Gå til indhold
Bowler præsenterer Defender Rally-serien 2023
Bowler præsenterer Defender Rally-serien 2023

Pressemeddelelse -

DEFENDER RALLY SERIES BY BOWLER - LANCERING AF DET BRITISKE MESTERSKAB 2023

  • Unikt mesterskab baseret på Defender-produktionsmodellen fra Bowler, specialister i terrængående performance
  • Fås for første gang som både højre- og venstrestyret model på grund af stor international efterspørgsel
  • Det britiske mesterskab er opdelt i syv runder med både grus- og hillrallies, der køres i Skotland, England og Wales
  • Kørerne får dedikeret løbssupport og infrastruktur stillet til rådighed af det erfarne Bowler Works-mandskab
  • Rallyspecifikationen for 2023 gør det muligt at gå videre til internationale konkurrencer
  • Der er åbent for tilmelding til 2023-sæsonen – læs mere på bowlermotors.com

21. oktober 2022, Belper, Derbyshire, Storbritannien – Efter en utroligt succesrig første sæson med spændende og tætte løb har specialisterne i terrængående performance, Bowler, i dag præsenteret Defender Rally-serien 2023. Defender har vist sig at være en utroligt robust, holdbar og alsidig platform for seriens udvikling i Storbritannien og andre lande. Defender Rally Series by Bowler er åben for både begyndere og erfarne kørere. Den består af 12 hold, der deltager i ni løb, herunder syv konkurrencerunder i identiske Defender rallybiler. Efter den første private runde deltager fuldt støttede hold i seks offentlige løbsrunder, hvor de udvikler både de køremæssige og organisatoriske færdigheder, der kræves inden for åbne motorsportskonkurrencer.

Defender Rally Series by Bowler bygger videre på den populære Tata Elxsi Bowler Defender Challenge 2022 og er specielt beregnet til at give deltagerne mulighed for at få rallymotorsportserfaring og -viden og dermed evt. gå videre til rally raid-løb. Bowler kan tilbyde den nødvendige støtte og træning, der gør det muligt for deltagerne at få licens til at konkurrere i Storbritannien og internationalt.

I det britiske mesterskab finder du en inkluderende teamatmosfære med komplet teknisk support under de enkelte løb. Teamets professionelle tilgang med omfattende reservedelssupport under selve løbet samt et team hospitality-område skaber en ægte paddock i paddocken og understreger Bowlers unikke tilbud og engagement i sporten. Det har skabt et exceptionelt fællesskab mellem de nuværende teams, der samtidig har været yderst konkurrencepræget. Det har skabt en stigende efterspørgsel i både Storbritannien og udlandet.

Løbspakkerne til det britiske mesterskab 2023 starter ved £108.334 (plus moms). Dette omfatter køb og fuldt ejerskab af en spritny, fuldt ombygget rallybil baseret på den seneste indregistrerede Defender 90 P300, management i ni løb, inkl. syv løbsrunder med fuld fabrikssupport fra et dedikeret team af løbsteknikere, event hospitality, professionel rådgivning, adgang til en komplet udstyret reservedelscontainer og supportenhed samt træning. Der skal betales tilmeldingsgebyr til løbsarrangøren i tillæg til Bowler-pakken.

Der findes en række supplerende støttemuligheder, bl.a. Arrive og Drive, hvor Bowler tager sig af rallybilen under det britiske mesterskab 2023. Bilerne varetages professionelt, rengøres, efterses, repareres, når det er nødvendigt, opbevares mellem løbene og leveres til hvert løb i løbsklar stand. Løbene afholdes i afsidesliggende områder i Storbritannien, og derfor er denne mulighed særligt attraktiv for travle eller internationale kørere. Andre muligheder er bl.a licensudvikling og individuelt tilpasset træning med en professionel rallykører.

Calum McKechnie, Bowler General Manager, udtaler: " Defender Bowler Championship 2022 har overgået forventningerne på alle områder. Som vi forventede, har den nyeste Defender-generation vist sig at være en yderst kompetent og ekstremt hårdfør rallybil, der fortsat overrasker og begejstrer alle, som har kørt den. Den har leveret en utrolig tæt konkurrence holdene imellem og konkurrerer samtidigt aggressivt mod konkurrenterne i de åbne løbsrunder. Teamsamarbejdet og de relationer, der er opstået omkring mesterskabet, har først og fremmest været et højdepunkt, som har tiltrukket mange nye interesserede kunder."

Den foreløbige kalender for det britiske mesterskab 2023 er som følger*:

Runde Dato Mødested Disciplin

1

4./5. marts

Walters Arena

Comp Safari

2

15. april

Rally Nuts Stages

Stageløb (grus)

3.

juni

TBD

Comp Safari

4

8. juli

Nicky Grist Stages Rally

Stageløb (grus)

5

22./23. september

Trackrod Rally

Stageløb (grus)

6

28. oktober

Cambrian Rally

Stageløb (grus)

7

November

TBD

Hill-/stageløb (grus)

*Alle datoer og begivenheder skal bekræftes.

Dave Marsh, Bowler Head of Motorsport, siger: "Vi vidste fra vores første testprogram med en endnu ikke færdigproduceret Defender, at vi havde grundlaget for en rallybil med god balance og stabilitet under løbsforhold – noget der er helt afgørende for nye kørere, men også giver erfarne kørere fantastiske muligheder. Den store test ville altid være, om vores konkurrencedeltagere i 2022 var enige. Og svaret har været et utvetydigt ja! Det har været helt fantastisk at se bilernes relative ydelse i forhold til den meget intense konkurrence i de meget forskellige løb, der blev udvalgt til mesterskabet."

Det britiske mesterskab i 2023 vil få endnu mere ud af Bowlers herkomst og erfaringer, som har hjulpet dette års racerkørere med at finpudse deres færdigheder. Konkurrencen i 2023-sæsonen bliver endnu mere skarp i en bil, der vækker opsigt, uanset hvor den kører. Bowler er glad for at kunne tilbyde denne mulighed, som giver unikke udfordringer, eventyr og oplevelser, der personificerer Bowlers holdånd og herkomst.

Du kan finde flere oplysninger på www.bowlermotors.com

Yderligere oplysninger om tilmelding til 2023 Defender Rally Series by Bowler kan fås via info@bowlermotorsport.com eller på tlf. +44 (0)1773 824111


Bemærkninger til redaktørerne:

Specifikationer for Defender basismodellen:

  • Model Defender 90 P300 SE
  • Motor 2,0 liter 4 cyl. turbobenzin
  • Effekt/moment 296 hk/400 Nm
  • Gearkasse 8-trins automatgear, firehjulstræk
  • 0-60 mph 6,7 sekunder
  • Tophastighed 119 mph (begrænset i Bowler-tilstand)
  • Økonomi 24,6 mpg
  • CO2 260 g/km
  • Brændstofkapacitet 90 liter
  • Vægt 2.065 kg
  • Længde 4.583 mm
  • Bredde 2.105 mm
  • Højde 1.974 mm
  • Akselafstand 2.587 mm
  • Venderadius 11 m

Defender Bowler rallybilen er baseret på en serieproduceret bil, der omfatter komfortfunktioner som InControl Security, satellitnavigation, klimaanlæg og Telematics som en del af donorspecifikationen. Forhåbentlig behøver køreren aldrig at bruge bakkameraerne, men klimaanlægget kan være en velsignelse i de varme sommerløb.

Specifikationer for Defender Bowler (ændringer i forhold til basismodellen)

Strukturelt karrosseri og chassis:

  • Selvbærende afstivning – minimerer karosseriets bevægelser og forstærker undervognens beskyttelse
  • Komplet indvendigt sikkerhedsbur integreret i karrosseriet og ophængsbeslag
  • Indvendigt reservehjulsophæng integreret i sikkerhedsburet
  • Gearkassens tværvange i rallyspek.
  • Forstærkede gearkasseophæng
  • Forstærkede motorophæng
  • Afstivede delrammer for og bag
  • Stiver til forhjulsophængets tårn
  • Stiver til bageste tårn
  • Forstærkede kølerophæng
  • Tilpassede chassis- og delrammebeslag

Præstationer:

  • Køling – tilpasset til konkurrenceforhold
  • Øget transmissionskølekapacitet
  • Bowler Sports-udstødningssystem
  • Forstærkede Bowler 18"-motorsportsfælge
  • Terrændæk
  • Skræddersyet ophængsdesign med ændrede delrammer og nye fjedre
  • Skræddersyede Fox-støddæmpere
  • Racing rat
  • Højtmonteret luftindsugning
  • Øverste wishbone-ophæng foran er blevet ændret, så det afspejler den nye kørehøjdegeometri

El-systemer:

  • ECU-system integreret i raceboks
  • ABS/DSC – ændringer af rallystyring
  • Nyt integreret ledningssæt til nye komponenter
  • Nyt instrumentpanel i rallyspek.
  • Navigationsstyreenhed til lys/vasker/horn

