Gå til indhold
Renere med damp – LG lancerer nye opvaskemaskiner til det moderne køkken

Pressemeddelelse -

Renere med damp – LG lancerer nye opvaskemaskiner til det moderne køkken

På IFA-messen i Berlin præsenterer LG Electronics en ny serie opvaskemaskiner med TrueStream™-teknik. Dampfunktionen giver en så høj vaskeeffekt, at brugeren slipper for at skylle opvasken i forvejen. Opvaskemaskinerne har maksimal fleksibilitet og funktionalitet med et enkelt justerbart opvaskestativ – SmartRack™ – som ukurant formet service og køkkenredskaber vil passe i uden problemer. Slim Direct Drive-motoren har ti års garanti og sikrer sublim ydelse samtidigt med, at vand- og energiforbruget holdes nede. Alt dette mens opvaskemaskinen er så stille, at du undres om den virkelig er i gang, da den holder et støjniveau på 40 dB. Det kan sammenlignes med almindelig samtaleniveau, som ligger omkring 60 dB.

 

TrueStream™ garanterer pletfri opvask og lavt energiforbrug

Med True Stream™ bliver opvasken skinnende ren selv uden forvask, hvilket både er godt for miljøet og gør det nemmere for brugeren. Samtidigt med at maskinen vasker rent, bruger den mindre vand og strøm end traditionelle opvaskemaskiner.

TrueStream™ fungerer således, at damp ved høj temperatur produceres i en dampgenerator og derefter føres  ind i maskinen. Dampmolekyler fæstnes i snavset på opvasken og den høje temperatur smelter snavset, som siden skylles væk med skyllevandet. Når vasken er færdig, er selv det mest genstridige snavs og de mest indgroede madrester væk og opvasken pletfri.

Dampen kan bruges på tre forskellige måder, afhængig  af hvilken type opvask der er i maskinen. Steam Power giver den mest kraftfulde opvask og Steam Care anvendes til sart opvask. Den tredje funktion, Steam Dual Spray, giver brugerne mulighed for at køre en skræddersyet opvask af forskellige typer af opvask samtidigt. Funktionen anvender forskellige stærke vandtryk på det øvre og nedre opvaskestativ. Det indebærer, at man kan vaske svært snavset opvask på en hylde og sart opvask på en anden, hvilket yderligere øger opvaskemaskinens fleksibilitet.

 

Høj effektivitet og ti års garanti med LGs Slim Direct Drive

Opvaskemaskinens effektive motor benytter LG:s Inverter Direct Drive-teknik, som også anvendes i LGs vaskemaskiner. Designet muliggør en effektiv energioverførsel fra motoren til vanddistributionssystemet, hvilket gør, at opvaskemaskiner med denne teknik bliver op til 14 procent mere effektive end traditionelle opvaskemaskiner. Desuden anvender den op til 35 procent mindre energi end traditionelle opvaskemaskiner, hvilket resulterer i en A++-klassificering indenfor energiforbrug. Slim Direct Drive-motoren har ti års motorgaranti, så forbrugeren kan føle sig helt tryg.

 

– Med vores unikke motorer baserede på Inverter Direct Drive-teknikken har vi formået at forbedre opvaskemaskinen som helhed. Vandforbruget er faldet i forhold til traditionelle opvaskemaskiner, og takket være det slanke design af motoren får opvaskemaskinen cirka ti ekstra liter anvendelig volume, siger salgschef Anders Egelund, fra LG Electronics.

Fejlsøgning af opvaskemaskinen med en smart mobilapplikation

Med LGs nye teknik, Smart Diagnosis™, som findes i samtlige modeller i den nye serie, kan forbrugere som ejer en smartphone selv fejlsøge sin opvaskemaskine ved eventuelle problemer. Mobilapplikationen LG Smart Laundry kan downloades gratis på Android Market og iPhone App Store og er enkel at bruge. Ved mindre fejl, såsom at lågen ikke er ordentligt lukket eller at vandet er slukket, kan brugeren selv løse problemet.

 

Smart Diagnosis™ forenkler også brugerens opkald til LGs kundservice. I stedet for selv at forsøge at beskrive hvad fejlen på maskinen er, hvilket kan være svært, så beder vores servicemedarbejdere forbrugeren om,  at bruge Smart Diagnosis™. Opvaskemaskinen har noteret, hvad der er sket ved de seneste opvaske og overfører informationen til LGs kundeservice via telefon. Dette giver servicemedarbejderen direkte adgang til at analysere fejlen og derefter løse problemet via fjernadgang eller at sende en reparatør med de rigtige reservedele og udstyr til at udbedre fejlen i hjemmet.

 

Pris og tilgængelighed

LGs nye serie af består af flere modeller, heraf to indbyggede, alt for at give forbrugeren valgfrihed til at finde den maskine der passer bedst i deres køkken. Opvaskemaskinerne forventes tillgængelige i Danmark i januar 2012 til forventede vejledende priser mellem 6000-8000 kr inklusiv moms.

 

Produktbilleder i høj opløsning kan downloades via LG's mediebank:
http://lg.qbank.se/v2.6/mb.php?h=f0e9f0830e79b3328de91e5c56c30ae7&r=y   (brug pinkode 1001).

 

Find flere billeder af LG's produkter på http://www.lg.com/se/om-lg/press-and-media/mediaarkiv.jsp, hvor du kan søge efter produktnavn.

For yderligere information, kontakt venligst:

 

For produktinformation:

 

Anders Egelund

Sales Manager Home Appliances

LG Electronics Danmark

Strandvejen 70, 1. Sal, 2900 Hellerup

Tel: +45 70 25 06 80

Mobil: +45 28 26 10 00

E-mail: anders.egelund@lge.com

 

Sebastian Bengtsson
Product Specialist Home Appliances

LG Electronics Nordic AB
Box 83, SE-164 94 Kista, Sverige
Tlf: +46 (0)8 566 416 17
Mobil: +46 (0)735 234 019
E-mail: sebastian.bengtsson@lge.com

 

For øvrig information:

 

Maria Carpenter

LG-One

Bredgade 73

1260 København K

Tel: +45 33 76 64 41

Mobil: +45 60 45 40 84

E-mail: Maria.carpenter@lg-one.com

 

 

Susanne Persson

PR Manager

LG Electronics Nordic AB
Box 83, SE-164 94 Kista, Sverige
Tlf: +46 (0)8 566 415 23
Mobil: +46 (0)709 694 606
E-mail: susanne.persson@lge.com

 


 

Emner

Kategorier


Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 93.000 ansatte fordelt over mere end 120 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2010 48,2 mia. USD. LG Electronics er en af verdens største producenter af fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg, vaskemaskiner og køleskabe.

 

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999, og består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance, IT Solutions samt Air Conditioning & Energy Solutions.  Den nordiske omsætning i 2010 beløb sig til 2,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

 

Om LG Electronics Home Appliance

LG Electronics Home Appliance Company er en innovator på markedet for hårde hvidevarer. Virksomhedens ambition er at tilbyde grønnere og mere bæredygtige produkter med en perfekt balance mellem smart teknologi og trendsættende design. Målet er at skabe helhedsløsninger, der forbedrer og forenkler hverdagen. LG’s produkter er designet til at passe til mennesker over hele verden og omfatter køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køkkenprodukter, støvsugere og indbygningsprodukter. LG’s innovative teknologier og bekvemme funktioner findes blandt andet i verdens første interaktive køleskab, dampvaskemaskinen og i en kombineret ovn og mikrobølgeovn. LG’s teknologi sætter nye standarder inden for hårde hvidevarer og har givet virksomheden en global førerposition på markedet for hårde hvidevarer.

 

Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.