Gå til indhold
LINK er sponser på årets arkitekturfestival, og støtter helhjertet op om temaet solidaritet.
LINK er sponser på årets arkitekturfestival, og støtter helhjertet op om temaet solidaritet.

Nyhed -

LINK er med-sponser af arkitekturfestivalen OPEN23

Den internationale arkitekturfestival OPEN23 finder sted d. 7. september på Arkitektskolen i Aarhus – i år med temaet Solidarity. LINK er sponser på årets arkitekturfestival, og støtter helhjertet op om temaet solidaritet.

OPEN Architecture Day skaber et unikt mødested for akademikere, praktikere og branche. Den årlige internationale arkitekturfestival formidler gennem nye læsninger af arkitekturen viden om byggeri, planlægning og landskab til hele faget gennem kritisk dialog, paneldebatter, eksperimenterende udstillinger, performance og kunstnerisk praksis.

Fra fem hovedscener EARTH, POLITICS, SOLIDARITY, READINGS, AESTHETICS formidler mere end 50 oplægsholdere oplæg for de 1.000 gæster, som samles til en dag i solidaritetens navn.

LINK Arkitektur er sponser på årets festival, og støtter helhjertet op om temaet solidaritet. LINKs kontor i Aarhus er beliggende i Latinerkvarteret, centralt i byen, som tidligere husede arkitektskolen, og kontoret samarbejder med Arkitektskolen på flere områder, blandt andet som praktikvært for studerende.

Solidaritet er årets tema
OPEN23 undersøger solidariteten som en vital og sammenhængende kraft; i arkitekturen og i samfundet som helhed. Spørgsmålet som stilles under Arkitekturfestivalen er, om solidaritet har potentialet til at vise vejen gennem den miljø krise vi er i, og om solidaritet kan være en fremtidig driver for bæredygtige løsninge?

Indsamlingsindsats i samarbejde med Arkitekter Uden Grænser

Arkitekter Uden Grænser og OPEN23 har indgået et samarbejde om en særlig indsats, hvor der samles ind til en organisation i solidaritetens navn. Arkitekter Uden Grænser er en humanitær organisation, der arbejder for at skabe udvikling med arkitektur og planlægning som redskaber. Arkitekter Uden Grænser blev stiftet i 2008 som den danske gren af den verdensomspændende organisation Architecture Sans Frontières International.

Eksterne tværfaglige samarbejder med brancheaktører
OPEN23 afholdes i samarbejde med en lang række brancheaktører og vidensinstitutioner, der involverer sig i projekter, udstillinger og undervisningsforløb med høj involvering af studerende. Disse samarbejder spiller markant ind i programfladens endelige indhold og format.

Website: https://aarch.dk/en/open23/

Emner

Kontakt

Nina Bang

Nina Bang

Tegnestuechef København / Segmentchef Erhverv Øst +45 25 11 96 44

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum