Gå til indhold
Brian Andersen og Kim Wilsborg (th) tager hele vejen til Sydney for at deltage i Invictus Games - og for at køre Jaguar og Land Rover
Brian Andersen og Kim Wilsborg (th) tager hele vejen til Sydney for at deltage i Invictus Games - og for at køre Jaguar og Land Rover

Pressemeddelelse -

Kim kæmper for Danmark i både Jaguar og Land Rover

Om kort tid rejser den tidligere livvagt for Kongehuset, Kim Wilsborg, afsted til Invictus Games i Sydney. En slags uofficiel OL for tidligere soldater såret i krig. Jaguar Land Rover er hovedsponsor på begivenheden, og Kim skal blandt andet dyste i kørefærdigheder i Jaguar F-TYPE og Land Rover Discovery Sport

Hærdebred, et fast håndtryk og intense øjne. Det første møde med Kim Wilsborg – en af de 25 tidligere danske soldater, der skal afsted til Invictus Games – er anderledes end jeg forventede.

Jeg forventede nok, at han manglede en arm eller et ben – eller måske begge. Men ikke Kim – hans sår sidder på indersiden. Han lider som resten af det danske team af svær PTSD og udfordringen er ikke fysisk – men mental.

Kim har et CV, der vil tage pusten fra selv de mest hårdføre. Han kan skrive elev i frømandskorpset, pilot, politimand, faldskærmsudspringer og livvagt for kronprins Frederik på det.

Kamp på liv og død

Men det var som FN vagt i Irakmed opgaven at beskytte en Iransk officer – en opgave, der endte i en kamp på liv og død, og som betød at Kim Wilsborg flere år senere og vel hjemme igen forlod politiet velvidende at han aldrig ville vende tilbage. Han havde fået en PTSD så svær, at det ville slå ham ihjel, hvis ikke han stoppede alt arbejde.

Men som man kan læse af Kims CV er han ikke en mand, der kan sidde stille.

”Jeg kender mange, hvis liv også er blevet ødelagt. Hvor de bare sidder og stirrer ind i væggen. Det kan jeg ikke – jeg er nødt til at være i gang. Jeg har skrevet en bog, holder foredrag, og har gennem årene flere gange cyklet til Paris. I det hele taget er fysisk aktivitet et must for mig”, siger Kim, der søgte om muligheden for at komme på det danske 25 mands store hold, som skal dyste i OL byen i Sydney.

Optagelsesproceduren var lidt af et nåleøje. Der var mange veteraner, der søgte og først efter nøje vurdering af trænere, læger og psykologer, blev de endelige deltagere fra Danmark valgt ud – heriblandt den nu 58-årige tidligere livvagt.

Mange discipliner

De 25 deltagere skal dyste i 11. forskellige discipliner som blandt andet sejlads, roning, bueskydning, cykling og Jaguar Land Rover Driving Challenge. Og netop den sidste disciplin forventer Kim sig meget af.

”Jeg søgte ind, fordi jeg tror at jeg kan vinde Jaguar Land Rover Driving Challenge med min makker Brian Andersen. Som tidligere livvagt har jeg adskillige kørekurser i bagagen til både bil og motorcykel, så jeg tænker, at det er en disciplin for mig”, siger Kim, der også skal deltage i disciplinerne indendørs roning og sejlads.

Men hvis man ikke mangler en arm eller et ben, hvad er så det svære ved at deltage i et ”Veteran OL?

”Sådan nogle som os – altså med PTSD – har brug for ro – og er ikke nødvendigvis fantastiske til teamwork. Men her skal vi arbejde sammen – i kørsel, men også i discipliner som sejlads. Det er en udfordring, og det kan være en større udfordring, end at spille volleyball med en arm”, siger Kim Wilsborg.

Trænede på Tirsbæk

I sidste uge var han og makkeren Brian Andersen så på Jaguar Land Rover Experience Center på Tirsbæk gods for at stifte bekendtskab med de biler, de også skal køre i Sydney. Off road udfordringen sker naturligvis i en Land Rover Discovery Sport, mens den dynamiske del foregår i Jaguar F-TYPE.

Instruktørerne Janni Grensten og Ib Hammer, der har indgående kendskab til begge biler, brugte en dag på at undervise i off road og landevejs kørsel og smilene var brede da Kim og Brian sluttede dagen, bedre forberedt på hvad der måtte vente i Sydney.

Om kort tid tager de så afsted. Ikke kun deltagerene, men også pårørende,trænere og lederefra forsvaret. I alt forventes mere end 1000 at deltage i Invictus Games i Sydney.

Og hvordan Kim klarer sig?

”Jeg vil rigtig gerne vinde, siger han med overbevisning”. Og det passer jo godt til Invictus Games. Invictus betyder nemlig ubesejret.

Vi følger spændt med i, hvordan det går det danske team og krydser fingre for masser af dansk succes. Ikke mindst for Kim og hans makker.

Om Invictus Games

På en tur til Warrior Games i USA i 2013 så hertugen af Sussex – eller engelske Prins Harry som han måske bedre er kendt som, hvilken betydning sport har for rehabiliteringen af sårede soldater. Han lavede derfor et lignende event i England og stiftede i 2014 The Invictus Games Foundation. På Queen Elizabeth Olympic Park blev det første Invictus Games afholdt i 2014 med mere end 400 deltagere fra 13 nationer

Anden udgave af Invictus Games fandt sted i maj 2016 i Orlando, Florida – og byggede videre på succesen fra London – nu med mere end 500 deltagere fra 15 nationer. Sidste år var Invictus Games så i Toronto og i år er det Sydney Down Under, der lægger grund til mere end 500 deltagere fra 18 nationer - og i ikke mindre end 11 forskellige discipliner.

Emner


Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.

We employ almost 42,000 people globally and support around 240,000 more through our dealerships, suppliers and local businesses. Manufacturing is centred in the UK, with additional plants in China, Brazil, India and Slovakia.

At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2016 Jaguar Land Rover sold more than 583,000 vehicles in 136 countries, with more than 80 per cent of our vehicles produced in the UK being sold abroad.

Our innovation is continuous: we will spend more than £4 billion in the coming year on new product creation and capital expenditure.

From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer ultra-clean petrol and diesel engines.

Kontakt

Mikkel Lund Nilsen

Mikkel Lund Nilsen

Pressekontakt Marketing & PR Manager Jaguar Land Rover 60239340

Jaguar Land Rover
Dynamovej 12A
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum