Pressemeddelelse -

Palace Winter i koncert på Toldkammeret 5. marts 2021

Palace Winter i koncery på Toldkammeret 5. marts 2021

Den dansk-australske duo Palace Winter præsenterer ny single – Top of the Hill – og annoncerer samtidig dansk tour i 2021, der bringer dem til Toldkammeret i Helsingør.

Palace Winter er den australsk fødte, forsanger og guitarist Carl Coleman og den danske multiinstrumentalist og producer Caspar Hesselager. Sammen med deres nye single kommer også offentliggørelsen af Palace Winters tredje studiealbumKeep dreaming, buddy. Albummets titel og singlen er fyldt med en dualisme, som definerer hele albummet. ”Keep dreaming, buddy” kan være en venlig beroligende kommentar om håb, men også en nedladende kommentar, der brister illusioner.

På samme måde forholder Palace Winter sig på Top of the Hill til livets op- og nedture; udsynet fra toppen og hvor dybt der er at falde derfra.

Denne form for tosidethed er ikke ny for Palace Winter, der som ofte bringer det melankolske sammen med glæden i deres drømmende musik med insisterende fremdrift. Der er en umiskendelig optimisme på deres to seneste albums, selvom de begge berører tunge temaer som død, sorg og traumer. Det nye er ikke blot optimismen, men insisteren på optimisme i perioder med usikkerhed, som sætter sig i det musikalske udtryk: “Vi omfavner noget manisk og en galskab, som vi ikke har gjort før” fortæller Hesselager.

Palace Winters tredje album Keep dreaming, buddy udkommer 23. oktober. Koncerten på Toldkammeret finder sted 5. marts 2021.

Praktisk information:

Tid: 5. marts 2021, kl. 20.00.

Billetter: 125 kr. / ståpladser / www.kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kulturværftet
  • toldkammeret
  • palace winter

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423