Gå til indhold
Ny limited edition Defender hylder Land Rovers milepæl med eksklusiv eksteriørfarve og unikke detaljer
Ny limited edition Defender hylder Land Rovers milepæl med eksklusiv eksteriørfarve og unikke detaljer

Pressemeddelelse -

DEN NYE DEFENDER HYLDER SINE ANER MED 75TH LIMITED EDITION

  • Eksklusiv tilføjelse: Defender markerer 75 år med Land Rover med den nye Defender 75th Limited Edition
  • Heritage-detaljer: Grasmere Green introduceres til eksteriør og interiør med unik 75 års grafik – fås i 90 og 110 karrosseridesign
  • Stadig innovativ: Udstyret med den nyeste teknologi, herunder 3D Surround Camera, Matrix LED-forlygter og Configurable Terrain Response
  • Elektrisk ydelse: 75.th Limited Edition fås som P400e Electric Hybrid ud over P400 og D300 med avanceret mild hybrid-teknologi
  • Eksklusiv din egen: Den nye Defender 75thLimited Edition kan nu konfigureres på www.landrover.com , eller du kan besøge din lokale forhandler for at sikre din bestilling

14. september 2022, Gaydon, Storbritannien - I 1948 blev Serie I introduceret på Amsterdam Motor Show. Land Rover markerer jubilæet med Defender 75th Limited Edition.

Defender 75th Limited Edition fås med 90 eller 110 karrosseridesign, og har et eksklusivt udvendigt designtema med unikke detaljer, der er lakeret i den ikoniske Grasmere Green med matchende fælge og interiøroverflader.

Eksteriørfinishen introducerer for første gang Grasmere Green til Defender-serien – en farve, der kun er forbeholdt 75th Limited Edition – med 20" aluminiumsfælge også i Grasmere Green med matchende navkapsler. En unik 75 års grafik, Ceres Silver-kofangere og mørktonede "Privacy"-ruder fuldender de udvendige optimeringer.

Defenders slidstærke og alsidige interiør har fået en lignende optimering med tværbjælken, der er lakeret i børstet Grasmere Green Powder Coat, og laserætsede detaljer på tværbjælkens endestykker. Sæderne er udført i Resist Ebony med hockeystaven på midterkonsollen i Robustec-materiale – det mest robuste stof, der fås til Defender.

Stuart Frith, Lifecycle Chief Engineer Defender, sagde: "Siden afsløringen af den nye Defender har kunder over hele verden forelsket sig i den, og efterspørgslen er fortsat ekstremt stor. Denne nye Limited Edition indfanger de seneste 75 års ånd med farver og detaljer og forener den med innovativ ny teknologi som hybrid elektrisk kraft, Configurable Terrain Response, trådløse softwareopdateringer og uforlignelige terrænegenskaber."

Limited Edition er baseret på den højt specificerede HSE med omfattende standardudstyr. Innovativ teknologi omfatter 3D Surround Camera, Configurable Terrain Response, Meridian-lydsystem, Matrix LED-forlygter, 11,4" Pivi Pro-infotainmentsystem, Head-Up Display og trådløs enhedsoplader.

Alle 75th Limited Edition-modeller er også udstyret med stoffoldetag eller muligheden for panoramaskydetag, mens den overlegne komfort opnås med 14-vejs elektriske sæder med hukommelse og varme i fører- og passagersiden, rat med varme og 3-zoners klimakontrol. Som ekstraudstyr kan der tilføjes et elektrisk udklappeligt anhængertræk og helårsdæk for at forbedre egenskaberne.

Drivlinjevalgene omfatter den kraftfulde og effektive P400e plug-in Electric Hybrid (PHEV) i 110 modeller som supplement til P400 og D300 Ingenium benzin- og dieselmotorerne*, der begge anvender mild hybrid-elbilsteknologi (MHEV) til at optimere kraftudfoldelsen og brændstoføkonomien ved at udnytte energi, der normalt går tabt under deceleration og opbremsning.

Limited Editions unikke egenskaber gør Defender meget eftertragtet blandt samlere, og den afsløres sammen med et nyt sortiment af Land Rover livsstilsartikler, der hylder dette historiske øjeblik.

Lifestyle Collection deler farvetemaet i Grasmere Green og byder på et omfattende udvalg af varer, herunder et minimalistisk, unikt ur med to remme, en funktionel rygsæk og tøj med 75 års grafik og detaljer.

Siden lanceringen har Defender vundet mere end 50 globale priser, herunder Top Gear's 2020 Car of the Year, Motortrend's 2021 SUV of the year og Autocar's Best SUV 2020 såvel som en 5-stjernet Euro NCAP-sikkerhedsvurdering.

Land Rover blev født med lanceringen af en enkelt bil. I dag vidner vores SUV-familie om den banebrydende innovationsånd, der har kendetegnet Land Rover i mere end syv årtier. Vores Defender-, Discovery- og Range Rover-familier leverer uovertrufne egenskaber, alsidighed og luksus – det perfekte grundlag for endnu 75 års succes.

Den nye Defender 75th Limited Edition starter ved 2.039.900,- for 90'eren og 2.119.900,- for 110'eren. Kan konfigureres på www.landrover.com eller bestilles nu hos din lokale forhandler.

*P300 kun for EU-importører og Japan.

Emner

Kategorier


Om Land Rover

Siden 1948 har Land Rover fremstillet modelserier af ægte og alsidige firehjulstrækkere. Defender, Discovery, Discovery Sport, Range Rover, Range Rover Sport, Range Rover Velar og Range Rover Evoque sætter hver især standarden for deres klasse af SUV-køretøjer verden over, og 80 procent af disse modeller eksporteres til mere end 100 lande.

Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.

At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.

We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.

Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.

From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.


Kontakt

Mikkel Lund Nilsen

Mikkel Lund Nilsen

Pressekontakt Marketing & PR Manager Jaguar Land Rover 60239340

Jaguar Land Rover
Dynamovej 12A
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum