Gå til indhold
LG G2 INTRODUCERER EN NY ÆRA FOR SMARTPHONE-DESIGN

Pressemeddelelse -

LG G2 INTRODUCERER EN NY ÆRA FOR SMARTPHONE-DESIGN

Den første smartphone i verden, der er fuldstændigt fri for knapper på siderne.

NEW YORK, den 7. august, 2013 — LG Electronics (LG) løftede i dag sløret for sit nye flagskib, LG G2 - den første smartphone, der lanceres i LGs nye ”G”-serie af premium-enheder. Næsten 700 gæster fra over 30 forskellige lande var sat i stævne på det kendte Frederick P. Rose Hall, Home of Jazz i Lincoln Center i New York for at være vidne til den globale lancering af den nye smartphone. Den nye LG G2 er det seneste skud på stammen i LGs mission om udvikle enheder, der har brugernes behov som hovedfokus. Den nye smartphones design er udviklet på baggrund af LGs egen forskning inden for forbrugerlivsstil og –adfærd, og telefonen tilbyder derfor flere fordele, der gør det daglige brug af enheden både ergonomisk korrekt, praktisk og intuitivt at bruge.

”Vores definition af innovation er teknologi, der virkelig giver genlyd hos forbrugerne,” udtalte Dr. Jong-seok Park, CEO for LG Electronics Mobile Communications Company, der bød gæsterne velkommen ved eventen i New York. ”Vi har altid lyttet til og lært fra forbrugerne i vores bestræbelser på at skabe nye, innovative løsninger. Al den viden, vi har akkumuleret, har vi nu taget til nye højder i skabelsen af LG G2 – den mest spændende og ambitiøse telefon i vores selskabs historie.”

Et nyt syn på smartphone-design
LG G2 bringer alle elementerne sammen i en enhed med et komfortabelt, funktionelt og elegant design. G2 innoverer inden for smartphone-design, da telefonens knapper er placeret på bagsiden, hvilket gør G2 til verdens første telefonen, der er fuldstændigt blottet for knapper på siden af enheden. ”Rear Key”-konceptet opstod, fordi undersøgelser viste, at jo større telefonen blev, jo sværere blev det at betjene knapperne på siden. At flytte hovedknapperne til telefonens bagside giver brugeren mere kontrol, fordi knapperne er placeret der, hvor pegefingrene naturligt er placeret, når man holder telefonen i hånden. Forskere fandt også frem til, at når man flytter knapperne til bagsiden af enheden, bliver det sværere at tabe telefonen på gulvet, når lyden justeres, mens der tales i telefonen.

Hvis man holder volumenknapperne på bagsiden nede, kan brugeren tilgå QuickMemo™ og kameraet, hvilket gør noteskrivning og selvportrætter endnu lettere end før. Og hvis LG G2 ligger på en overflade med skærmen opad, behøver man ikke at vende telefonen om for at trykke på ”tænd”-knappen på bagsiden. Med ”KnockON”-teknologien kan LG G2 aktiveres ved blot at trykke let på skærmen to gange.

Skærm fra kant til kant og industriførende strømkapacitet
LG har skubbet udviklingen helt til grænsen ved at indarbejde en 5,2 tommers fuld HD-skærm i LG G2 – den største skærm designet til enhåndsbetjening. Udover den ekspansive billedoplevelse har LGs innovative Dual Routing-teknologi gjort det muligt at formindske telefonens dæksel til blot 2,65 mm. på sidens kant. Og med IPS-teknologien tilbyder LG G2 uovertruffen grafik, præcise farver og et krystalklart billede uden forvrængning.

Samtidig bruger LG G2 Graphic RAM (GRAM), hvilket resulterer i et mere effektivt energiforbrug. GRAM kan reducere displayets energiforbrug med op til 26 procent, når telefonen står på still-billedet og øger enhedens samlede brugstid med cirka 10 procent. Og med det gavmilde 3000 mAh-batteri, der er designet til at drage størst mulig fordel af telefonens begrænsede størrelse, er LG G2 mere end køreklar til en fuld dags arbejde.

