Gå til indhold
LINK arkitektur indbudt til Fællesskabets Hus og Kvinde-/Barnhus

Nyhed -

LINK arkitektur indbudt til Fællesskabets Hus og Kvinde-/Barnhus

Den forgangne uge bød på to prækvalifikationer til LINK arkitektur, begge på pleje-/sundhedsområdet.

Fællesskabets Hus

Vi er sammen med C.C.Contractor, Labland og COWI udvalgt til at give vores bud på Fællesskabets Hus i Ry ved Skanderborg. Fællesskabets Hus i Ry skal rumme 72 plejeboliger, som skal være egnede til borgere med demens. Derudover skal det indeholde centerfunktioner som f.eks. en café, en sundhedsklinik, administrative faciliteter, en multisal og et produktionskøkken.

Arbejdstitlen ”Fællesskabets Hus” udspringer af Skanderborg Kommunes ønske om et åbent hus. Visionen beskriver, at huset skal understøtte synergier og multifunktionalitet, så der opstår samspil, aktivitet og fællesskaber internt i huset, men også med andre målgrupper inden for andre fagområder. Det kan f.eks. være samarbejde med børnehaver, skoler og socialpsykiatrien.

Nyt Kvinde-/Barnhus i Hjørring

Derudover er vi i team med Jorton og Brix & Kamp inviteret til at give tilbud på udbygningen af Regionshospital Nordjylland i Hjørring med et nyt Kvinde-/Barnafsnit. Udbygningen, der har et bruttoareal på 7.550 m2, er en del af Region Nordjyllands samlede vision om at udskifte de ældste, utidssvarende dele af bygningsmassen og fremtidssikre hospitalet i Hjørring.

Emner

Kategorier

Kontakt