Gå til indhold
DEN PRISBELØNNEDE JAGUAR I-PACE ER NU MERE MARKANT OG EFTERTRAGTET

Pressemeddelelse -

DEN PRISBELØNNEDE JAGUAR I-PACE ER NU MERE MARKANT OG EFTERTRAGTET

  • Universalpakke: Uovertruffen balance mellem ydelse, raffinement, smidighed og teknologi med imponerende rækkevidde i den virkelige verden og daglig anvendelighed

  • En overbevisende rækkevidde og nem opladning på bopælen: Op til 470 kilometer (WLTP) på en fuld opladning og op til 53 kilometers rækkevidde pr. time (WLTP) fra en vægmonteret boks på 11 kW med vekselstrøm og trefaset strømforsyning

  • Enestående ydelse: 400 hk, et moment på 696 Nm og intelligent firehjulstræk giver en acceleration fra 0-100 km/t på kun 4,8 sekunder

  • Mere markant design: Den glatte nye kølergrill, lamellerne i frontåbningen i Atlas Grey og dørlisterne i karrosserifarven samt bagdiffuseren fremhæver diskret I-PACEs prisvindende design for øget visuel effekt og fremtoning

  • Forbedrede specifikationer: Black Pack er nu standard fra R-Dynamic SE, og alle modeller i serien er nu udstyret med Diamond-Turned fælge som standard, ligesom der er en ny Satin Grey finish til 22" Style 5069-designet med indlæg i kulfiber

  • Markant satinlak: Tilføjelsen af en satinfinish til Eiger Grey og den nye Carpathian Grey metallak giver I-PACE et sofistikeret, moderne look

  • R-Dynamic-modeller introduceret: Modeludvalget omfatter nu R-Dynamic SE og R-Dynamic HSE.

  • Kan bestilles nu: Konfigurér din på jaguar.com


Onsdag, 11. januar 2023, Gaydon, Storbritannien
– Siden sin debut har Jaguar I-PACE vundet mere end 90 globale priser, herunder den hidtil usete tredobbelte pris ved World Car of the Year Awards 2019, hvor den vandt World Car Design of the Year, World Green Car og World Car of the Year, hvilket har styrket dens status som den førende fuldt elektriske performance-SUV.

Med et lavt tyngdepunkt, avancerede affjedringssystemer og kompakte, effektive elmotorer på hver aksel tilbyder I-PACE en uovertruffen balance mellem firehjulstrækkets ydelse, raffinement og smidighed – kombineret med imponerende rækkevidde i den virkelige verden og exceptionel komfort og hverdagsduelighed. Køretøjets teknologi og funktioner er løbende blevet forbedret ved hjælp af problemfri trådløse softwareopdateringer – og der kommer stadig flere.

Nu er I-PACE blevet diskret forbedret med et mere markant design, flere specifikationer, tilføjelsen af R-Dynamic-modeller og – for første gang – markante satinlakeringer, hvor der kan vælges mellem to metalfarver.


Nick Collins, Executive Director, Vehicle Programmes, sagde: "I-PACE har altid tilbudt en omfattende pakke af ydelse, smidighed, teknologi og hverdagsduelighed, som kunderne forventer af en Jaguar, samt den smidige, støjsvage og ubesværede Driving Experience, som elektrificering tilbyder. Vi har leveret præcis det, og nu er det vores seneste model, der drager fordel af vores tilgang med at tilbyde flere og mere udvalgte specifikationer.

"Når vi ser fremad, anvender vi know-how fra vores elektrificerede køretøjsprogrammer og fremskyndede teknologiske udvikling, som er muliggjort af vores samarbejde med Jaguar TCS Racing Team for at gentænke Jaguar som et helt igennem elektrisk, moderne luksusbrand fra 2025."


Opdateret design

I-PACEs fremskudte førerhusprofil, korte udhæng og stramme, muskuløse bagparti genkendes øjeblikkeligt og adskiller den fra andre fuldt elektriske SUV'er. Dette prisbelønnede design er nu blevet videreudviklet med raffinerede, omhyggeligt overvejede forbedringer, der giver endnu større udstråling.

Kølergrillen har nu en glat form i markant Atlas Grey. Dette erstatter det tidligere rombemønster i Gloss Black og tilfører køretøjets front en enklere og renere finish, samtidig med at det forstærker dens naturlige elektriske DNA. Atlas Grey påføres også de lodrette lameller på ydersiden af de forreste åbninger. En yderligere detaljeændring er det nye Jaguar-emblem i sort og sølv i kølergrillen.

Lister på forkofanger, nederste dørlister og bagdiffusor er nu i karrosserifarven i stedet for Gloss Black. Dette har til formål at forenkle og forfine designet og samtidig mindske den visuelle masse.

Alle fælge, der fås til I-PACE som standardudstyr, er nu Diamond-Turned, mens de markante 22" Style 5069 fælge nu har en finish i Satin Grey, der understreger kulfiberindlæggene. Alle 22" fælge kan bestilles med selvtætnende helårsdæk.

Black Pack til eksteriøret er det perfekte supplement til disse opdateringer. Som standard på alle modeller fra R-Dynamic SE er kølergrillindfatningen, rudelisterne, sidespejlhusene og emblemerne bagpå udført med finish i Gloss Black.

Der er også mulighed for at vælge et kontrastpanoramatag, som for første gang giver kunderne mulighed for at vælge en sort finish til den bageste del af taget – indtil nu karrosserifarvet – som supplement til det elegante glaspanel.

Kunderne kan også vælge satinlak for første gang. Disse overflader fås i Eiger Grey eller den nye Carpathian Grey og giver I-PACE et sofistikeret, moderne look.


Ydelse og dynamik

I-PACE leverer en ægte Jaguar Driving Experience. Med lette, kompakte og effektive elmotorer, der er integreret i for- og bagakslerne, kan I-PACE accelerere fra 0-100 km/t på 4,8 sekunder og op til en maksimal hastighed på 200 km/t.

Det, der altid har gjort Jaguar unik, er at tilbyde komfort og smidighed uden at gå på kompromis. I-PACEs avancerede dobbelte wishbone-forhjulsophæng og Integral Link-baghjulsophæng er afgørende for disse dynamiske egenskaber sammen med det lave tyngdepunkt og den lette, stive karrosseristruktur i aluminium. Luftaffjedringen med elektronisk styret Adaptive Dynamics-dæmpning, øger kørekomforten og -egenskaberne yderligere.

Rækkevidde og opladning

I-PACEs litium-ion-batteri på 90 kWh har en rækkevidde på op til 470 kilometer (WLTP)3. Ved opladning med det hurtigtvoksende netværk af offentlige opladere kan en 100 kW jævnstrømsoplader levere op til 127 kilometers rækkevidde (WLTP) på kun 15 minutter. Kunder med trefaset elektricitet og en vægmonteret boks på 11 kW ved bopælen kan øge rækkevidden (WLTP) med op til 53 kilometer pr. time. En fuld opladning tager kun 8,6 timer.

For at maksimere fordelene ved energi uden for spidsbelastningsperioder forefindes funktionen Kun lavpristimer: Du skal blot indstille start- og stoptider, der passer til din takst – typisk natten over – og opladningen finder kun sted i den periode.

Kunderne kan også indstille opladningen til at stoppe, når batteriet når et bestemt niveau – f.eks. 80 procent. Dette er især nyttigt, når du bruger offentlige opladere, fordi du kun kan tilføje den rækkevidde, du har brug for til at nå frem til din destination.

For-konditionering er endnu et eksempel på en teknologi, der optimerer kundens Driving Experience yderligere og er nem at bruge. Når køretøjet er tilsluttet, opvarmer eller afkøler det automatisk batteriet til den ideelle temperatur og gør det samme i kabinen, så du er klar til at påbegynde kørslen. Det er mere energieffektivt at bruge strøm fra lysnettet i stedet for fra batteriet, og det maksimerer rækkevidden. Sammen med de tidsstyrede opladningsfunktioner kan for-konditioneringen indstilles enten ved hjælp af køretøjets touchscreen eller Jaguar Remote-appen – den er nu blevet opdateret, så den er endnu nemmere at bruge.


Infotainment og opkoblingsmuligheder

I I-PACEs rummelige interiør er der al den teknologi, du har brug for til at gøre hver eneste køretur mere fornøjelig. Alle modeller i serien har det hurtige, intuitive Pivi Pro-infotainmentsystem, der problemfrit kan tilsluttes via trådløs Apple CarPlay®, trådløs Android Auto™, integreret Alexa-stemmekontrol, Spotify og what3words-navigation. Pivi Pro er – sammen med andre systemer overalt i hele køretøjet – altid opdateret takket være trådløse softwareopdateringer.

I-PACE-serien fra modelår 2024 omfatter: R-Dynamic S, R-Dynamic SE og R-Dynamic HSE.

SLUT

1Funktioner i køretøjet må kun anvendes af føreren, når det er sikkert for denne at bruge dem. Føreren skal sikre sig, at vedkommende hele tiden har fuld kontrol over bilen. Fås kun på bestemte markeder.

2Amazon, Alexa, Amazon Music, Audible og alle relaterede mærker er varemærker tilhørende Amazon.com, Inc. eller dets datterselskaber. Visse Alexa-funktioner afhænger af smart home-teknologi.

Amazon opdaterer løbende antallet af mediestreamingudbydere, der understøttes. Følgende udbydere er certificeret til brug: Spotify, TuneIn, Deezer, Amazon Music, Audible, Kindle, iHeartRadio og Pandora.

12 måneders abonnement påkrævet. Fås kun på tilsluttede markeder. Bilen skal have Pivi Pro-infotainmentsystemet og et gyldigt Online Pack-abonnement, og softwaren skal opdateres til OS3.0 eller nyere for at aktivere Alexa. Eksisterende biler kan kræve flere opdateringer for at komme frem til OS3.0, og for nogle ejere kan det kræve et forhandlerbesøg. Softwaren i bilen skal opdateres og "aktiveres" for at aktivere Alexa. Brugeren skal have en gyldig Amazon-konto.

3 Alle værdier for udledning, brændstoføkonomi og rækkevidde for rene elbiler er EU – WLTP (TEL) kombineret

Bemærk: Tal for elbilers rækkevidde er baseret på et produktionskøretøj, som gennemkører en standardrute. Den opnåede rækkevidde varierer alt afhængigt af køretøjets og batteriets tilstand, den faktiske rute, omgivelserne og kørestilen. De angivne værdier er resultatet af producentens officielle tests i henhold til EU-lovgivningen. Kun til sammenligning. De faktiske tal kan afvige herfra. CO2-værdier, brændstoføkonomi, energiforbrug og tal for rækkevidde kan variere afhængigt af faktorer såsom kørestil, miljøbetingelser, last, hjulmontering og monteret tilbehør.


Til redaktørerne

Jaguar I-PACE omdefinerede reglerne for at blive den første og bedste elbil af sin art. Brandets første elbil, der til dato har vundet 92 globale priser, herunder Swiss Car of the Year (2018), German Car of the Year (2018), UK Car of the Year (2019), European Car of the Year (2019) og den hidtil usete tredobbelte pris ved World Car of the Year Awards 2019, hvor den vandt World Car Design of the Year, World Green Car og World Car of the Year. I-PACE blev også tildelt den maksimale femstjernede sikkerhedsvurdering af Euro NCAP i 2018.

Du kan finde yderligere oplysninger om fordelene ved ejerskab i Jaguars Hub for elektrificering. Her kan du finde alt, hvad du har brug for at vide om I-PACE, uanset om det handler om at maksimere rækkevidden og få mest muligt ud af hver opladning, tilskudsordninger ifb. beskatning og køb, eller hvordan du oplader hjemme eller bruger det voksende netværk af offentlige opladere.

En række af beregningsværktøjer på jaguar.com gør det nemt at se, hvordan faktorer såsom hastighed, omgivende temperatur og indstillinger på klimaanlægget kan påvirke den reelle rækkevidde, du kan forvente at opnå.

Bemærk: De viste detaljer om bilerne er fra Jaguars globale modeludvalg. Specifikationer, ekstraudstyr og tilgængelighed kan variere fra marked til marked, og denne udgave skal derfor ændres og tilpasses til markedet.


Vigtig bemærkning

Der er i øjeblikket global mangel på halvlederkomponenter. Som førende producent, der anvender banebrydende teknologi, er Jaguar i øjeblikket påvirket af manglen, og derfor vil nogle af de beskrevne funktioner kun være tilgængelige på visse markeder. Vi arbejder tæt sammen med de berørte leverandører for at løse problemerne og minimere påvirkningen af kundeordrer, hvor det er muligt.

Land Rover arbejder løbende på at forbedre specifikationer, design og produktion af køretøjer, dele og tilbehør, og ændringer foretages løbende. Vi bestræber os på at udarbejde aktuel litteratur. Dette dokument kan dog ikke betragtes som en udtømmende guide til aktuelle specifikationer eller udbud, og det udgør heller ikke et tilbud om salg af køretøjer, dele eller tilbehør. Nedenstående tal er producentens estimater.


Om Jaguar

Jaguar har skabt dramatisk smukke luksusbiler siden 1935, drevet af sin passion om at gøre livet mere ekstraordinært for kunderne. I dag omfatter Jaguars modeludvalg i verdensklasse sedanmodellerne XE og XF samt XF Sportbrake, sportsvognen F-TYPE, performance-SUV'en F-PACE, den kompakte performance-SUV E-PACE og den fuldt elektriske performance-SUV I-PACE. Fra 2025 bliver Jaguar et rent elektrisk og moderne luksusmærke med en dramatisk smuk ny portefølje af emotionelt involverende design og banebrydende næste generations teknologier. Vejen frem mod elektrificering er allerede i gang med en række mild hybrid-modeller, plug-in hybrid-modeller og fuldt elektriske modeller, der fås i dag.


Emner

Kategorier


Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.

At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.

We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.

Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.

From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.


Kontakt

Mikkel Lund Nilsen

Mikkel Lund Nilsen

Pressekontakt Marketing & PR Manager Jaguar Land Rover 60239340

Jaguar Land Rover
Dynamovej 12A
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum