Gå til indhold
De ny LG Artcool – luftvarmepumper til den kræsne bruger

Pressemeddelelse -

De ny LG Artcool – luftvarmepumper til den kræsne bruger

Norden er et vækstmarked inden for energibesparende, sundhedsfremmende luftkonditioneringsløsninger. LG Electronics, der satser hårdt på det nordiske marked for varmepumper, har lanceret en ny serie luftvarmepumper til privatsegmentet i Norden. Den ny LG Artcool-serie har en række funktioner, der bidrager til et bedre indendørsmiljø – alt sammen emballeret i et lækkert, stilrent design.

Med hensyn til sundhed og indendørsmiljø udmærker Artcool-serien sig især ved sit NEO-Plasma-filter og Allergy Free-filter. NEO-Plasma-filtret renser luften for husstøvmider og mikropartikler og medvirker på den måde til at lindre eller forebygge astma og allergi. Allergy Free-filtret, der er officielt certificeret af British Allergy Foundation og Allergy UK, reducerer mængden af allergener i boligen og gør det nemmere at opretholde et sundt indeklima.

Den ny serie har forbedret luftgennemstrømning, og indendørsenhederne har med deres blot 19 dB ét af markedets laveste støjniveauer. Sammen med optimal lufttemperatur og indeklima er det nøglen til en ordentlig nattesøvn.

LG Artcool-serien indeholder to forskellige størrelser med en varmeeffekt på henholdsvis 5 og 6 kW. Indendørsenhederne er udført i et moderne, iøjnefaldende design i tre forskellige farver – spejl, hvid og sølv – der passer ind i enhver boligindretning. Serien henvender sig til det private luksussegment for luftvarmepumper i topkvalitet, der samtidig udgør et dekorativt indslag i boligen.

Tilgængelighed

LG Artcool-serien er ude hos de danske forhandlere. Samtlige LG's varmepumper til privat brug sælges via varmepumpedistributøren Kinnan A/S og dennes topprofessionelle forhandlernet. Ved køb af en LG-varmepumpe er det kundens garanti for, at installationen foretages fagligt forsvarligt af uddannede, certificerede montører.

Tekniske specifikationer:

Find flere oplysninger og tekniske specifikationer for de ny LG Artcool på LG's hjemmeside.

Dimensioner med 5 kW varmeeffekt, kompatibel med udendørsenheden S09SQU.NB0:





 

Dimensioner med 6 kW varmeeffekt, kompatibel med udendørsenheden S12SQU.NB0:





 

Højtopløste billeder kan downloades på LG's mediebank (søg i mediebanken på "CA09AW" henholdsvis "CA12AW").

For yderligere information, kontakt venligst:

For produktinformation:

Stefan Lögdberg
Nordic Technical Manager AE

LG Electronics Nordic AB

Box 83, SE-164 94 Kista

Tlf: +46 8 566 415 61

Mobil: +46 735 23 40 23

E-mail: stefan.logdberg@lge.com

For øvrig information:

Susanne Persson

PR Manager

LG Electronics Nordic AB
Box 83, SE-164 94 Kista, Sverige
Tlf: +46 (0)8 566 415 23
Mobil: +46 (0)709 694 606
E-mail: susanne.persson@lge.com

 

Emner

Kategorier


Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 93.000 ansatte fordelt over mere end 120 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2010 48,2 mia. USD. LG Electronics er en af verdens største producenter af fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg, vaskemaskiner og køleskabe.

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999, og består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance, IT Solutions samt Air Conditioning & Energy Solutions.  Den nordiske omsætning i 2010 beløb sig til 2,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

 

Om LG Electronics Air Conditioning & Energy Solutions
LG Electronics Air Conditioning & Energy Solutions Company er en af verdens førende virksomheder på markedet for opvarmning, ventilation, airconditioning (HVAC) og energiløsninger. Virksomheden har et bredt sortiment, der dækker alt fra forbrugerprodukter til industri- og specialiserede airconditionsystemer, inklusiv produkter til opvarmning, ventilation og airconditioning. LG Air Condition & Energy Solutions Company tilbyder også løsninger indenfor solenergi og LED-belysning. Igennem innovativ teknologi, store investeringer i forskning og udvikling, samt effektive markedsføringsstrategier har LG Air Conditioning & Energy Solutions Company hvert år slået sin egen salgsrekord siden år 2000.

Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.