Pressemeddelelse -

Dansk “streaming-tjeneste” for biler, er præcis hvad den semi-voksne byboer har behov for

Når du skal se en god film fredag aften, så går du ikke ned og køber en DVD – eller låner én af din ven eller forældre. Du streamer den. På samme måde er det ikke nødvendigt at købe din egen bil eller have besværet med at låne én, når du i weekenden skal i IKEA og ugen efter skal på Louisiana, når nu du kan "streame" en bil. På den måde betaler du nemlig kun for den, når du bruger den, den er altid til rådighed, og du slipper for vedligehold.

Det er nemt
Ja, du er blevet voksen nok til at have behov for en bil flere gange om måneden, men er du også klar til at skulle holde styr på alt det besvær, der følger med: Forsikring, afgifter, falck-abonnement, renter og udskiftning af olie, vinduesviskere og vinter til sommerdæk? Du er en byboer, du er vant til at tage cyklen eller ‘dinge’ rejsekortet og lade buschaufføren klare resten. Så måske er en delebil bedre til dit behov. På den måde har du en bil, når du skal bruge den, men der er nogle andre der tager sig af alle de kedelige ting. Og du behøver ikke spilde timer på at lede efter parkeringspladser: Du skal bare sætte bilen der, hvor du tog den – pladsen er spærret til dig.

Det er billigere end at eje
De færreste tænker over det, men at eje en bil koster faktisk 30.000-40.000 kr. årligt. Med en delebil slipper du langt billigere (afhængigt af hvor meget du bruger den, selvfølgelig). En ejet bil trækker også penge ud af pungen, mens du ikke bruger den, på grund af ting som ejerafgift, værditab og renter på billånet. Det slipper du for med en LetsGo-bil, for der betaler du kun, mens du bruger den. Og i dit medlemskab får du fuld forsikring og alt vedligehold for sølle 270 kr. om måneden.

Det er bæredygtigt
Jo flere mennesker, der deler en bil, jo færre biler er der brug for. Hver gang én delebil sættes på gaden, sparer det seks almindelige biler væk. Ved at vælge en delebil er du derfor aktivt med til at spare din by for biler i gaden. Det betyder bedre luft og mere plads til de mere bæredygtige alternativer som cykler og kollektiv transport. Desuden er LetsGos biler helt nye og derfor så miljøvenlige som muligt – hvis du vil kan du endda køre en elbil.

Det er sikkert
LetsGos bilpark består af 180 biler, der allesammen er nye, og sikkerheden er derfor i top. Derudover bliver bilerne løbende vedligeholdt, så du kan være sikker på, at uanset om du selv kører afsted i en mini eller har hele familien pakket ind i en minibus, så kan du føle dig tryg bag rattet. Og skulle der opstå tvivl eller problemer, kan du ringe ind på den 24-timers nødtelefon, hvor en LetsGo-medarbejder sidder klar til at hjælpe.

Delebil åbner op for mange muligheder

Om en delebil er noget for dig, kommer an på, hvor ofte du skal bruge en bil. Hvis du skal bruge den hver dag, er det ikke. Ej heller hvis du kun kører en eller to gange om året. Men hvis følgende ting er noget, du jævnligt gør dig i – eller kunne tænke dig at gøre mere, men ikke har mulighed for uden bil – så er du det ideelle LetsGo-medlem.

  • En hverdagsaften på Louisiana (åben til kl. 22) eller Arken (åben til kl. 21)
  • Shopping og kötbullar i IKEA
  • Sommerhustur i Pinsen eller sommerferien
  • Besøge svigerfamilien i Frederikssund
  • Strandtur med hele vennegruppen, picnickurven og den kølige rosé
  • Aflevere barn hos gudforældrene, så du og kæresten kan tage en solo-weekend

Hvad hver enkelt tur koster er afhængigt af, hvor langt du skal køre, hvilken bil du vælger, og om det er nat eller dag. Det letteste er at bruge prisberegneren – den medtager alle faktorer. Lige nu kan du få et prøvemedlemsskab, så du i en måned kan teste, om LetsGo er noget for dig, uden at betale for andet end dine kørte kilometer – du skal bare oprette dig inden 31. maj.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • lej en bil
  • deleøkonomi
  • delebiler
  • delebil
  • byliv
  • transportvaner
  • miljø
  • lån en bil

LetsGo er et nemt og miljøvenligt alternativ til at være bilejer. Som Danmarks største medlemsbaserende delebiludbyder er LetsGo 100% non-profit. Det betyder, at al overskud går til at fremme delebilisme og den grønne mobilitet i Danmark.

