Gå til indhold
Når der bygges med egne håndværkere, er der ekstra stor fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø
Når der bygges med egne håndværkere, er der ekstra stor fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø

Nyhed -

Hvad betyder sikkerhed og et godt arbejdsmiljø for dit byggeri?

Medarbejdernes sikkerhed og generelle arbejdsmiljø er en kerneværdi hos byggefirmaet Lind & Risør, som ved sidste gennemgang fik tildelt Arbejdstilsynets grønne smiley, der gives til virksomheder, som har særlig god orden i penalhuset, hvad angår sikkerhed og gode arbejdsforhold på byggepladsen og i resten af virksomheden.

Lidt ligesom kaffen bare smager bedre, når man ved, at den kommer fra en bæredygtig kaffeplantage, hvor kaffebonden har haft det godt undervejs, og bønnen ikke har været udsat for sprøjtemidler eller vækstfremmende stoffer, føles det også altid bedre at flytte ind i et nybygget hus opført under de bedste betingelser og arbejdsmæssige forhold, man kan tænke sig. Som i alle andre brancher er der nemlig også i selve byggeriet flere elementer, der kan gøre processen så god som muligt. Det gælder især for de folk, som til daglig går rundt på byggepladsen. Det er deres arbejdsplads og det sted, hvor de bruger flest af døgnets lyse timer. Derfor er det alfa og omega, at sikkerheden og arbejdsmiljøet er i orden – noget, der i dagens Danmark ikke altid er en selvfølge.

Jan Pedersen arbejder som miljø- og sikkerhedschef hos Lind & Risør, og hans opgave er netop at holde fokus på dette område. ”Vi ønsker at gøre vores bedste for at skabe et godt arbejdsmiljø for alle vores ansatte. På den måde kan vi tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere og dermed sikre en høj og ensartet kvalitet i alle vores huse, store som små,” fortæller Jan Pedersen.

Hos Lind & Risør er håndværkerne også fastansatte medarbejdere, og ansvaret for deres sikkerhed ligger af samme grund indenhus. Og netop Lind & Risørs engagement i forhold til deres egne håndværkere går langt tilbage. Flere medarbejdere har været tilknyttet byggefirmaet i mange år – nogle har endda fejret 25-årsjubilæum – og vil forhåbentlig fortsat være en del af teamet mange år fremover. Derfor er deres helbred, arbejdsmiljø, sikkerhed og i sidste ende også deres arbejdsmæssige livskvalitet naturligvis et vigtigt emne og grunden til, at der bruges mange ressourcer på elementer som de rigtige stilladser, maskiner til tunge løft, mandskabsvogne og toiletfaciliteter.

”Vi går meget op i, at vores ansatte ikke kommet galt af sted, både sundhedsmæssigt, og hvad angår arbejdsskader. Derfor følger vi naturligvis med i reglerne på området og den teknologiske udvikling. Vi har løbende dialog med både Arbejdstilsynet, fagforeninger og medarbejdere om ønsker til arbejdsforhold på byggepladserne. Fx har vi netop investeret i såkaldte SmartMovere – elektrisk drevne stenvogne til vores murere, som skåner ryg og muskulatur. Vi har ligeledes netop opgraderet med flere minilæssere og en kranbil, der kan bære stilladsdele, så vores medarbejdere kan blive aflastet. Vi har i forbindelse med flere tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet opnået deres grønne smiley, som er deres stempel på, at tingene er, som de skal være,” siger sikkerhedschef i Lind & Risør Jan Pedersen og uddyber:

”Det er jo heller ikke nyt, at det betaler sig at behandle folk ordentligt. Det medfører naturligvis, at vi i Lind & Risør kan tiltrække den bedste arbejdskraft, hvilket i sidste ende højner kvaliteten i byggeriet.”

En sidste ting, som fremhæves af Jan Pedersen, er bygherreansvaret. ”Det vil bl.a. sige at koordinere arbejdsmiljøindsatsen mellem byggeriets aktører, så der altid er styr på, hvem der gør hvad, så kunden ikke pludselig står med et arbejdsmiljøproblem. Sådan er det ikke alle steder,” konstaterer sikkerhedschef Jan Pedersen.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jan Skovgaard Hansen

Jan Skovgaard Hansen

Pressekontakt Adm. Direktør 43 32 20 00

Lind & Risør

Ønsker du et arkitekttegnet hus i godt håndværk, med en flot finish og et trygt og sikkert byggeforløb er Lind og Risør det rigtige valg for dig da vi er et af de eneste byggefirmaer i Danmark, som har alle faggrupper ansat under eget tag.

Lind & Risør A/S er et familieejet arkitekt- og byggefirma, der blev etableret tilbage i 1980. Vores egne erfarne arkitekter har flere tusinde rækkehuse, villaer og liebhaverejendomme på cv'et. Vi tilbyder kvalitetshuse bygget af de bedste materialer og opført af vores egne dygtige håndværkere med mange års erfaring.