Gå til indhold
JLR INDGÅR AFTALE MED FORTESCUE OM UDVIKLING AF AVANCERET, INTELLIGENT BATTERI-SOFTWARE TIL LUKSUS EL-BILER.

Pressemeddelelse -

JLR INDGÅR AFTALE MED FORTESCUE OM UDVIKLING AF AVANCERET, INTELLIGENT BATTERI-SOFTWARE TIL LUKSUS EL-BILER.

- Optimering af levetid, sikkerhed og generel performance

  • JLR investerer i et strategisk samarbejde med henblik på at anvende den banebrydende batteri-intelligens-software Elysia fra Fortescue.
  • Softwaren er udviklet til at optimere batteriets levetid, sikkerhed og generelle performance på tværs af JLR's udvalg af elektriske luksusbiler.
  • Kunder kan forvente hurtigere opladning og optimeret performance.
  • Allerede med lanceringen af Range Rover Electric senere i år, kan man opleve det nyskabende samarbejde mellem bilindustrien og den innovative software fra Fortescue.

JLR har indgået en mangeårig aftale om at anvende den avancerede batteri-intelligens-software Elysia fra Fortescue i næste generation af elektriske biler. Softwaren vil medvirke til at optimere JLR's luksusbiler med en forbedring af batteriernes levetid, sikkerhed og performance.

Når den nye Range Rover Electric lanceres senere i år, vil den blive startskuddet på samarbejdet, hvor Elysia-softwaren fra Fortescue fremover vil være en fast del af kommende elektriske biler fra JLR. Dermed er der udsigt til, at JLR-kunder fremover får en endnu bedre oplevelse med hurtigere opladning, endnu større pålidelighed og øget rækkevidde.

Med monitorering af batteriets tilstand i hele dets levetid, understøtter Elysia-softwaren også batteriets bæredygtighed og gør det nemmere at genanvende batterierne i andre sammenhænge, når de ikke længere kan bruges som bil-batterier.

Den innovative software fra Fortescue anvender kunstig intelligens til at identificere og løse problemstillinger omkring batteriet, og derved sikre JLR's optimering af batteriperformance og øge den i forvejen høje sikkerhed for JLR's kunder.

Samarbejdet er en del af JLR's "Reimagine"-strategi om at have hel-elektriske modeller indenfor alle brands i 2030.

Thomas Mueller, Executive Director, Product Engineering hos JLR, udtaler:“Teknologien fra Fortescue vil sikre JLR endnu bedre adgang til at kunne analysere data fra batteriet. Efterhånden som bilindustrien går over til elektrisk drivkraft, er et samarbejde som dette altafgørende, så vi konstant kan gøre batteriernes sikkerhed, performance og levetid endnu bedre."

Mark Hutchinson, CEO hos Fortescue, udtaler: “Dette samarbejde indeholder alt det bedste af nyskabende innovation og teknisk udvikling. Med den banebrydende batteri-intelligens-software fra Fortescue vil JLR nyde godt af et helt nyt niveau af batteri-data og en revolutionerende måde at monitorere deres produkter, når de er ude og fungere i den virkelige verden. Det betyder at hver enkelt bil vil kunne leve op til brandets exceptionelt høje standarder. De erfaringer og nyskabelser, vi hver især har stået for og taget ved lære af i motorsport, vil fremover blive brugt på almindelige veje, og det vil åbne dørene for, at JLR's kunder vil opleve den højest tænkelige standard indenfor elektrisk ydelse.”

Det strategiske samarbejde gør det muligt for JLR at indsamle detaljerede data om batteriernes tilstand og dermed tilbyde skræddersyede anbefalinger, der kan opdatere batteriets præstationer gennem software-opdateringer.

********

Om JLR

JLR sigter med sin Reimagine-strategi efter at skabe et bæredygtigt, visionært design indenfor moderne luksus.

Elektrificering er en helt central del af strategien, og inden 2030 vil Range Rover, Discovery og Defender findes i rent elektriske modeller, mens Jaguar som brand vil være hundrede procent elektrisk.

Vi er et britisk selskab helt ind til benet - med design- og udviklingsfaciliteter to steder, en motorfabrik samt et batterisamlingscenter i Storbritannien. Vi har også fabrikker i Kina, Brasilien, Indien, Østrig og Slovakiet, ligesom vi har syv teknologi-hubs forskellige steder i verden.

Jaguar Land Rover er et helejet datterselskab af Tata Motors Limited, en del af Tata Sons.

Om Fortescue

Fortescue har en målsætning om at være nummer 1 indenfor integreret, grøn teknologi, energi og metal. Fortescue udvikler og erhverver den teknologi og energi, der er nødvendig for at dekarbonisere både deres egne australske aktiviteter inden 2030, men også ved at hjælpe andre globalt til at gøre det samme på en hurtig og profitabel måde.

Batteri-intelligens-softwaren Elysia fra Fortescue anvender en markedsledende teknologi til at forudsige batteriets udvikling i både bil-sektoren, den tunge industri, e-mobilitetssektoren og sektoren for energiopbevaring. Teknologien gør det muligt for bilfabrikanten både at have en hidtil uset adgang til oplysninger og indsigt om det enkelte batteri, men også for proaktivt at optimere og forbedre ydeevnen i hele batteriet levetid.

Fortescue.com

Emner


Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.

At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.

We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.

Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.

From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.


Kontakt