Pressemeddelelse -

Slut med grå beton og granit: Flere danskere skaber sydlandsk stemning i haven med natursten

De danske terrasser og indkørsler er stadig overvejende præget af grå fliser og granit, men en ny tendens er også begyndt at spire frem: Ligesom vi i høj grad indretter vores boliger til at afspejle vores smag og personlighed, har flere fået øjnene op for, at det samme kan lade sig gøre på arealerne omkring huset. Det oplever de hos LITHOS natursten, der sælger eksklusive sandsten og skifer importeret fra Indien.

Fra stenbrud i Indien til de danske haver

De fineste og mest interessante sandsten og skifer kommer fra store stenbrud i Indien. Det helt særlige ved sandsten og natursten i det hele taget er variationen i farve og struktur, der giver hver eneste terrasse, havesti eller stenvæg sit helt eget særpræg. Og netop det er grunden til, at ægteparret Hasse og Gitte Vilstrup kastede deres kærlighed på de indiske sandsten:

“Vi syntes, at der manglede et godt alternativ til al den kedelige grå beton og granit. Derfor stiftede vi LITHOS med målet om at sælge terrassefliser af højeste kvalitet, der samtidig kan bruges til at skabe hygge og en nærmest sydlandsk stemning i haven,” siger Hasse Vilstrup.

LITHOS er det græske ord for sten og navnet på virksomheden, der har forhandlet og rådgivet om natursten siden 2007. Med årene er efterspørgslen kun vokset, og parret oplever til deres store glæde, at danskerne er ved at få øjnene op for, at der findes andre veje til en smuk og inspirerende have end dem, der er beklædt med betonfliser.

Natursten harmonerer godt med det danske klima

Umiddelbart skulle man tro, at det danske klima med sine mange frostdage ville være for barskt for naturstenene. Men selv om stenene er hentet hjem fra varmere himmelstrøg, har de det fint under danske vejrforhold – og det er bevist. De indiske natursten er nemlig testet grundigt hos Teknologisk Institut, der har fundet, at de er velegnede til det danske klima.

Når natursten testes, foregår det blandt andet, ved at de ad flere omgange bliver udsat for frost og herefter plusgrader. Mindre holdbare sten kan ikke klare de mange nedfrysninger og optøninger, men natursten fra LITHOS er godkendt til det danske vejr. Det betyder, at de kan holde sig pæne i mange år, og det endda uden de store krav til vedligeholdelse.

Related links

Emner

  • Arkitektur

Kategorier

  • terrassefliser
  • sandsten
  • natursten
  • lithos
  • havefliser
  • belægningssten

LAZZAWEB er et webbureau med jyske rødder men har kunder over hele landet. Som Google-partner skaber LAZZAWEB vidtrækkende resultater for kunder inden for Google Ads, SEO og opbygning af hjemmesider.