Pressemeddelelse -
Respekt for naturens gaver
Kvänum passer på naturen og forvalter efter bedste evne den arv, som skoven udgør i fremstillingen af langtidsholdbare køkkener. Respekten for træet og de naturlige materialer er, sammen med et højt håndværksmæssigt niveau og en designmæssig stærk æstetik, der holder i generationer, hele nerven i næsten hundrede års køkkenproduktion.
Kvänum har netop modtaget Stora Formpriset som ”Årets Producent” i Sverige bla grundet sit fokus på miljøet gennem næsten hundrede års produktion af køkkener. Prisen er blot en af flere anerkendelser af den måde, hvorpå Kvänum aktivt tager ansvar for naturen og miljøet.
Respekten for træet, der er kerneproduktet i Kvänums køkkenkollektioner, er et integreret element i virksomhedens værdigrundlag. Kvänum har hjemsted i det vestlige Sverige, omgivet af marker og skove, og det betyder ikke blot, at råvaren vokser lige udenfor døren. Det er også ensbetydende med en tæt forbindelse til den natur, som er forudsætningen for det gode liv og en cirkulær produktion.
Med sin placering midt i naturen, arbejder Kvänum ud fra et nærhedsprincip, hvor man enten selv producerer træet eller indkøber fra lokale eller regionale leverandører for at undgå lange transporter. Egetræet kommer fra den smukke svenske ø Visingsö, hvor træerne blev plantet i årene fra 1830 til 1860. Træerne var oprindelig tiltænkt skibsbyggeri, men her, godt 180 år efter, de blev plantet, er Kvänum den største aftager af de fantastiske egestammer.
"Skovdriften på Visingsö er bæredygtig og der bliver plantet nye træer hver gang, der fældes en af de gamle kæmper", forklarer Joelina Løkke, der er indehaver af Kvänum Danmark. Hun understreger samtidig, at træ fra andre verdensdele, som indgår i Kvänums produktion, altid er FSC-mærket for at garantere en bæredygtig og ansvarlig skovdrift.
"De eksotiske træsorter, som også er med til at give vores køkkener deres unikke karakter, fremstiller vi selv. Det vil sige, at vi forædler vores egne træer med innovative overfladebehandlinger, som giver samme eksklusive udtryk som de originale træsorter", uddyber Joelina Løkke, der også oplyser, at Kvänum kun gør brug af Svanemærkede og E1-normgodkendte materialer. Når det drejer sig om farver og lak vælger Kvänum udelukkende miljøvenlige og biobaserede olier samt vegetabilske råvarer.
Et køkken fra Kvänum har en gennemsnitlig levetid på 43 år og når det skiftes ud, kan de mange naturmaterialer genbruges eller bortskaffes uden nævneværdig miljøbelastning. Overskuds- og restmaterialer fra selve produktionen genanvendes til energi i Kvänums egen produktion eller til kommunal opvarmning af skoler, svømmehal og ældrecenter i lokalområdet i Sverige.
"Holdbarhed handler også om meget mere end materialer og håndværk. Design med stærke æstetiske kvaliteter er mindst lige så afgørende for et køkkens levetid. Ved at tilpasse inventaret til boligens arkitektoniske stil får kunden et køkken uafhængigt af skiftende mode, og det gør også køkkenet bæredygtigt", forklarer Joelina Løkke.
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- miljøprofil
- fsc-mærket
- bæredygtighed
- svanemærket
- køkken
- lokalproduktion
- bad
- opbevaring
- bæredygtigskovdrift
Kvänum har lokale rødder og globalt udsyn. Vi mestrer det private og det fælles rum, og stilmæssigt breder vi paletten ud – fra det traditionsrige til det innovative. Altid med afsæt i de bedste materialer og det fineste håndværk. Velkommen til Kvänums verden.