Pressemeddelelse -
IMPONERER PÅ ISEN: RANGE ROVER ELECTRIC-PROTOTYPE UDMÆRKER SIG I DEN SENESTE VINTERTEST OG UDVIKLINGSFASE
- Overlegenhed i frostgrader: Range Rover Electric-prototype demonstrerer dens alsidighed efter at have gennemført anden testperiode under ekstreme vinterforhold i det nordlige Sverige
- Effektivitet i kulde: Det nye ThermAssist™-system hjælper med at optimere rækkevidden og bevare ladeevnen, samtidig med at kabinekomforten opretholdes – selv i meget lave temperaturer
- Ubesværet ro: One pedal driving viser sit værd på udfordrende underlag og i lavt friktionsterræn og sikrer en raffineret og intuitiv køreoplevelse
- Signaturraffinement: Over 50 års banebrydende innovation kombineres i en unik balance mellem luksuriøs komfort og sikker håndtering på både vej og terræn
Arjeplog, Sverige – fredag, den 25. april 2025:
For at bevare dens uovertrufne produkt-DNA redefinerer Range Rover, hvad en elektrisk luksus-SUV kan være, i jagten på en uovertruffen køreoplevelse. Som led i denne rejse har Range Rover Electric-prototype netop afsluttet en succesfuld anden testsæson under de ekstreme vinterforhold nord for Polarcirklen.
Med op til 72.000 kilometers testkørsel på frosne søer og snedækkede spor har ingeniørerne haft mulighed for at presse det avancerede termiske styringssystem i Range Rover Electric til grænsen. De frosne testbaner har også givet værdifuld indsigt i køredynamik – herunder one pedal driving og justérbar luftaffjedring med dobbeltkammer.
Et vigtigt element i denne testfase i Arjeplog har været validering af det nye ThermAssist™-system – et avanceret varmestyringssystem, der reducerer energiforbruget til opvarmning med op til 40 %, og som kan genanvende varme til brug i enten drivlinjen eller kabinen – selv ved temperaturer helt ned til -10 °C.
Denne teknologi er afgørende for at opretholde en optimal rækkevidde i koldt vejr og samtidig minimere påvirkningen af ladehastighed ved ekstreme temperaturer. Resultatet er en kabine, der forbliver varm og komfortabel, og en bil, der lader som forventet – også i frostvejr.
Thomas Müller, Executive Director, Product Engineering hos JLR, udtaler:
"Grundige test under ekstreme og uforudsigelige forhold som dem i Arjeplog er afgørende for at sikre pålidelighed og robusthed i den virkelige verden. Vores anden vintersæson i Arktis har givet os en ideel mulighed for at teste det nye ThermAssist™-system – og det har overgået vores forventninger. Det sikrer både optimeret rækkevidde og stabile ladehastigheder, når bilen skal oplades."
Det 800V højvoltsbatteri, der er udviklet og produceret internt hos JLR, er designet med fokus på energitæthed, rækkevidde og ladehastighed. Det består af 344 prismatiske celler i et dobbeltstakket layout og er pakket intelligent for at levere maksimal ydelse – både i effektivitet og komfort.
Elektrisk fremdrift ændrer ikke på mærkets kerneværdier: køreegenskaber og raffinement. Teknologier som one pedal driving og det justerbare luftaffjedringssystem med dobbeltkamre er udviklet til at sikre den karakteristiske ro og kontrol – også med eldrift.
one pedal-funktionen er blevet finjusteret til også at fungere sammen med Terrain Response, hvor bilen ikke blot regenererer energi ved opbremsning, men også kan stoppe helt og aktivere Hill Hold – så føreren kan sætte i gang igen uden at røre bremsen. Under testen blev denne funktion bl.a. prøvet af på skråninger med henholdsvis 28 og 17 graders hældning, og bilen bevarede kontrol og balance hele vejen.
For at sikre det velkendte, rolige kørselsmønster i alle forhold er luftaffjedringen blevet yderligere udviklet til at håndtere karrosseribevægelser, som kan opstå pga. den elektriske drivlinjes anderledes vægtfordeling.
Matt Becker, Vehicle Engineering Director hos JLR, udtaler:
"En Range Rover skal levere både kapabilitet og raffinement i sin køreegenskaber. At kunne overføre det til en elbil uden at gå på kompromis andre steder har været en udfordring – men vi er lykkedes. Vi har bevaret alt det, der gør en Range Rover unik, og samtidig integreret nye og avancerede teknologier."
Testkørslerne i Arjeplog har også tydeligt demonstreret, hvordan den elektriske all-wheel drive-teknologi klarer alle typer underlag. Med præcis momentstyring, som reagerer hurtigere end traditionelle drivlinjer, kan Intelligent Driveline Dynamics (IDD) justere fordelingen af moment bagtil fra 100 % til 0 % for at undgå hjulspind. Systemet arbejder sammen med Integrated Traction Management, der justerer motorens hastighed på bare 50 millisekunder – op til 100 gange hurtigere end et traditionelt forbrændingssystem.
Efter denne anden testperiode i Arjeplog fortsætter udviklingsarbejdet af Range Rover Electric-prototyperne frem mod lancering og åbning for kundereservationer.
Emner
Kategorier
Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.
At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.
We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.
Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.
From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.