Blogindlæg -

En dokumenteret løsning til reducering af radon

Radon i boligen kan hverken ses, lugtes eller smages. Men tag ikke fejl, den radioaktive gas er nemlig sundhedsfarlig, hvis den kommer over et vist niveau, og man regner med, at radon er årsag til 300 nye tilfælde af lungekræft om året i Danmark. Det er derfor sund fornuft at reducere niveauet af radon i boligen, hvis det ligger for højt.

Næsten 50 procents reduktion

Indtil nu har man ikke kunnet dokumentere, hvilken effekt mekanisk ventilation har på reduktion af radonniveauet i et almindeligt hjem. Men nu har Teknologisk Institut for Lindab gennemført en uvildig undersøgelse, der dokumenterer en effekt på hele 48 procent i et konkret enfamiliehus.

Erstatte tro med viden

I branchen har der været mange diskussioner og antagelser om, hvorvidt et ventilationsanlæg har nogen effekt på niveauet af radon i en bolig. Men den diskussion er nu endegyldigt lukket, for undersøgelsen betyder, at såvel professionelle som private har noget konkret at forholde sig til. Vi kan erstatte tro med viden og derfor tage en professionel og saglig tilgang til spørgsmålet om reduktion af radon.

Vi ved, at vi kan hjælpe med at bekæmpe den radioaktive gas i boligen, og vi kan nu dokumentere det.

Målinger gennem et helt år

Teknologisk Institut udførte forsøget gennem et helt år i et typisk 1½-plans murstenshus fra 1930’erne med nyere vinduer og uden særlige ventiler. Radonmålingerne blev foretaget før og efter monteringen af en ventilationsløsning, og ved at sammenligne målingerne blev det tydeligt, at ventilationssystemet reducerede niveauet af radon væsentligt.

Der findes andre løsninger til at reducere radonniveauet, men vælger man at installere ventilation reducerer man radonniveauet og forbedrer samtidig boligens indeklima generelt.

Et vigtigt skridt på vejen

Som med alle andre undersøgelser, er der naturligvis en række forbehold, der betyder, at vi ikke kan garantere nøjagtig den samme reduktion i alle huse, og man kan ikke uden videre overføre resultaterne til andre anlæg og andre huse. Når det så er sagt, så er vi rigtig glade for den viden, som dette projekt har skabt.

Resultatet af undersøgelsen er et vigtigt skridt på vejen til at skabe et faktuelt beslutningsgrundlag for de danskere, som er berørte af radon.

Related links

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • lindab
  • radon
  • undersøgelse
  • indeklima
  • teknologisk institut
  • privatbolig

Kontakt

Lars Rosenkilde

Intern salgschef, Lindab A/S Ventilation +45 73 23 27 02

Thomas Skjøth Eriksen

Pressekontakt Marketing Projektleder, Lindab A/S +45 73 99 73 35

Relateret materiale

Dansk forsøg dokumenterer radonreducerende effekt med ventilation

Der har længe manglet dokumentation af, hvilken effekt mekanisk ventilation har på reduktion af radonniveauet i et almindeligt hjem. Derfor har Teknologisk Institut for Lindab gennemført en sådan undersøgelse, og resultatet viser en dokumenteret effekt på 48 procent i et konkret enfamiliehus. Hos Lindab mener man, at både branche og forbrugere kan få gavn af resultatet.

Lindab vil dokumentere, hvor meget radonniveauet kan sænkes med ventilation

Et forhøjet radonniveau kan have store helbredsmæssige konsekvenser, men der mangler faktuel viden om effekten af de forskellige metoder til begrænsning af radon. Derfor har Lindab med hjælp fra Teknologisk Institut nu igangsat et forsøg, som skal dokumentere effekten af mekanisk ventilation på radonniveauet i et almindeligt, dansk hjem.