Pressemeddelelse -

En fortælling skåret i træ og hugget i sten.

Under slogantet ”Old Victorian Manor goes Japan” præsenterer Kvänum køkkenkonceptet Liljencrantz for Kvänum. Køkkenet er designet af svenske Louise Liljencrantz og er det første innovative samarbejde med en ekstern designer. Resultatet er et eksklusivt køkken med både japanske og victorianske noter - og et afsæt i autentiske og sanselige materialer som træ og sten. 

Sanseligheden, teksturen, de organiske materialer og detaljegraden i håndværket er væsentlige elementer i Kvänums nye køkkenunivers: Liljencrantz for Kvänum, designet af den svenske designer Louise Liljencrantz. Hun har arbejdet med stringente linjer og et stramt formsprog i krydsfeltet mellem japansk minimalisme og klassisk victoriansk herregårdsstil.

Louise Liljencrantz, der egentlig har sit udgangspunkt i modeindustrien, men som bragede igennem muren til interiørbranchen i 2017 med sin første møbelkollektion, fortsætter ned ad den sti med udviklingen af et køkkenkoncept for Kvänum. Inspireret af rejser rundt i verden har den svenske designer skabt et udtryk, som hun selv beskriver som en blanding af Downton Abbey og Japan: ”Mit design har rødder i de rå materialers enkle udtryk. Materialer, som når de har været i hænderne på dygtige håndværkere, stadig udtrykker autenticitet,” forklarer Louise Liljencrantz.

Anslaget er rustikt og taktilt - en fortælling skåret i træ og hugget i sten. En historie, der ifølge Kvänums danske marketingchef, arkitekt maa Dorthe Due Theilade, taler lige ind i en tid, hvor vi søger efter mere stoflighed og varme. ”Vi vil have mere sjæl ind i de ting, vi omgiver os med. Derfor er der fornyet fokus på naturen og på gennemarbejdet håndværk med lang levetid,” forklarer Dorthe Due Theilade, der kan fortælle, at Liljencrantz for Kvänum er et moderne køkken med samme høje håndværksniveau og detaljegrad, som man også finder i Kvänums klassiske køkkenkollektion.

Rette vinkler og lige linjer

Liljencrantz for Kvänum er et køkken som kræver rum og luft til de store formater og de massive materialer. Køkkenet består hovedsagelig af underskabe med hylder og skuffer på skinner. Øvrig opbevaring foregår på åbne reoler og vitriner - transparent og praktisk. Særkendet er de heldækkende, mørkbejdsede egetræslåger, der er indrammet af en dyb, slank liste med en skarp profil - nøjagtig så dyb, at der er plads til et integreret skjult greb. Indvendig er skufferne monteret med nubuk i bunden - endnu et eksempel på de naturlige materialer.

”Det er netop de markante lister og kontrasten med de mørkere hyldebærere og de mørke kontrastlister i vitrinelågerne, der giver Liljencrantz for Kvänum sit meget markante udtryk. Her er stærke referencer til japansk formgivning, til shakernes håndværksmæssige fokus, og til stiliserede klassiske køkkener, men i høj grad også til det formsprog, som den store amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright benyttede sig af i sin moderne arkitektur helt tilbage i 1930’erne og 1940’erne,” fortæller Dorthe Due Theilade, der mener, at netop køkkenets grafiske signatur peger både bagud og frem i designhistorien.

”Der er noget meget tidsløst over det nye køkkenunivers, som gør det velegnet i såvel klassiske som moderne hjem. Alt efter materialevalg i øvrigt vil køkkenet fungere lige så godt i en supermoderne lejlighed som i en funkisvilla,” uddyber Dorthe Due Theilade, der netop fremhæver de mange stilmæssige greb man har til rådighed i forhold til materialer.

”I vores showroom i Hellerup har vi valgt at kombinere det rustikke, mørkbejdsede egetræ med bordplader, vægge og emhætte beklædt med en grålig portugisisk marmor. På gulvet har vi lagt gulve fra Bolon for at understrege stofligheden og sætte det bløde op mod det hårde, ligesom vi også tilføjer luftige gardiner for at opnå en let og indbydende atmosfære,” fortæller Dorthe Due Theilade. Hun oplyser, at køkkenet kan opleves i butikken i Hellerup fra marts 2019.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • egamber
  • snedkerkøkken
  • håndlavet
  • liljencrantzforkvänum
  • køkken

Kvänum har lokale rødder og globalt udsyn. Vi mestrer det private og det fælles rum, og stilmæssigt breder vi paletten ud – fra det traditionsrige til det innovative. Altid med afsæt i de bedste materialer og det fineste håndværk. Velkommen til Kvänums verden.

KVÄNUM PASSER PÅ MILJØET !

Med en klar respekt for træet og med naturen som et integreret element i værdigrundlaget, er det en selvfølge for Kvänum at beskytte og tage aktivt ansvar for naturen og miljøet. Målet er at sætte så små og skånsomme aftryk som muligt. Et af de vigtigste værktøjer er et højt håndværksmæssigt niveau, gode materialer og et langtidsholdbart formsprog, som sikrer, at Kvänums køkkener holder i mange år.

- Samarbejde med underleverandører med fokus på bæredygtighed

- Indkøb ud fra et nærhedsprincip, bl.a. lokalt produceret træ fra bæredygtige skove

- Træ fra andre dele af verden kontrolleres nøje og er altid FSC-mærket

- Anvendelse af Svane-mærkede, vegetabilske og miljøvenlige materialer

- Sortering af overskudsmaterialer til genbrug

- Brug af restproduktion til opvarmning

- Håndtering af maling og lak med hovedvægt på miljøvenlige, biobaserede råvarer

- Miljøvenlig emballage og genbrug af samme

- Minimering af energiforbruget, dvs. cirkulær produktion og genanvendelse af resttræ til opvarmning. Minimering af transport, fragt og interne rejser



Kontakt

Stine Juul Pedersen

Pressekontakt Marketingansvarlig 31766450