Pressemeddelelse -

Det skal være nemt at bygge bæredygtigt

I Danmark og Skandinavien er vi langt fremme, når det kommer til bæredygtigt byggeri. Men der er stadig lang vej igen. Hos Lindab, der er blandt landets førende leverandører til byggeriet, opfordrer man til en konstruktiv dialog om, hvordan fremtidens bæredygtige løsninger skal se ud.

Der hviler et særligt ansvar på producenter og leverandører i forhold til at skubbe byggeriets udvikling i en bæredygtig retning. Det mener leverandøren Lindab, der vil gøre det så nemt som muligt for arkitekter, bygherrer og fagfolk at bygge bæredygtigt.

”Lindab har en størrelse, der giver os mulighed for at tage ansvar og være med til at drive udviklingen i byggeriet i en mere bæredygtig retning. Det ansvar tager vi seriøst. Derfor arbejder vi hele tiden på at gøre det nemt for vores kunder at bygge bæredygtigt,” fortæller salgsdirektør Puk Spencer fra Lindab.

Godkendt til bæredygtighed

Blandt de konkrete tiltag, der skal gøre det nemmere at bygge bæredygtigt, er miljøvaredeklarationen eller EPD-certificering, af nogle af virksomhedens produkter.

”Vi har arbejdet internt med EPD-certificering og bæredygtige produkter i nogle år. Vores porte er eksempelvis miljøvaredeklarerede. Med certificeringen kan vores kunder være trygge ved, at portene lever op til kravene til DGNB-projekter og derfor kan bruges i bæredygtige byggerier,” siger Puk Spencer.

En EPD-certificering deklarerer bæredygtigheden for byggevarer ved at dokumentere ressourceforbruget for hele produktets livscyklus. Samtidig lægger Lindab vægt på, at deres produkter designes med bæredygtighed for øje, når det er muligt. Det gælder eksempelvis portene, der både er energibesparende og udleder halvt så meget røg ved brand som øvrige porte på markedet.

Udvikling er vi fælles om

Som en international koncern er Lindab tilstede i 32 lande, men virksomhedens rødder og tankegang er fortsat forankrede i Skandinavien og den nordiske omtanke for miljø, samfund og bæredygtighed.

”Bæredygtighed har en særlig betydning i Danmark og de nordiske lande, hvor mange føler et ansvar for miljøet og vores omgivelser. Det er tydeligt på lovgivningen på området, hvor vi er langt fremme i Norden, men vi mærker også en stigende efterspørgsel fra bygherrer, arkitekter og fagfolk, der selv ønsker at bygge bæredygtigt,” fortæller Puk Spencer og fortsætter:

”Som leverandør kan vi være med til at skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning, men vi kan ikke gøre det alene. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at komme forbi vores stand på Building Green messen i november og indgå en dialog med os. Sammen kan vi definere, hvordan fremtidens bæredygtige løsninger skal se ud,” afslutter Puk Spencer fra Lindab.

Efterårets Building Green-messe foregår den 1. og 2. november i København, hvor det er muligt at møde Lindab og en lang række andre aktører inden for bæredygtigt byggeri.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • dgnb
  • epd-certificering
  • porte
  • industriporte
  • bæredygtig
  • bygninger
  • lindab

Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 7.849 mio i 2016 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2016 udgjorde det nordiske marked 47%, CEE/CIS 17% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 3% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation:Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Relateret materiale

  • Lindab leverer solidt årsregnskab

    Efter et år med øget omsætning, stabil bundlinje og investeringer i fremtidig vækst kommer Lindab i Danmark ud af 2017 med et solidt resultat. Omsætningen lød på 830 millioner, mens indtjening lå på 36 millioner. Ambitionen er at indtage rollen som leverandør til fremtidens bæredygtige byggerier, og derfor opruster Lindab både i forhold til produktudvikling, produktion og kompetente medarbejdere.

  • Building Green Copenhagen 2017

    Den 1. og 2. november 2017 deltager vi på Building Green Copenhagen - temaet er bæredygtigt byggeri. Mød os på messen og hør nogle af vores innovative og bæredygtige produkter og løsninger.

Relaterede events