Gå til indhold
Stream HBO Max på dit LG TV allerede i dag

Pressemeddelelse -

Stream HBO Max på dit LG TV allerede i dag

I dag er HBO Max tilgængelig på alle LG’s Smart TV-modeller med webOS 3.5 eller nyere versioner.

Fra i dag er streamingtjenesten HBO Max tilgængelig i Norden på alle LG’s forskellige Smart TV-modeller, som er blevet produceret siden 2017. Med lanceringen af HBO Max på det nordiske marked vil ejere af et kompatibelt LG TV kunne nyde serier som ”Sopranos”, ”Succession”, ”The Undoing”, ”Sex and the City”, ”The Flight Attendant”, ”Gossip Girl” og ”Friends: The Reunion” samt en række andre kommende serier.

HBO Max giver abonnenter adgang til tusindvis af serier og film i 4K og HDR, inklusiv den succesfulde serie "Game of Thrones". I 2022 får efterfølgeren, "House of the Dragon", der er i produktion, også premiere på streamingtjenesten. HBO Max har et væsentligt større udvalg af både film og serier end den tidligere tjeneste, og blandt andet vil nye film fra Warner Brothers være tilgængelige allerede 45 dage efter biografpremieren.

"Vi er selvfølgelig enormt stolte over, at HBO Max-appen er tilgængelig til LG Smart TV samme dag, som tjenesten lanceres her i Norden. Vi bestræber os hele tiden på at kunne tilbyde vores kunder de bedste streamingtjenester direkte på deres LG TV, og HBO Max er bestemt en af disse", siger Jonas Markén, Smart TV Manager, LG Electronics Home Entertainment.

Den tidligere app HBO Nordic bliver erstattet af den nye og mere intuitive HBO Max-app.

Kombinationen af LG’s anerkendte OLED-teknologi og virksomhedens Smart TV-platform webOS gør det nemt både at finde og se dine yndlingsserier med uendelig kontrast, perfekt sort og fantastisk farvegengivelse.

Du installerer HBO Max-appen via LG Content Store på webOS-baserede TV-modeller. Efter du har installeret appen, kan du finde den på webOS' intuitive start bar sammen med andre apps og tjenester. Modellerne, der vil understøtte den nye HBO Max-app, er alle LG’s Smart TV-modeller siden 2017 med webOS 3.5 eller nyere versioner.

Bemærk venligst, at HBO Max er en tredjeparts-abonnementstjeneste, der kræver et aktivt abonnement.

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Andreas Hedensten

Andreas Hedensten

Pressekontakt Business Partner - PR & Communications 0045 28926494

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.