Transaxion

Der vælter masser af guitar-riffs og fede grooves ud over scenekanten, når TransaXion skruer op for deres progressive rock i Toldkammerets Store Sal. Inspirationen kommer fra bands som Dizzy Mizz Lizzy, RUSH og Dream Theater. Siden 2015 har bandet spillet koncerter over hele landet, så der venter med garanti en fed koncertoplevelse for publikum.

Andrew Murray and The Crew

Tag med tilbage i tiden og lad nostalgien strømme gennem kroppen til klassikere fra blandt andre Scorpions, David Bowie, Gary Moore, Led Zeppelin, Whitesnake, Cream, Deep Purple og AC/DC. Forsanger Andrew Murray, der oprindelig er fra den engelske by Sheffield, leverer som orkesterets frontfigur en fantastisk og sjælden sikker vokalpræstation. Han er blandt andet kendt fra X-faktor, hvor han for alvor beviste at han er blandt Danmarks absolut bedste rocksangere.

Alle bandets medlemmer er erfarne musikere, og sammen spiller de overbevisende gengivelser af de største rockhits – helt tilbage fra 70’erne og frem til i dag.

Praktisk information

Tid: 1. februar 2019 20.00

Sted: Toldkammeret, Havnepladsen 1 i Helsingør

Billetter: 100 kr. på www.kuto.dk

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • transaxion
  • drew and the crew
  • toldkammeret

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423