Gå til indhold
LG’s nye trådløse højttalere - din ven i hængekøjen denne sommer

Pressemeddelelse -

LG’s nye trådløse højttalere - din ven i hængekøjen denne sommer

Når solen skinner er det en selvfølge, at man skal ud og nyde det gode vejr. Men lad ikke musikoplevelsen forringes af dine stationære højtalere fra skrivebordet. Med LG’s nye trådløse højttalere, NP3530 og NP6530, kan du lytte til din yndlingsmusik, uanset hvor du er.

KØBENHAVN, 12. juni, 2013Efter en lang og kold vinter og et forår, der for de fleste var gråt og vådt, er sommeren endelig kommet. Nu er det tid til afslappende dage i hængekøjen, picnic, sol og hav - helst i selskab med noget god musik. Med nutidens smartphones og tablets er musikken blot et tastetryk væk, men for at få en god lydkvalitet, er man nødt til at bruge hovedtelefoner, og så kan musikken ikke deles med andre. Det problem løser LG’s nye trådløse højttalere nemt.

Højttalerne fås i to modeller; den alsidige og mere mobile NP3530 fås i butikkerne fra i dag, og den lidt større og mere kraftfulde model NP6530 bliver lanceret i august. Et internt batteri og tilslutning via Bluetooth gør det nemmere end nogensinde at lytte til musik, radio eller podcasts direkte fra din smartphone, uanset hvor du er. Lyt til din sommerspilleliste ved grillen, eller hent Danmarks Radios smartphone-app og nyd dagens sommerprogram på P3 i solen med dine venner og en kop kaffe.

Eksperimenterende design i smidigt format
Den bærbare LG NP3530 er den mindste model i familien og passer nemt i din strand- eller håndtaske. Den har ligesom den større NP6530 indbygget batteri og tilslutning via Bluetooth. Alle funktioner kan styres fra din smartphone eller tablet ved hjælp af en gratis app. Med NFC kan du nemt holde telefonen mod højttaleren og starte app'en automatisk, og så er du godt på vej mod, hvad vi håber, vil blive en fantastisk sommer med masser af musik.

Kraftfuld lyd i lækkert retro-design
20-wattshøjtaleren LG NP6530 er både stilfuld og klangfuld og lanceres på det perfekte tidspunkt til at give sensommerens havefester et boost. Højttaleren kan nemt tilsluttes en smartphone eller tablet med NFC Bluetooth-parring, og så er det bare at starte musikken og nyde den gode stemning. Denne model understøtter også DLNA for ekstra fleksibilitet. Selvfølgelig kan NP6530 også styres direkte på din smartphone eller tablet ved hjælp af en gratis downloadet app.

Pris og tilgængelighed
LG NP3530 er tilgængelig i de nordiske lande fra og med i dag til en vejledende udsalgspris på 1299 DKK. LG NP6530 forventes at være i butikkerne i august 2013 til en vejledende udsalgspris på 1990 DKK inklusiv moms.

Højopløste billeder og specifikationer
For tekniske specifikationer se http://www.lg.com/dk. For billeder i høj opløsning, kan du besøge LG’s billedarkiv og skrive "NP6530" eller "NP3530" i søgefeltet til venstre.

Emner

Kategorier


Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

Om LG Electronics Home Entertainment
LG Home Entertainment Company (HE) er en ledende global producent af tv-apparater, monitorer, kommercielle skærme, audio- og videoprodukter, computere og sikkerhedssystemer. LG stræber altid efter at drive teknikken fremad med fokus på at udvikle produkter med smarte funktioner i stilrene designs, som imødegår forbrugernes behov. LG’s forbrugerprodukter inkluderer CINEMA 3D Smart TV, OLED-TV, IPS-skærme og hjemmebiografsystemer, Blu-ray-afspillere og eksterne lagringsenheder. LG’s kommercielle B2B-produkter inkluderer digital signage, videokonferencesystemer og IP-sikkerhedskameraer.

For mere information, kontakt venligt:

Susanne Persson
PR Manager
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)70 969 46 06
E-mail: susanne.persson@lge.com 

Erik Åhsgren
Product Specialist HE
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)72 162 91 10  
E-mail: erik.ahsgren@lge.com


Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.