Gå til indhold
Strømsø Park er et af projekterne som LINK Arkitektur arbejder med nu, og hvor ambitionen er at skabe en levende bydel i en grøn kontekst.
Strømsø Park er et af projekterne som LINK Arkitektur arbejder med nu, og hvor ambitionen er at skabe en levende bydel i en grøn kontekst.

Pressemeddelelse -

LINK og A-lab vil sammen blive en driver indenfor den grønne omstilling

LINKs moderselskab Multiconsult ASA bliver majoritetsejer i den velrenommerede arkitektvirksomhed A-lab. LINK & A-lab repræsenterer to stærke arkitektmiljøer, og som søster-selskaber vil de udgøre en ledende kompetence i Norge indenfor arkitektur. En fælles mission er at være en driver for rådgivning indenfor bæredygtighed og grøn omstilling.

Multiconsult overtager 70% af ejerskabet i A-lab. Virksomheden består af 140 dygtige medarbejdere fra 20 forskellige lande, og har kontor i Oslo, Portugal, Frankrig og Danmark. A-lab bliver et datterselskab til Multiconsult ASA og skal fortsat udvikles som selvstændigt firma med egen identitet. Med ny støtte fra Multiconsults tværfaglige miljø skal A-lab videreudvikle sine styrker og egenart.

A-lab har en stærk position indenfor konceptudvikling, by- og områdeudvikling samt urbanisme. Denne position ønsker Multiconsult at udnytte til at positionere større dele af selskabets rådiverydelser i tidlige faser. A-lab vil dermed bidrage til at komplementere Multiconsults rådgivning inden for byggeri og ejendom, for dermed at dække hele værdikæden.

Vil blive en driver for grøn omstilling

Kompetence og udvikling blandt både medarbejdere og som selskab er centralt for både LINK og A-lab. Sammen vil de blive en væsentlig generator for udviklingen af arkitektvirksomheden i Norge.

I de senere år har LINK udviklet sig til en prisvindende tegnestue med høj international anerkendelse. Multiconsult har allerede stort kendskab til værdien af en arkitektfaglig alliance og til hvordan arkitektur medvirker til udviklingen af bæredygtige byer og samfund.

  • A-lab er dygtige arkitekter og udviklere, og lå øverst på LINKs liste over potentielle samarbejdspartnere. LINK og A-lab repræsenterer to stærke arkitektmiljøer. Med hver deres specialer vil vi sammen tilføre kundskab og kapacitet til at bidrage til den grønne omstilling. Målet er at optimere potentialet mellem høje miljøambitioner, social bæredygtighed og økonomisk lønsomhed i projekterne, siger Grethe Haugland, administrerende direktør i LINK Arkitektur Norge.
  • Dette er et vigtigt greb for at vi sammen skal kunne indtage den position vi har udpeget i vores strategi. Vores strategiske opgave er at gøre det enklere at udvikle og realisere arkitekturprojekter i en sømløs værdikæde for ejendomsudviklere og bygherrer, uddyper Grethe.

Emner


LINK Arkitektur er blandt de førende tegnestuer i Skandinavien – både hvad angår projektantal, medarbejderantal og omsætning.

Med 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige har vi en stærk lokal forankring i hele Skandinavien. Samtidig har vi altid den nødvendige kapacitet og de specialkompetencer, der måtte være behov for i et givent projekt, også ifm. store og komplicerede opgaver. Vi kombinerer lokalkendskab med bredde og dybde.

Udover bygningsarkitektur har vi en bred kompetence inden for urbanisme, landskab, indretning, design og byplan samt BIM, energi og bæredygtighed. Og vi er til enhver tid parate til at give os i kast med både store og små projekter – fra storskala boligudvikling over komplicerede hospitalsbyggerier til bæredygtighedscertificerede skoler og indbydende konferencehoteller. Vi har en meget bred erfaring inden for alle disse projektområder, ligesom vi har en lang tradition inden for byplanlægning, kontorudvikling, idrætsfaciliteter, infrastrukturprojekter og industribyggeri.

Kontakt

Kirsten Anker Sørensen

Kirsten Anker Sørensen

Koncernchef / Adm. direktør Danmark, LINK Arkitektur +45 27 73 02 08

Skandinavisk arkitektur med særlig nordisk nerve

LINK Arkitektur er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 500 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vores ydelser dækker alle discipliner inden for arkitektur, indretningsarkitektur, landskab og planlægning. Vores ambition er at skabe arkitektur af høj kvalitet, der sikrer en optimal balance mellem høje miljøambitioner, økonomisk rentabilitet og social bæredygtighed. Hos LINK Arkitektur tør vi tænke stort og ikke lade os begrænse af opgaver, der virker umulige. For os handler det ikke kun om arkitektur. Det handler om at skabe rum for bedre liv.

LINK Arkitektur
Paradisgade 4a
8000 Aarhus C
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum