Gå til indhold

Pressemeddelelse —

Actona Group fortsætter konsolidering og integration på tværs af Europa

I regnskabsåret 2025/26 realiserede Actona Group en omsætning på DKK 2,3 mia. Resultatet afspejler et fortsat udfordrende marked samt betydelige investeringer i konsolidering, integration og procesoptimering på tværs af koncernen.

Actona Group nåede væsentlige milepæle i sit flerårige transformations- og integrationsprogram, der skal skabe en mere integreret, skalerbar og robust forretning. Transformationen medførte engangsomkostninger på DKK 102 mio. i 2025/26. EBITDA udgjorde DKK -13 mio. mod DKK 29 mio. i 2024/25. Efter af- og nedskrivninger, herunder en ordinær nedskrivning af goodwill på DKK 44 mio., udgjorde EBIT DKK -97 mio. mod DKK -56 mio. i 2024/25.

“I 2025/26 investerede vi betydeligt i Actona Groups fremtid og gennemførte omfattende forandringer, der skal styrke vores effektivitet, robusthed og konkurrencekraft,” siger Jimmi Mortensen, President & CEO.

Et stærkere operationelt fundament

Som led i transformationen har Actona Group konsolideret aktiviteterne i Litauen og gennemført forbedringer på tværs af blandt andet sourcing, produktion, planlægning og kommercielle processer.

Tiltagene skal øge effektiviteten og skabe en mere sammenhængende og skalerbar operationel struktur på tværs af koncernen.

“De seneste års omfattende forandringer har krævet betydelige investeringer og har samtidig skabt et stærkere operationelt fundament for den videre udvikling af forretningen,” siger Jimmi Mortensen.

Fra transformation til eksekvering

Actona Group forventer fortsat udfordrende markedsforhold i 2026/27. Fokus fremover være at omsætte de gennemførte transformationstiltag til forbedret operationel performance og profitabilitet og samtidig sikre fortsat fremdrift i udviklingen af forretningen.

“Vi går nu ind i næste fase, hvor fokus er på eksekvering og på at omsætte de gennemførte forandringer og investeringer til bedre performance. Det skal styrke vores konkurrencekraft og skabe langsigtet værdi for vores kunder, medarbejdere og ejere,” afslutter Jimmi Mortensen.

Kontakt 

Jimmi Mortensen, President & CEO
+45 22 89 00 00
jm@actonagroup.com

Om Actona Group 

Actona Group er en international møbelkoncern med en portefølje af brands, herunder Actona, SITS og Flexlux. Med aktiviteter på tværs af Europa og Asien udvikler, producerer og distribuerer koncernen møbler og interiørløsninger til kunder verden over. 

Actona Group er en del af Lars Larsen Group.


Lars Larsen Group er ejet af Brunsborg familien, efterkommere af JYSKs grundlægger Lars Larsen. Koncernen ejer selskaber inden for en række forskellige forretningsområder, herunder møbler, boligindretning og hotel- og restaurationsbranchen, og er desuden en aktiv investor i aktier, fonde og ejendomme.

Kontakt