Forskriftsmæssige:

  • Højtplacerede markeringslygter bag
  • Dør- og bagruder udskiftet med polycarbonat
  • Alpine Light udskiftet med aluminiumspanel
  • Racersportssæder med specifikke racersædebeslag
  • 5-punkts racerseler
  • Integreret og håndbetjent brandslukning
  • Elektriske afbrydere – internt og eksternt
  • Komplet afmontering af alle airbagsystemer

Design:

  • Forkofanger tilpasset til ny undervognsbeskyttelse
  • Bowler-kølergrill med øget luftstrøm
  • Tagspoiler bag med forlænget profil og integreret ekstrabelysning
  • For- og bagskærmsbeklædninger op til ny undervognsbeskyttelse
  • Hjulkasseforlængere, der udnytter det monterede tilbehør
  • Dørsænkninger – beskyttelsesdele på afkortede døre

Rallyfunktion:

  • Ekstra forrudesprinklere monteret i kølerhjelmen – til kraftige vandstænk under rallyet
  • Forreste kørelys sikrer bedre lys om natten
  • Stænklapper i rallyspek.
  • Komplet undervognsbeskyttelse – 6 mm aluminiumsforstærket design
  • Ny gearskifteposition – optimeret til sportssæderne
  • Ratsøjlemonterede skiftepaler – fås kun på Bowler
  • Manuel oplåsning af bagklappen
  • Hjulkasselinjer – øget styrke for at opfylde rallykrav

Om Bowler

Bowler, der blev grundlagt i 1985, har hovedsæde i Belper i Derbyshire og var pionerer inden for produktionen af dedikerede biler til offroad-konkurrencer i Storbritannien.

Firmaet har opnået international succes i rally raid-løb og har tidligere deltaget i Dakar Rally, British Hill Climb Championship og franske Baja med deres Tomcat-, Wildcat- & Nemesis-modeller, som alle var baseret på Defender 90 og 110.

Bowler afholder løbsevents for sine kunder for at give dem de kørefærdigheder og den tekniske konkurrenceviden, der er nødvendig for at gennemføre internationale rally raid-løb.

Bowler er blevet synonymt med ombygninger og modifikationer af Defender-modeller, der er designet til at forbedre modellens kræfter, køreegenskaber, bremser og komfort. Disse kan skræddersys til individuelle krav og ønsker, herunder skræddersyede tekniske krav.

Siden starten har Bowler haft et tæt samarbejde med Land Rover – et samarbejde, som i 2012 blev formaliseret med et varemærkepartnerskab, der førte til oprettelsen af den populære Defender Challenge by Bowler-rallyserie i 2014-2016.

Firmaet blev købt af Jaguar Land Rover Group i december 2019 og er nu en del af Special Vehicle Operations.

Bowlers motorsportsarv

1985 Drew Bowler begynder at fremstille og sælge konkurrencedygtige safari- og trialbiler fra sit hjem i Derbyshire

1991 Drew Bowler vinder ARC National Comp Safari

2000 Bowler konkurrerer for første gang i det verdensberømte Dakar Rally i Afrika og i løb i Centraleuropa

2004 En Bowler vinder British Hill Rally Championship

2005 Bowlers største Dakar-deltagelse nogensinde betyder, at det er det næststørste fabriksteam og har den højeste andel af biler, som gennemfører løbet, nogensinde

2006 Bowlere vinder både British Baja National Championship og French Baja

2012 Bowler indgår et formelt partnerskab med Land Rover på tværs af sponsorater, marketing og teknik

2014 Defender Challenge lanceres for at forberede deltagerne til Dakar. Bowler flytter til et nyt produktionsanlæg

2016 CSP-udviklingen begynder. Virksomhedens grundlægger Drew Bowler dør i november

2018 Bowlere slutter på den samlede første-, anden- og fjerdeplads i Tuareg Rallye

2019 Jaguar Land Rover køber Bowler

2020 Bowler har fået licens af Jaguar Land Rover til at producere indregistredede Defender stationcars – kodenavn CSP 575

Bowler får lov at bruge Defender-navnet under licens fra Jaguar Land Rover.

Emner

Kategorier


Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.

At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.

We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.

Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.

From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.


Kontakt

Mikkel Lund Nilsen

Mikkel Lund Nilsen

Pressekontakt Marketing & PR Manager Jaguar Land Rover 60239340

Jaguar Land Rover
Dynamovej 12A
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum