Gå til indhold

Pressemeddelelse -

YOUBIO LANCERES PÅ LG SMART-TV

Fra og med den 17. januar slår LG dørene op for YouSee’s populære YouBio-tjeneste og bliver dermed den første TV-producent i Danmark, der kan tilbyde den digitale filmudlejnings-tjeneste på
sine Smart-TV-apparater.

København, 17. januar 2013 – LG Electronics kan som den første producent i Danmark
tilbyde sine Smart-TV-brugere adgang til den digitale filmudlejningstjeneste
YouBio, som er YouSee’s nye film- og serietjeneste. Blandt YouBio’s mest
aktuelle tilbud er blandt andet den officielle danske Oscar-kandidat ’En
kongelig affære’ og tv-serier som HBO-hittet ’Game of Thrones’ og ’Rita’.
Førstnævnte som en premierefilm til leje, de to øvrige som del af abonnementet
på 99 kr. pr måned.

Den bedste underholdningsoplevelse på Smart-TV
Gennem et samarbejde med betalings-tv-udbyderen C More får brugere af
YouBio på LG’s Smart TV-modeller blandt andet adgang til nogle af verdens mest
populære serier fra amerikanske HBO, og LG fokuserer fortsat på
brugervenligheden på Smart TV med sin Magic Remote og smartphone-applikation:

”Hos LG ser vi det som meget vigtigt at kunne tilbyde stærke, lokale
tjenester med indhold, der møder den kvalitetsbevidste tv-seers krav. Derfor er
vi meget stolte over at kunne tilbyde YouBio på vores Smart-TV-modeller fra
2012 og frem. YouBio har de nyeste film og tv-serier – både fra Danmark og
resten af verden – og vi glæder os til at forstærke vores udbud og vise, at LG
er i front på Smart-TV-området,” siger Morten Nielsen, Sales Manager for Home
Entertainment hos LG Electronics.

De nyeste film og tv-serier
For at kunne give brugere de nyeste film og tv-serier, arbejder YouSee
sammen med C More, som er en af Skandinaviens største udbydere af film og
tv-serier på betalings-tv. C More har blandt andet rettigheder til spillefilm i
det såkaldte first-pay vindue, der ligger blot 12 måneder efter
biografpremieren, og YouSee’s produktudviklingschef, Palle Bo Nielsen, er glad
for at have LG Electronics med på vognen som de første i landet:

”YouSee sikrer gennem aftaler med danske og internationale filmselskaber,
at vi kan tilbyde alle biograffilm samt et stort udvalg af katalogfilm og
tv-serier, og med LG Electronics som samarbejdspartner og med deres ekspertise
og erfaring udi Smart-TV-oplevelser glæder vi os til at kunne give vores kunder
en masse gode underholdningsoplevelser med YouBio.”

Tilgængelighed
YouBio vil være tilgængelig i LG’s Smart-TV-modeller fra 2012 og frem fra
og med den 17. januar 2013. I løbet af første kvartal i 2013 vil også
størstedelen af LG’s AV-produkter (herunder hjemmebiografsystemer,
Blu-ray-afspillere mv.) fra 2012 modtage en opdatering, som inkluderer
YouBio-tjenesten. Tjenesten er gratis frem til februar og vil derefter koste 99
DKK om måneden.

For mere information om YouBio, se YouSee’s pressemeddelelse.

* Angivet månedligt gebyr gælder ved lanceringen.
Priser, abonnemmentsformer og indhold bestemmes af YouSee uden indblandning fra
LG Electronics.

* Opdateringen er tilgængelig fra nu af og vil
blive distribueret gradvist til alle kompatible LG Smart TV i løbet af uge 3 og
4.

Emner

Kategorier


Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens
største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde
hvidevarer og mobil kommunikation. I kraft af virksomhedens 117 selskaber over
hele verden, opnåede LG en global omsætning på 49 mia. USD i 2011. LG
Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile
Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og
er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner,
luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i
Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2011 beløb sig til 2 mia.
SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

Om LG Electronics Home Entertainment
LG Home Entertainment Company (HE) er en ledende global
producent af tv-apparater, monitorer, kommercielle skærme, audio- og
videoprodukter, computere og sikkerhedssystemer. LG stræber altid efter at
drive teknologien fremad med fokus på at udvikle produkter med smarte
funktioner i stilrene designs, som imødegår forbrugernes behov. LG’s
forbrugerprodukter inkluderer CINEMA 3D Smart TV, OLED, IPS-skærme og
hjemmebiografsystemer, Blu-ray-afspillere og eksterne lagringsenheder. LG’s
kommercielle B2B-produkter inkluderer digital signage, videokonferencesystemer
og IP-sikkerhedskameraer.

For mere information, kontakt venligst:


Susanne Persson
PR Manager
LG Electronics Nordic AB 
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)70 969 46 06
E-mail: susanne.persson@lge.com
 


Ib Konrad Jensen
Presse- og kommunikationschef
YouSee A/S
Teglholmsgade 1, 0900 København C
Mobil: 70 20 35 21
E-mail: ikje@tdc.dk


 

 

Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.