Gå til indhold
MUSIK MED STIL TIL SOMMER, NÅR LG SENDER NY DOCKINGHØJTTALERE PÅ MARKEDET

Pressemeddelelse -

MUSIK MED STIL TIL SOMMER, NÅR LG SENDER NY DOCKINGHØJTTALERE PÅ MARKEDET

Lyt til musikken på din smartphone med LG's ny højttalere – når som helst hvor som helst. Trådløs streaming, pegeskærm og dobbelt dockingstation giver suveræn lyd og understøttelse af en række forskellige smartphones. 

København, 15 juni, 2012 – LG lancerer en ny produktfamilie af dockinghøjttalere til Android og iOS. Den ny familie består af ND8520N, ND5520N, ND4520N og ND1520N, der alle sammen er teknologisk banebrydende dockinghøjttalere med intelligente funktioner og opkoblingsmuligheder, der kan afspille musik fra den seneste generation af smartphones og tablet-pc'er. 

– Intelligente enheder er blevet en del af dagligdagen. Det er blevet nemmere end nogensinde at benytte multimedier som film, musik, bøger, internetindhold og spil, og vi snakker hvor som helst når som helst, udtaler Fredrik Lundqvist, nordisk produktspecialist for Home Entertainment i LG Electronics. Tendensen er frembragt af efterspørgslen efter intelligente periferienheder, og det er med disse behov for øje, LG har udviklet sin ny produktfamilie af dockinghøjttalere. De forener avanceret teknologi med raffineret design og gør det nemmere end nogensinde at afspille musik fra smartphones og tavle-pc'er. 

ND8520N: Suveræn lyd og ukompliceret streaming med AirPlay
ND8520N er optimeret til opkobling mod Apple-mobiler og er desuden udstyret med en række intelligente funktioner, man ikke finder på andre AirPlay-højttalere til iPhone, iPod og iPad. Den indbyggede AirPlay i ND8520N streamer musikfiler fra bærbare Apple-enheder uden bøvl med kabler. AirPlay muliggør desuden trådløs opkobling af ND8520N mod andre Apple-produkter som iPads og MacBooks. 

Det iøjnefaldende terningdesign matcher kvalitetslyden og gør højttaleren til en pryd for dagligstuen eller værelset. Den ukomplicerede grænseflade i ND8520N er med til at give en god brugeroplevelse, og den enkle, smartphone-lignende pegeskærm giver brugeren adgang til samtlige højttalerens funktioner – plus hele musikbiblioteket i den tilsluttede enhed. Hvis brugeren f.eks. trækker fingeren hen over den ene skærm, åbnes menuen for musikafspilning, samtidig med at den anden skærm viser en menu med højttalerens øvrige funktioner inklusive FM-radio. 

ND8520N's kompakte 2.1-højttaler leverer en imponerende lyd på hele 80 W. Højttalerens indbyggede subwoofer giver en uforlignelig basgengivelse med minimalt tab, så lyden får både skarphed og dybde. Opkoblingsmulighederne øges yderligere takket være USB-indgangen, der f.eks. kan benyttes til at afspille MP3- og WMA-filer på ND8520N. FM-radio med vækkefunktion er indbygget. Samtlige funktioner er tilgængelige via dockinghøjttalerens fjernbetjening samt LG's Bluetooth-applikation til smartphones. 

ND5520N: Trådløs streaming og dobbelt dockingstation til iOS og Android
Den stilrene ND5520N med 2-kanalshøjttaler på 30 W er en brugervenlig dockinghøjttaler, der er kompatibel med flere forskellige typer intelligente enheder. ND5520N understøtter streaming via Bluetooth, så det er muligt at afspille musik trådløst. Dertil kommer ND5520N's dobbelte dockingstation med understøttelse af både iOS og Android. Uanset hvilket fabrikat smartphone man sværger til, bliver musikken gengivet i topkvalitet. 

Brugervenligheden er forbedret yderligere ved muligheden for at benytte en smartphone som fjernbetjening, samtidig med at man streamer trådløst. Det kræver kun, at brugeren installerer LG's Bluetooth-fjernbetjeningsapplikation, hvor grænsefladen er den samme som ved direkte betjening af dockinghøjttaleren. ND5520N har et slankt design i hvid aluminium og vejer blot 3,6 kg. Den er desuden udstyret med FM-radio med vækkefunktion. 

Med til LG's ny produktfamilie af dockinghøjttalere hører også modellerne ND4520N og ND1520N. ND4520N drives af seks AA-batterier, hvilket gør den oplagt at tage med til havefesten, på stranden eller i feriekufferten. ND1520N er en kompakt højttaler med iPhone-/iPod-docking, FM-radio og en 3,5 mm-indgang til at tilslutte andre audio produkter såsom mobiltelefoner og MP3-afspillere. 

Pris og tilgængelighed
De ny dockinghøjttalere fra LG ventes at være ude i butikkerne i midten af tredje kvartal til disse vejledende udsalgspriser:

  • ND8520N:              2.499 kr. inklusive moms
  • ND5520N:              1.499 kr. inklusive moms
  • ND4520N:              999 kr. inklusive moms
  • ND1520N:              699 kr. inklusive moms

Billeder i høj opløsning
For billeder i høj opløsning, gå til LGs billedarkiv og skriv produktets navn i søgeruden til højre: http://www.lg.com/dk/om-lg/presse-and-medier/index.jsp.

For yderligere information, kontakt venligst:
Susanne Persson
PR Manager
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)70 969 46 06
E-mail: susanne.persson@lge.com

Fredrik Lundqvist
Product Specialist HE
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)709 600 862
E-mail: fredrik.lundqvist@lge.com

Emner

Kategorier



Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. I kraft af virksomhedens 117 selskaber over hele verden, opnåede LG en global omsætning på 49 mia. USD i 2011. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2011 beløb sig til 2 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

Om LG Electronics Home Entertainment
LG Home Entertainment Company (HE) er en ledende global producent af tv-apparater, monitorer, kommercielle skærme, audio- og videoprodukter, computere og sikkerhedssystemer. LG stræber altid efter at drive teknologien fremad med fokus på at udvikle produkter med smarte funktioner i stilrene designs, som imødegår forbrugernes behov. LG’s forbrugerprodukter inkluderer CINEMA 3D Smart TV, OLED, IPS-skærme og hjemmebiografsystemer, Blu-ray-afspillere og eksterne lagringsenheder. LG’s kommercielle B2B-produkter inkluderer digital signage, videokonferencesystemer og IP-sikkerhedskameraer.

Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.