Gå til indhold
Vold - i kærlighedens navn  af instruktør Christina Rosendahl  vises på Kulturværftet 7. marts.
Vold - i kærlighedens navn af instruktør Christina Rosendahl vises på Kulturværftet 7. marts.

Pressemeddelelse -

Dokumentarfilm på Kulturværftet: Sjældent indblik i hverdagen på Danners krisecenter

Se Christina Rosendahls meget omtalte dokumentarfilm Vold - i kærlighedens navn, og mød instruktøren, der introducerer filmen og debatterer med publikum – dagen før kvindernes internationale kampdag.

Vold - i kærlighedens navn / Instruktør Christina Rosendahl / DK 2017 / 80 min.

Christina Rosendahls dokumentarfilm fra 2017 Vold - i kærlighedens navn giver et gribende og sjældent indblik i hverdagen på Danners krisecenter og fokuserer på den proces, kvinderne går igennem for at kunne skabe et nyt liv for sig selv og deres børn – et liv uden vold.

Filmen vises som optakt til kvindernes internationale kampdag 8. marts, og den har trukket store overskrifter og har været med til at sætte psykisk vold på den politiske dagsorden.

I filmen møder man fem forskellige kvinder, der bor på Danner. De er alle fem forskellige steder i deres proces med bryde ud af en voldelig relation. Nogle af kvinderne har boet på krisecentret i få måneder. Andre i mere end et år. Tre af kvinderne flytter ind på krisecentret sammen med deres børn.

Christina Rosendahl er den første filminstruktør, der har fået lov til at blive lukket ind i det normalt hermetisk lukkede krisecenter Danner. Filmen, der bygger på optagelser lavet de sidste fem år, giver et nært indblik i, hvordan psykisk og fysisk voldsramte kvinder ikke bare kommer i sikkerhed, men også får værktøjer til at forstå sig selv og bryde de reaktionsmønstre, der holder dem fast i en voldelig relation.

En af grundene til, at Christina Rosendahl har fået lov til at filme på krisecenteret er, at hun selv har haft vold tæt inde på livet. Om sin egen opvækst siger hun:

”I min barndom var der vold mellem mine forældre. Ingen talte med mig om det, og vi kom aldrig på krisecenter. Vi flygtede bare fra min far, og tavsheden fulgte med. Først som voksen turde jeg tale om det for første gang. Denne film er en ’telefonlinje’ til de mødre og kvinder, der sidder derude og har brug for hjælp, men ikke tør bryde tavsheden”.

Aftenen indledes med, at Christina Rosendahl introducerer filmen. Efter visningen møder hun publikum i en debat om filmen og dens tematik.

Aftenen er lavet i et samarbejde mellem Kulturværftet og Bibliotekerne.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

TID: Onsdag, 7. mar. 2018

STED: Kulturværftet / Lille Scene

VARIGHED: Ca. 2 timer

FORSALG: 60 kr. inkl. gebyr

ENTRÉ: 60 kr. inkl. gebyr

TIDSPUNKT: Kl. 19.00

DØRENE ÅBNES: Kl. 18:30

MAD & DRIKKE: Salg af kaffe, te, øl, vand og snacks i salen under arrangementet

Billetter kan købes på www.kuto.dk

Related links

Emner


Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Pressekontakt

Anne Borg

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423

Kulturhus med lokal forankring og internationalt udsyn

Kulturværftet i Helsingør er Nordsjælland største kulturhus og lægger sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Oplev alt fra intimkoncerter til store udendørsevents med tusindvis af publikummer. Arrangementer for børn, festivaler, stand-up, udstillinger, foredrag og meget mere er på programmet. Spisehuset er Kulturværftets café, som også byder på en fantastisk udsigt til Kronborg og havet. Toldkammeret er byens gamle kulturhus, som lægger scener til koncerter, stand-up og rummer en café og Børnekulturcenteret, som står for de to kulturhuses samlede tilbud til børn og børnefamilier.

Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør
Danmark