Pressemeddelelse -

Lindab udvider produktionen med 3.000 m2 i Haderslev

Efter flere år med positiv vækst og en lovende start på et nyt forretningsområde, tegner fremtidsudsigterne lyst for Lindab. Derfor opfører virksomheden nu 3.000 m2 produktions- og lagerfaciliteter ved hovedkontoret i Haderslev. Udvidelsen er en vigtig brik i optimeringen af produktionen og skal give plads til forventet vækst i fremtiden.

I begyndelsen af året kunne Lindab indvie virksomhedens udvidede produktionsfaciliteter i Hvidovre, og nu er turen kommet til Haderslev. Her opfører virksomheden 3.000 m2 produktions- og lagerfaciliteter, der skal skabe den nødvendige plads for forventet vækst i fremtiden.

“Vi har i Lindab haft flere år med positiv vækst, og den store efterspørgsel fra kunderne betyder, at vi er udfordret på kapaciteten i vores nuværende produktion og lager, når vi fortsat vil kunne tilbyde vores kunder høj kvalitet og hurtig levering. Udvidelsen giver os mulighed for bedre at forfølge vores strategi om modernisering af vores produktion. Udvidelsen er en vigtig brik i den proces, og vi ser frem til at kunne tage de nye faciliteter i brug senere på året,” fortæller Brian Rasmussen, produktionsdirektør i Lindab.

Det første spadestik til udvidelsen blev taget i februar måned. Hos Lindab besluttede man at fortsætte arbejdet med byggeriet på trods af covid-19 og de medfølgende usikkerheder.

Efter flere år med positiv udvikling og opstart af levering til vindindustrien er pladsen blevet trang hos Lindab. Derfor opfører virksomheden nu en 3.000 m2 fabriks- og lagerbygning, der skal give plads til fremtidig vækst.

Optimering er en løbende proces

Som leverandør til byggeriet er Lindab konstant på jagt efter nye måder at optimere produktion, lagerføring og levering. Ifølge Brian Rasmussen er det en løbende proces, der kræver konstant justering og optimering.

“Vi ved, at vores kunder forventer hurtig levering og høj kvalitet. Derfor arbejder vi løbende på at trimme og optimere vores produktionsflow. Vi har tidligere taget robotstationer i brug og udvidet med 800 m2, men nu har vi brug for mere plads. Plads giver mulighed for at samle produktionen og skabe en optimal arbejdsgang i forhold til både tid og kvalitet,” siger Brian Rasmussen og fortsætter:

“Udvidelsen giver os samtidig mulighed for at skabe endnu bedre og sikre arbejdsforhold for vores kolleger i produktionen.”

Lindab leverer selv en række af materialerne til byggeriet, mens primært lokale kræfter udfører arbejdet. Byggeriet forventes at stå færdigt i oktober måned.

Medvind på nyt forretningsområde

I tillæg til en stigende efterspørgsel fra byggeriet har Lindab også haft succes med opstart på et nyt forretningsområde, der forventes at kunne medføre yderligere vækst i fremtiden.

“Vi oplever en interesse fra vindindustrien, hvor vi har haft nogle gode samarbejder, og det stiller øgede krav til vores produktion og lagerføring. Det er en anden branche med andre processer,som kræver en anden form for tilrettelæggelse af produktionen,” siger Brian Rasmussen.

Den 3.000 m2 store udvidelse opføres på Lindabs eksisterende grund i forlængelse af den nuværende produktionshal. De nye lokaler skal hovedsageligt fungere som produktion og lager for produkter til vindindustrien.

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • lindab
  • ventilation
  • produktion
  • udvidelse

Om Lindab

Lindabs produkter og løsninger er kendetegnende ved deres høje kvalitet, enkle at montere, energieffektive, miljøvenlige samt at de leveres med et højt niveau af service. Alt dette øger kundeværdien.

Koncernen havde en nettoomsætning på SEK 9.326 mio i 2018 og er etableret i 32 lande med ca. 5.100 ansatte. Hovedmarkedet er erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen. I løbet af 2018 udgjorde det nordiske marked 45%, CEE/CIS 20% (Central- og Østeuropa samt andre tidligere sovjetrepublikker), Vesteuropa 33% og andre markeder udgjorde 2% af det samlede salg.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Lindabs produkter og løsninger

Ventilation: Vi producerer kanalsystemer med tilbehør og løsninger til ventilation samt opvarmning og køling til styring af indeklima.

Byggekomponenter: Alle vores produkter og systemer er af tyndpladestål. Vi producerer tagrender, tag- og vægbeklædning, industri- og garageporte og stålprofiler til væg-, tag- og bjælkekonstruktioner.

Byggesystemer: Systemerne er præfabrikerede i stål. Vi producerer komplette byggeløsninger som omfatter ydervægge med hovedstruktur, vægge, tage og tilbehør.

Good Thinking

Hos Lindab er Good Thinking en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag på at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger og sikre en effektiv logistik og tilgængelighed. Vi forsøger hele tiden at optimere vores virksomhed så vi kan reducere vores aftryk på miljøet og klimaet. Det gør vi ved at udvikle nye metoder til produktion af vores produkter og løsninger med brug af et minimum af energi og naturlige ressourcer og derved mindske de negative konsekvenser for miljøet. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild.

Kontakt

Brian Rasmussen

Produktionsdirektør, Lindab A/S Produktion +45 73 23 23 96

Heino Wolter Juhl

Adm. direktør, Lindab A/S +45 73 23 23 10

Relateret materiale

Lindab udvider produktionen af kanaler på Sjælland

Tilgængelighed og fleksibilitet er afgørende i en byggebranche, hvor alt foregår i et højspændt tempo. Derfor udvider Lindab nu produktionen og varesortimentet af kanaler på Sjælland. Udvidelsen skal sikre, at Lindab fortsat kan imødekomme den stigende efterspørgsel fra kunderne på hurtige leveringer.

Lindab leverer solidt årsregnskab for 2019

​Efter et år med stabil omsætning og indtjening samt et solidt resultat står Lindab A/S i 2020 med en stærk forretning og mange spændende investeringsprojekter foran sig. Virksomheden er i gang med flere større investeringer i nye moderne maskiner, digitale løsninger og flere kvadratmeter, som er grundsten i en moderne og udviklingsorienteret leverandør til byggeriet.