Gå til indhold
LINK Arkitektur øger omsætningen og investerer i specialkompetencer

Pressemeddelelse -

LINK Arkitektur øger omsætningen og investerer i specialkompetencer

LINK Arkitektur Danmark leverede i 2022 en lille stigning i bruttofortjenesten. Investeringer i tekniske kompetencer og nyt ERP-system resulterer i et mindre driftsunderskud for året.

LINK Arkitektur Danmark leverer i dag et 2022-regnskab med bruttofortjeneste på 54,9 mio. kr., hvilket er en lille stigning på 457.000 kr. i forhold til året før. Virksomhedens soliditetsgrad er ligeledes vokset for tredje år i træk til 18,4 pct.

I 2022 har LINK Arkitektur investeret i nye ekspertkompetencer, der skal medvirke til at løfte tegnestuens strategiske satsning på bl.a. parametrisk design og bæredygtighed. Tegnestuen har således sidste år tiltrukket profiler som bæredygtighedschef Martin Ringstrøm og kreativ chef Rasmus Kierkegaard – som del af en generel medarbejdertilgang på 5 %.

Desuden har LINK Arkitektur i 2022 investeret i indkøb og implementering et nyt ERP-system, som vil effektivisere virksomhedens projektstyring og administration markant.

Disse investeringer – i et marked præget af generel usikkerhed og opbremsning – betyder, at LINK Arkitekturs driftsregnskab 2022 inkl. finansielle poster ender med et underskud på 1,49 mio. kr.

”Vi er naturligvis ikke tilfredse med at skulle notere et underskud på driften. Omvendt har vi bevidst valgt at angribe året offensivt – på trods af en generel opbremsning i byggeriet, inflation og fortsatte udfordringer med logistik og materialer – og det, tror vi på, er den rette strategi på lang bane”, siger direktør i LINK Arkitektur Danmark, Kirsten Anker Sørensen.

LINK Arkitektur Danmark, nøgletal 2022

Resultat efter skat: -1.487.000 kr. (2021: 22.000 kr.)

Bruttoavance: 54,9 mio. kr. (2021: 54,4 mio. kr.)

Soliditetsgrad: 18,4 pct. (2021: 17,1 pct.)

Emner


LINK Arkitektur er blandt de førende tegnestuer i Skandinavien – både hvad angår projektantal, medarbejderantal og omsætning.

Med 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige har vi en stærk lokal forankring i hele Skandinavien. Samtidig har vi altid den nødvendige kapacitet og de specialkompetencer, der måtte være behov for i et givent projekt, også ifm. store og komplicerede opgaver. Vi kombinerer lokalkendskab med bredde og dybde.

Udover bygningsarkitektur har vi en bred kompetence inden for urbanisme, landskab, indretning, design og byplan samt BIM, energi og bæredygtighed. Og vi er til enhver tid parate til at give os i kast med både store og små projekter – fra storskala boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler og indbydende konferencehoteller. Vi har en meget bred erfaring inden for alle disse projektområder, ligesom vi har en lang tradition inden for byplanlægning, kontorudvikling, idrætsfaciliteter, infrastrukturprojekter og industribyggeri.

Kontakt

Kirsten Anker Sørensen

Kirsten Anker Sørensen

Koncernchef / Adm. direktør Danmark, LINK Arkitektur +45 27 73 02 08

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum