Pressemeddelelse -
INSPIRERET INGENIØRKUNST: NY SIGNATURMODEL I LUKSUSKLASSEN KØRER SOM EN ÆGTE JAGUAR
- Jaguar-ingeniører indledte arbejdet med mærkets nye retning ved at køre nogle af brandets mest ikoniske modeller
- Erfaringerne gav et klart indblik i den Jaguar-DNA, som har været afgørende for udviklingen af mærkets nye elektriske luksuriøse firedørs GT
- Én bil, to karakterer: Den nye elektriske Jaguar kombinerer engagerende køredynamik med ro, komfort og raffinement
- Alt bliver afsløret i september i år
Gaydon, 31. marts 2026: Før Jaguar-ingeniørerne begyndte arbejdet med mærkets nyfortolkede fremtid, vendte de blikket mod nogle af brandets største ikoner. For at indfange essensen af, hvad der kendetegner en ægte Jaguar, tog udviklingsarbejdet udgangspunkt i en række af mærkets mest markante modeller fra fortiden. Først derefter kunne de omsætte denne følelse til den nye luksuriøse firedørs GT.
Den nye Jaguar forener to karakterer i én bil: en engagerende og dynamisk køreoplevelse med store kraftreserver kombineret med raffinement, komfort og ro. Netop denne dobbelthed har altid været en central del af Jaguars identitet og kendetegner også modeller som E-type, XJS og XJ-serien – nogle af de biler, som udviklingsteamet kørte i maj 2023.
Matt Becker, Vehicle Engineering Director hos JLR, udtaler:
”Helt fra begyndelsen tog vi det usædvanlige skridt at bruge tid bag rattet i nogle af de største Jaguar-modeller fra fortiden for virkelig at forstå, hvad det er, der gør en Jaguar til en Jaguar. Når Jaguar er bedst, forener mærket to karakterer – performance og komfort – i perfekt balance, og det gælder også vores nye luksuriøse GT.
Den rummer alt det, som mærket står for. Jaguars grundlægger, Sir William Lyons, sagde altid, at ’driving should be a joy not a chore’.”
Oplevelsen, som internt blev døbt ‘Spirit of Jaguar Drive’, bekræftede de helt særlige køreegenskaber, der ligger dybt i mærkets DNA: markante kraftreserver kombineret med raffinement og balance. Det er egenskaber, som er helt centrale i den nye firedørs Jaguar GT, sammen med en lang motorhjelm og en lav taglinje, der skaber en tydelig visuel forbindelse til fortidens store Jaguar-modeller og samtidig udfordrer de gængse designgreb i elbilsegmentet.
Jaguar-ingeniørerne kørte blandt andet XK120, E-type, XJ Coupé V12, XJS og XJ Series I. Hver af disse modeller demonstrerede med stor tydelighed, hvad mærkets arv rummer – og hvad der skulle til for at gøre den nye luksuriøse GT til en ægte Jaguar.
XK120 viste med sin rolige og afbalancerede optræden på vejen, at den nye GT skal tilbyde en omsluttende kabine, der skaber en tæt forbindelse mellem bil og fører. Samtidig skal den nye model sætte nye standarder for præstationer i sin klasse.
E-type står fortsat som en af de mest markante manifestationer af Jaguar. Den forener komfort og afslappet elegance med fart og let tilgængelige præstationer – og understregede, at man aldrig bør ankomme ubemærket i en Jaguar.
Frem for alt er den nye firedørs GT’s køredynamik inspireret af XJ Coupé, som i særlig grad forener performance og komfort. V12-motoren leverer altid overskud, mens chassiset giver en oplevelse af luksuriøs ro og lethed.
XJS, der blev udviklet til at tilbagelægge lange afstande i høj fart, efterlod nutidens ingeniører med en følelse af både overskud og energi. Den egenskab lever videre i den nye GT, som kombinerer præcision gennem sving med evnen til at krydse kontinenter med fuld overbevisning.
Også XJ Series I – kåret som World Car of the Year i 1968 – står som en tidløs Jaguar. Den indkapsler nogle af de egenskaber, der bliver afgørende for Jaguars fremtid: kraftfuld ydeevne med et stort overskud og en usædvanlig grad af raffinement.
For troværdigt at indfange Jaguar-ånden har ingeniørerne udsat den nye GT for et omfattende udviklingsforløb i både den virkelige og den virtuelle verden. Test under ekstreme forhold og i krævende miljøer over hele kloden – kombineret med digital udvikling – har gjort det muligt at finpudse bilens særlige køredynamiske karakter og udvikle en række interne fremdriftsteknologier til en firedørs GT, der kører som ingen anden elektrisk bil.
Intelligent torque vectoring og en tri-motor-konfiguration med mere end 1.000 hk og over 1.300 Nm sikrer, at kraften leveres præcis dér og præcis når, der er brug for den. Avanceret software reagerer på helt ned til ét millisekund og bidrager til en engagerende og belønnende køreoplevelse. Samtidig arbejder den dynamiske luftaffjedring sammen med aktive to-ventils dæmpere for at forfine komforten. Resultatet er, at bilens ro og balance aldrig kompromitteres.
Rawdon Glover, Managing Director for Jaguar, udtaler:
”Helt fra begyndelsen var vores ambition at skabe en ægte Jaguar. For at lykkes med det ønskede vi at genbesøge mærkets oprindelse og arv, og den bedste måde at gøre det på var ved at køre nogle af de mest betydningsfulde Jaguar-modeller fra de seneste 90 år. Det gav os en klar retning og hjalp os med at skabe den mest teknologisk avancerede Jaguar nogensinde.”
Den nye firedørs GT får verdenspremiere i september i år. Dens markante modernistiske design, banebrydende teknologi og intuitive køredynamik skal danne grundlag for fremtidige Jaguar-modeller.
Emner
Regions
Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.
At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.
We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.
Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.
From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.