Gå til indhold
Lamborghini Sterrato: Fra idé til virkelighed

Pressemeddelelse -

Lamborghini Sterrato: Fra idé til virkelighed

Lamborghinis første terrængående supersportsvogn præsenteres den 30. november, men allerede nu afslører nogle af projektets nøglepersoner de idéer og tanker, som har ført til den spektakulære model.

Nedtællingen til præsentationen af den første terrængående supersportsvogn fra Lamborghini er gået i gang. I denne forbindelse giver nogle af nøglepersonerne bag projektet et indblik i den historie, som har ført til en af de mest spektakulære modeller fra det italienske mærke.

Konceptbilen Hurcacán Sterrato Concept blev fremvist i 2019 og brugt som designmæssig og teknisk reference for den færdige produktionsmodel, som introduceres i 2023. Sterrato er skabt til en ny generation af eventyrlystne entusiaster og er samtidig forløberen for Lamborghinis ideologiske koncept, ’Driving Humans Beyond’.

Startede som en sjov idé

“Det hele begyndte med en af de første prototyper til Huracán, chassisnummer 53,” husker Vice President hos Lamborghini Motorsport og tidligere Chief Technical Officer hos Automobili Lamborghini, Maurizio Reggiani.

“Mit team af ingeniører skabte et slags rullende forsøgslaboratorium på basis af denne bil, og den blev blandt andet udstyret med forskellige offroad-løsninger og mere frihøjde. Første gang, jeg kørte den, indså jeg, hvor overraskende sjovt og underholdende et sådant koncept kunne være. Det hele førte til, at vi udviklede og byggede en komplet prototype, og fabrikkens ledelse blev hurtigt overbevist om idéen, takket være de følelser, som bilen vækkede. Bilen blev født på terrænbanen Strada Bianca ved testcenteret i Nardo, hvilket er for offroad-udvikling hvad Nürburgring Nordschleife er for motorsport.

Mellemting mellem Urus og Huracán

“Sterrato er et af de projekter, som ligger mit hjerte meget nært,” lyder det fra Chief Technical Officer hos Automobili Lamborghini, Rouven Mohr.

“Projektet var en af mine første oplevelser som udviklingschef. Vi testede på Strada Bianca, og nogle af os kom på idéen om at modificere en Huracán og prøve den af på offroad-banen. Om aftenen efter den første testdag spiste jeg middag med Maurizio Reggiani og Mitja Borkert, og vi videreudviklede på tanken om at skabe en mellemting mellem en Huracán og en Urus. Målet var ikke at bygge en offroader, men i stedet virkeliggøre en hidtil uset supersportsvogn til både asfalt, grus, jord, sand – alle slags underlag. Vi byggede en prototype, og den viste sig at være helt fantastisk. Enormt underholdende at køre på løst underlag og samtidig rebelsk at se på med et ægte rally-setup. Jeg er virkelig glad for at se, at vores oprindelige idé nu bliver virkelighed, og jeg er ikke tvivl om, at vores kunder bliver lige så begejstrede.”

Rally-setup og stærke muskler

Huracán Sterrato Concept fra 2019 kombinerede kræfterne fra en 5,2-liters V10 med alsidigheden fra bil, som er designet til at levere maksimal køreglæde uden for asfalten. Dette kom visuelt til udtryk i eksteriørdesignet med den markant øgede frihøjde, som sammen med ekstra sporvidde og kraftige terrændæk under bredere skærme synliggjorde de terrænduelige egenskaber.

“At designe Huracán Sterrato Concept var sjovt fra første øjeblik. Den gav os nemlig mulighed for at skubbe grænserne i en ny retning og fortolke vores design-DNA på en anderledes måde,” fortæller Head of Design hos Automobili Lamborghini, Mitja Borkert.

“Vi lykkedes ikke blot med at realisere konceptet og demonstrere, hvor cool og modig idéen var. Vi skabte også bilens potentiale for at blive sat i produktion. Vores ambition var at designe noget, som var distinktivt for aktive og eventyrlystne entusiaster, der drømmer om at udforske verden udenfor landeveje og racerbaner. Den færdige produktionsudgave af Sterrato er en ægte Lamborghini, akkurat som konceptbilen var fra første øjekast. Den er endnu en rebelsk Lamborghini, som samtidig sender mærket ind på et helt nyt territorium.”

Terrændæk og ekstra beskyttelse

De bredere og højere dæk på Sterrato Concept blev udviklet for at maksimere grebet på løst underlag samt for at absorbere hårde stød og belastninger, ligesom det kraftigt forstærkerede gummi forhindrer punkteringer og skader. Det samme gælder bunden af bilen, som både foran, bagtil og langs sidepanelerne er beskyttet af synlige metalplader i aluminium.

Den nye Lamborghini Sterrato præsenteres den 30. november i Miami, USA.

Related links

Emner

Kategorier


Danmarks eneste autoriserede forhandler af Lamborghini og en del af Semler Premium og Semler Gruppen – Danmarks største bilaktør, som har over 100 års erfaring med import, salg og servicering af biler. Vores ekspertise giver de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde dig en enestående biloplevelse og professionel vejledning af såvel dit køb, leasing og service på værkstedet.

Relateret materiale

Velkommen til Lamborghini Copenhagen!

Danmarks eneste autoriserede forhandler af Lamborghini og en del af Semler Premium og Semler Gruppen – Danmarks største bilaktør, som har over 100 års erfaring med import, salg og servicering af biler. Vores ekspertise giver de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde dig en enestående biloplevelse og professionel vejledning af såvel dit køb, leasing og service på værkstedet.

Lamborghini Copenhagen
Banevingen 6
2200 København N
Danmark