Gå til indhold
LG UDVIDER VIRKSOMHEDENS BRANCHEFØRENDE  OLED-TV-FAMILIE

Pressemeddelelse -

LG UDVIDER VIRKSOMHEDENS BRANCHEFØRENDE OLED-TV-FAMILIE

LG fortsætter med at redefinere seeroplevelsen med overlegen teknik og førsteklasses design. Og med den nye og utroligt prisvenlige EC930V bliver alt dette tilgængeligt for endnu flere forbrugere. Oplev forskellen med LG’s fantastiske OLED-TV med webOS.

København, 4. september, 2014 – Nu lancerer LG den seneste tilføjelse til virksomhedens brancheførende sortiment af OLED-TV, det nye 55-tommer LG EC930V med Curved OLED-teknologi. Siden lanceringen af verdens første 55-tommer OLED-TV sidste år er LG fortsat med at drive markedet fremad gennem store investeringer i forskning, udvikling og markedsføring med henblik på at opbygge et betydeligt forspring til de andre TV-producenter. LG’s investering i OLED-TV har allerede resulteret i lavere priser, bedre teknologi og den bedst mulige fjernsynsoplevelse for forbrugere over hele verden.

– Det er vores overbevisning, at alle skal have mulighed for at nyde det perfekte billede og opleve forskellen med et LG OLED-TV, siger Erik Åhsgren, nordisk produktchef for Home Entertainment, LG Electronics. Vi har øget og dermed effektiviseret produktionen, så vi kan tilbyde lavere priser på vores OLED-TV. Indtil nu har de fleste forbrugere, blot kunne drømme om at eje et OLED-TV, hvilket vi satte os for at ændre på. Med EC930V kan vi nu tilbyde et OLED-TV til en meget attraktiv pris, så alle TV-entusiaster kan nyde den ultimative seeroplevelse i deres egne stuer.

Som et digitalt kunstværk i din stue
LG’s nyeste OLED-TV lanceres med et elegant stativ. Det tynde og elegante TV har en ultra-tynd ramme og en minimal dybde, som bliver marginalt større mod midten af skærmen. Disse diskrete designelementer forbedrer seeroplevelsen og er også en del af LG’s æstetiske identitet. Derudover kan EC930V vægmonteres, hvilket giver kunderne mulighed for at vise deres nye TV frem som et ægte kunstværk.

Med LG’s WRGB OLED teknologi garanterer EC930V den bedst tænkelige billedkvalitet med uendelig kontrast, rigere og mere autentiske farver samt en dybere og renere sort. Modellen har også en fantastisk bevægelsesskarphed takket være en opdateringsfrekvens, der er betydeligt hurtigere end den, der findes i et almindeligt LED-TV. Derudover giver den let buede skærm på LG’s OLED-TV også en optimal seeroplevelse fra praktisk taget alle vinkler.

Første OLED med webOS
Brugere kan også se forskellen med LG Smart+ TV, der er baseret på den nye webOS platform. webOS introducerer, på en unik, nem og sjov måde, en ren og minimalistisk grafisk brugergrænseflade (GUI), der giver en enkel og intuitiv brugeroplevelse.

Pris og tilgængelighed
LG EC930V er tilgængelig på det danske marked i 2014 hos Elgiganten.

Billeder i høj opløsning
For produktbilleder i høj opløsning, besøg venligst LG’s billedarkiv og skriv produktnavnet i søgefeltet.


For mere information, kontakt venligst:

Hanna Glaas

PR Manager
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)73-316 17 69
E-mail: hanna.glaas@lge.com

Erik Åhsgren

Product Specialist HE
LG Electronics Nordic AB

Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)72 162 91 10 
E-mail: erik.ahsgren@lge.com

Emner

Kategorier


Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 53.10 milliarder USD i 2013. LG Electronics består af fem forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions og Vehicle Components – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2013 beløb sig til ca. 2 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com

Om LG Electronics Home Entertainment
LG Home Entertainment Company (HE) er en ledende global producent af tv-apparater, monitorer, kommercielle skærme, audio- og videoprodukter, computere og sikkerhedssystemer. LG stræber altid efter at drive teknologien fremad med fokus på at udvikle produkter med smarte funktioner i stilrene designs, som imødegår forbrugernes behov. LG’s forbrugerprodukter inkluderer CINEMA 3D, Smart TV, OLED-TV, IPS-skærme og hjemmebiografsystemer, Blu-ray-afspillere og eksterne lagringsenheder. LG’s kommercielle B2B-produkter inkluderer digital signage, videokonferencesystemer og IP-sikkerhedskameraer.


Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.