Pressemeddelelse -

Kulturværftet viser omtalt dansk dokumentar om kropsaktivisme 12. marts

Oplev den nye og meget omtalte dokumentarfilm Fat Front om fire skandinaviske kvinder, der har fået nok af selvhad og alle nægter at skamme sig over at være tykke og i stedet er blevet kropsaktivister. Og mød filmens danske deltager Helene Thyrsted til en snak på baggrund af filmens temaer.

I forlængelse af kvindernes internationale kampdag den 8. marts sætter Kulturværftets film-klub Film & Folk fokus på kvindekroppen og de fordomme og den skam, der kan være forbundet med det at være tyk, når vi viser den nye danske dokumentarfilm Fat Front. Filmen tegner et billede af opgøret med de gængse krops- og skønhedsidealer, en form for kvindefrigørelse, der vokser frem i Skandinavien båret af såkaldte tyk-aktivister. Unge kvinder, der ikke længere vil skamme sig over deres kroppe og insisterer på at leve livet fuldt ud.

Gennem to år har filmens instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen fulgt de fire kropsaktivister Helene, Marte, Wilde og Pauline, der har fået nok af selvhad og skam, og som nu stolt kalder sig tykke. Alle har de kæmpet med lavt selvværd, men kræver nu respekt og ligeværd i et slanke-fikseret samfund. I mange år har de sat deres liv på pause og ventet med at købe tøj, tage ud at danse, få en kæreste, til de en dag ville blive tynde. Det skete bare ikke, og i stedet går de nu ud og bruger deres kroppe aktivistisk og kæmper for at få lov til at se ud, som de gør, og til at føle sig fri.

Fat Front handler trods sine alvorlige temaer også om livsglæde og fællesskab og er fuld af humor. Filmens to instruktører Louise Detlefsen og Louise Unmarck Kjeldsen er begge er uddannet fra Den Danske Journalisthøjskole og har en stribe dokumentarfilm bag sig. Helene Thyrsted, der er filmens danske deltager og besøger Kulturværftet i forbindelse med visningen til en snak med publikum, er til dagligt studerende.

PERSONINTERVIEW 

For personinterview med filmens danske deltager, Helene Thyrsted, kontakt venligst Anne Borg på abo03@helsingor.dk

PRAKTISK INFORMATION

Tid: 12. marts kl. 19.00

Sted: Kulturværftet, Lille Scene, Allegade 2 i Helsingør

Billetter: 65 kr. på https://kuto.dk/program/film-folk-fat-front/

SE TRAILER

Film & Folk er et fast filmformat på Kulturværftet, hvor du kan opleve både spillefilm, aktuelle dokumentarfilm, foredrag og snak med forskellige filmfolk.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • fat front
  • kulturværftet

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423