OIS og høj opløsning
LGs nye G2-smartphone er udstyret med Optical Image Stabilizer-teknologi (OIS) for at gøre en ende på sløring og gøre billeder klarere og skarpere, selv om kameraet bruges i bevægelse eller i mørke omgivelser. De fleste andre smartphones med OIS tilbyder en opløsning mellem 4 og 8 MP. G2 er unik, fordi den har 13 MP og OIS-teknologi med et slankt design uden en linse, der buler ud. Og funktioner som Super Resolution og Multi-point AF hjælper med at holde alt i fokus, præcis som et standalone peg-og-skyd-kamera.

Hi-fi-lyd i studiekvalitet
I løbet af de seneste år har der været en øget interesse blandt forbrugere i at få en høj lydkvalitet i sin smartphone. Telefonen er blevet knudepunkt for underholdning af alle typer – tv-programmer, film, spil – og forbrugerne forventer, at lydens kvalitet kan leve op til billedets. LG G2 er den første smartphone på markedet i dag, der indeholder 24 bit/192kHz hi-fi-afspilning, der producerer lyd i studiekvalitet, som er langt højere end noget, der findes på cd. Nu kan forbrugerne opleve et nyt niveau af realisme i lyden, som ikke har været mulig før i en smartphone.

Uovertruffen ydeevne med næste generations LTE
LG G2 kører på branchens mest avancerede mobile chipset, Qualcomm® Snap-dragon™ 800-processoren, og redefinerer dermed smartphone-oplevelsen med en fantastisk ydeevne, storslået grafik og fremragende batterieffektivitet. Gennem et langsigtet partnerskab med Qualcomm har LG været i stand til at integrere processoren perfekt i hardwaren for at tilbyde en effektiv og alligevel stabil ydeevne.

Efter den globale lanceringsevent i New York City den 7. august bliver LG G2 udrullet globalt hos mere end 130 teleselskaber i løbet af de næste otte uger med start i Sydkorea og dernæst Nordamerika, Europa og andre nøglemarkeder. Pris og specifikke datoer for nordisk tilgængelighed bliver afsløret tættere på lanceringen.

Specifikationer

  • Processor: 2.26GHz Quad-Core Qualcomm® Snapdragon™ 800-processor
  • Display: 5.2-tommer fuld HD IPS (1080 x 1920 pixels / 423 ppi)
  • Hukommelse: 32GB / 16GB
  • RAM: 2GB LPDDR3 800MHz
  • Kamera: På bagsiden: 13.0 MP med OIS / På forsiden: 2.1 MP
  • Batteri: 3,000mAh
  • Styresystem: Android Jelly Bean 4.2.2
  • Størrelse: 138.5 x 70.9 x 8.9 mm.
  • Farver: Sort/hvid

For produktbilleder i høj opløsning, besøg LG’s billedarkiv og skriv ”G2” i søgefeltet til venstre. 


Emner

Kategorier


Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. I kraft af virksomhedens 117 selskaber over hele verden, opnåede LG en global omsætning på 49 mia. USD i 2011. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe.
LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2011 beløb sig til 2,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

Om LG Electronics Mobile Communications
LG Electronics Mobile Communications Company er en af verdens førende virksomheder inden for mobil kommunikation. Avanceret teknologi og innovativt design skaber produkter, som fremmer en bedre livsstil for forbrugere verden over via optimale smartphone-oplevelser. Som en ledende virksomhed inden for 4G Long Term Evolution (LTE) fortsætter LG sit engagement for at skabe banebrydende LTE-teknologier, der imødegår forbrugernes behov gennem differentierede LTE-produkter af den højeste kvalitet, som baseres på virksomhedens besiddelse af en række LTE-patenter og tekniske kunnen. 

For mere information, kontakt venligst:

Susanne Persson
PR Manager
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)70 969 46 06
E-mail: susanne.persson@lge.com

Kristoffer Ejebro
Product Specialist MC
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)70 239 30 09
E-mail: kristoffer.ejebro@lge.com


Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.