En delebil erstatter 6 privatejede biler på vejene. Det koster i gennemsnit 3.000 kr. om måneden at eje en bil selv. En privatejet bil står i gennemsnit stille i 23 af døgnets 24 timer.  

LetsGo har mere end 180 biler i København, Aarhus, Odense og fem andre danske byer. 15% af dem er elbiler - bl.a. verdens første, og så vidt vides, eneste dele-Tesla S!

Som medlem af LetsGo har du adgang til flere biltyper. Fra København til Thisted kan du altså køre alt fra minibil til kassevogn.  

Kontakt

Relateret materiale

  • Delebiler kan skabe bedre byliv

    Delebiler kan reducere trængslen fra biltrafik i danske storbyer. Alene i Københavnsområdet kan delebilismen fjerne mere end 1500 privatejede biler. Delebiler erstatter omkring 6 biler i gadebilledet. Frank Jensen (S) vil have København til at gå forrest i at udvikle deleøkonomi: »Vi skal være kendt for at udvikle nye deleøkonomiske løsninger, som skaber en grøn, bæredygtig og attraktiv storby.«

  • Delebiler kan skabe bedre byliv på Vesterbro

    Delebiler kan reducere trængslen fra biltrafik i danske storbyer. Alene på Vesterbro kan 30 delebiler fjerne mere end 180 privatejede biler og skabe mere plads i til rekreative byrum. Lægges antallet af biler fra LetsGo og andre lignende delebilsordninger sammen, kan delebilerne fjerne 180 privatejede biler på Vesterbro. Byrum, der f.eks. kan give plads til legepladser eller rekreative områder.

  • Delebiler kan skabe bedre byliv på Østerbro

    Delebiler kan reducere trængslen fra biltrafik i danske storbyer. Alene på Østerbro kan 36 delebiler fjerne mere end 216 privatejede biler og skabe mere plads i til rekreative byrum. I dag deles 19 personer i gennemsnit om én enkelt bil på Østerbro.

  • Delebiler skaber bedre byliv på Nørrebro og i Nordvest

    Vidste du, at delebiler kan være med til at skabe mere plads i tætbefolkede byer? Delebiler kan reducere trængslen fra biltrafik. Alene på Nørrebro og i Nordvest kan 40 delebiler fjerne mere end 240 privatejede biler og skabe mere plads i til rekreative byrum

  • LetsGo indfører tre nye typer medlemskaber

    Det er nu muligt at vælge at være delebilist på tre forskellige måder. LetsGo giver nemlig mulighed for at vælge mellem tre nye typer medlemskaber: et til dig, der sjældent kører bil, et til dig, der kører bil en gang imellem og et til dig, der kører meget og lange strækninger

  • Mors dag: Sig det med mere end blomster og chokolade

    På søndag d. 8 maj er det Mors Dag. Med LetsGo's delebiler kan du give din mor en alternativ gave, hvis du drømmer om at give andet end blomster. Kun fantasien sætter grænser for, hvor I kan suse hen i en af vores biler.

  • Tag på sommer-roadtrip i en delebil

    ​Roadtrip forbindes ofte med USA - Men når solen skinner, giver de danske landeveje rig mulighed for en weekendtur på fire hjul. LetsGo’s delebiler gør det nemlig muligt at suse af sted i en delebil. Desuden har vi skabt en garantiordning, så du er sikret en bil i den travle sommerperiode. Vi har samlet vores foretrukne destinationer til sjove og smukke roadtrips. Læs om dem her.

  • Støt en god sag, når du suser af sted i din delebil

    Viste du, at du med et medlemskab i LetsGo støtte en god sag – Lidt ligesom når du køber en billet til årets Roskilde Festival. Begge er nemlig non-profit organisationer og arbejder for et bedre og mere bæredygtigt samfund.

  • Tænker du med hjertet eller hjernen? Kønnet afslører vores valg af bil

    Kører du rundt i en stor BMW eller en lille Fiat 500? Så fortæller det noget om dit køn. Der er nemlig stor forskel mellem mænd og kvinder, når de skal vælge bil. Mænd tænker ofte med hjertet, og kvinder i højere grad tænker med hjernen. Der er samtidig også forskel, hvad kvinder og mænd ønsker at poste penge i.