Gå til indhold

Pressemeddelelse

JAGUAR TYPE 01: ET NAVN TIL EN NY ÆRA

  • Jaguar bekræfter navnet på mærkets nye luksuriøse firedørs GT: Type 01
  • “Type” refererer til ikoniske forgængere, “0” står for nul udstødningsemissioner, og “1” markerer den første model i en ny generation
  • Det nye navn forener Jaguars historie for innovation inden for design, teknologi og performance med den mest avancerede Jaguar nogensinde
  • Prototyper af Jaguar Type 01 vil kunne opleves ved Monaco E-Prix, iklædt en markant camouflagefolie

Gaydon, Storbritannien – 13. maj 2026: Jaguar introducerer Type 01. Et navn, der markerer begyndelsen på en ny æra.

Den nye luksuriøse firedørs GT indkapsler Jaguars originale ånd med en umiskendelig tilstedeværelse og en køredynamisk karakter, der skiller sig ud.

Navnet Type 01 fremgår af det markante “strikethrough”-motiv, hvor motorhjelmen møder forruden. Et modigt lineært grafisk element, som bliver et signaturtræk for fremtidens Jaguar.

I Jaguar Type 01 repræsenterer “0” den elektriske drivlinje og nul udstødningsemissioner, mens “1” understreger modellens rolle som den første Jaguar i en ny æra. Bilen er designet, udviklet og bygget i hjertet af Storbritannien.

Betegnelsen Type forbinder Jaguars stolte tradition for innovation inden for design, teknologi og performance med den mest avancerede Jaguar nogensinde. Den første af sin slags, med en markant fremtoning skabt gennem en ny og innovativ karrosseriarkitektur. En tri-motor-drivlinje leverer mere end 1.000 hk og over 1.300 Nm.

“Type”-betegnelsen blev første gang introduceret på den Le Mans-vindende C-type fra 1951. På vejen kom navnet til at stå for to karakterer i én bil: en engagerende køreoplevelse med store kraftreserver kombineret med raffinement og ro. E-type og den nyere F-TYPE er tydelige eksempler på denne dobbelthed.

Rawdon Glover, Managing Director for Jaguar, siger:
”Vi har gentænkt Jaguar til en ny æra med inspiration fra det, der er kommet før. Vores ingeniører har skabt en bil, der både ser ud og kører som ingen anden elektrisk bil, samtidig med at den afspejler en helt særlig arv. Navnet Type 01 er en del af den fortælling. For mig symboliserer nul også en komplet nulstilling af brandet, mens ettallet markerer vores første bil i et nyt kapitel – noget helt unikt.”

Prototyper af Jaguar Type 01 vil kunne opleves på gaderne i Monaco iført en særlig camouflagefolie forud for Formula E-weekenden.

Jaguar Type 01 får officiel premiere senere i år. Dens markante modernistiske design, banebrydende teknologi og intuitive køredynamik skal danne grundlag for fremtidige Jaguar-modeller.

Emner


Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.

At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.

We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.

Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.

From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.


Kontakt