Blogindlæg -
Vælg coating efter projekt – ikke efter plejer
Valg af coating til tag, facader og tagrender i stål kræver lidt omtanke, fordi det spiller en rolle, om der er tale om en sportshal, svømmehal eller skole. Eller et kontorbyggeri, en industribygning eller en beboelsesejendom.
Men det handler også om beliggenheden og de miljøpåvirkninger, som byggeriet udsættes for afhængig af, om byggeriet er centralt placeret i en storby, ude på åbent land, tæt på havet eller i et tungt industriområde.
Udover anvendelse af byggeriet og de lokale miljøforhold er der en tredje faktor, der skal tænkes ind i valget af coating; nemlig byggeriets påtænkte levetid.
Flere typer af coating
Lindab tilbyder flere typer af coating til tag og facader og to til tagrender:
- HBP Greencoat
- HBPM Greencoat
- Polyester
- Durafrost
- HPS200 Ultra by TATA Steel
HBP Greencoat er en meget slidresistent, struktureret coating, der opnås ved at polymerkerner blandes ind i overfladebelægningen. Coatingen har gode formbare egenskaber.
HBPM Greencoat har samme egenskaber som HBP men med en mat overflade, som opnås ved en lav glans. Den lave glans gør den til et populært valg til tag.
Polyester er blevet anvendt i byggebranchen i mange år, og er stadig en god overflade, som holder hvad den lover.
Durafrost er en overflade med frostet look, struktur og mat overflade.
HPS200 Ultra by TATA Steel er en særdelesslidstærk coating med en meget lang holdbarhed. Den er udviklet til tag og facadebyggeri i vanskelige miljøer.
Se mere her:
Coating | HBP Greencoat | HBPM Greencoat | Polyester | Durafrost | HPS200 Ultra by TATA Steel |
Anvendelse | Tag facade tagrender | Tag facade tagrender | Tag facade | Kliktag | Tag facade |
Hårdhed | 35N | 35N | 20N | 35N | - |
UV kategori | Ruv3 | Ruv3 | Ruv2 | Ruv3 | Ruv4 |
Korrosionsklasse | RC5 | RC5 | RC3 | RC4 | RC5 |
Rengøringsvenlighed | Meget god | Meget god | Tilfredsstillende | Meget god | - |
Coating tykkelse | 36 µm | 36 µm | 25 µm | 30 µm | 200 µm |
Primer tykkelse | 10 µm | 10 µm | 6 µm | 7 µm | - |
Glans | 40±6 | 10 ± 3 | 30 ± 6 | 5 ± 3 | 20 ± 4 |
Garanti | Op til 30 år | Op til 30 år | Op til 20 år | Op til 20 år | Op til 40 år |
* For flere oplysninger se Lindabs garantibetingelser
Forklaringer til skemaet:
Hårdhed: 35 N betyder, at man skal bruge et tryk på 3,5 kg for at ridse gennem hele coatingen. UV kategori: Angiver, hvor godt overfladen kan holde på glansen/farven. En kategori 2 kan modstå medium sollys, mens en kategori 3 kan modstå stærk sollys og refleksion fra f.eks. vand og sne. Korrosionsklasse: Angiver, hvilket korrosionsområde overfladen er testet til. Rengøringsvenlighed: Angiver, hvor god overfladen er til at modstå skidt og pletter. Coating og primer tykkelse: En tykkelse på 10 µm er lig med 0,01 mm. Glans: Angiver styrken på glansen.
Bæredygtig raps erstatter råolie
Alle Lindabs overfladebehandlinger lever op til de højeste økologiske standarder. Som ved traditionelle polyesterbaserede coatings består Lindabs af opløsningsmidler, pigmenter, bindemidler og additiver. Men brugen af konventionelt fossilt råolie er erstattet af et vedvarende bæredygtigt alternativ; nemlig lokal dyrket rapsolie RME (Raps-Methyl-Ester).
I modsætning til fossil råolie fordamper rapsolien ikke i hærdningsovnen, og der bliver dermed frigjort mindre af den forurenende kuldioxid under hærdningsprocessen. Udover det bæredygtige element giver metoden også en bedre glans og farvebestandighed.
Tester i naturligt miljø
HBP Greencoat, HBPM Greencoat, polyester og durafrost bliver alle fire løbende testet i omgivelser, som i den grad kan give udslag på korrosion. Produkterne er nemlig testet på den svenske ø Bohus-Malmøn, som vores produkt- og udviklingsansvarlige jævnligt besøger for at følge de miljømæssige belastninger af den åbne placering i nærkontakt med saltvand og stærk vind.
Vi tester vores produkter og coating i et naturligt, vejrmæssigt hårdt miljø og kan derfor til enhver tid garantere en lang levetid på vores coating.
Funktionalitet og design følges ad
Ud over en lang levetid er der den yderligere fordel ved at overfladebehandle stål, at coatingen findes i mange forskellige farvenuancer. Det åbner for, at bygherre kan give bygningen det rette udtryk i kontrast til omgivelserne eller i tråd med de omgivende farver. Eller måske i præcis samme farve som i en virksomheds logo.
Fordelen er, at man ikke behøver gå på kompromis med hverken funktionalitet eller design. Tværtimod kan funktionalitet og design nu gå hånd i hånd.
Coating sikrer lang levetid
I forbindelse med tagdækning, facader, sandwichpaneler, tagrender og inddækninger i stål er coating en nødvendighed for at sikre byggeriets levetid og bæredygtighed. Hvis man vælger ikke at overfladebehandle, vil korrosion uvægerligt medføre skader, og det vil være nødvendigt at udskifte komponenter. Resultatet er både øgede omkostninger og et øget ressourceforbrug.
Men ved at beskytte og forstærke stålet med en coating får man et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt byggeri, der lever længere.
Related links
Emner
- Byggeindustrien, branchespørgsmål
Kategorier
- coating
- lindab
- facade
- bæredygtig
- bygninger
- goodthinking