Pressemeddelelse -

Mads fra Madsvin.com: Danskerne elsker flæskesteg til jul

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det kan ses på researchen af den mad, der skal indtages de næstkommende dage, fortæller Mads fra Madsvin.com

“Jeg har I et par år haft en række af landets mere populære opskrifter til julemaden på min madblog, herunder flæskesteg, andesteg, rødkål, brunede kartofler og risalamande, som de mest besøgte opskrifter. Med det samme julemåneden indfinder sig, kommer der en øget efterspørgsel på de julerelaterede opskrifter, og så er det ligesom det, der er I fokus det næste stykke tid.” Siger Mads.

I de danske hjem er det især andestegen og flæskestegen der bliver indtaget – men folk er ikke bare på udkig efter de simple opskrifter længere. De kigger efter nye og spændende tilberedningsmetoder såsom langtidsstegning og sous vide, og de søger efter tips og tricks til at sikre sprød svær og saftigt kød, så julemiddagen kan opnå de forventning, der er opbygget.

En øget efterspørgsel på gode opskrifter på flæskesteg og anden julemad

”Det er meget tydeligt for mig at se, at danskerne i højere og højere grad forsøger at dygtiggøre i deres madlavning. Højtiderne såsom julen er tidspunkter hvor alle laver mad, og alle har tid til at lave den – og det afspejler sig i de besøgende jeg har på eksempelvis min flæskestegsopskrift. Sidste år besøgte mere end 100.000 danskere min opskrift på flæskesteg, hvilket jo må siges at være i den høje ende”, fortæller Mads.

I en undersøgelse som Coop lavede i 2018 viste det sig, at hele 64 % af danskerne indtager flæskesteg juleaften, mens svimlende 78 % indtager andesteg – det kvikke øje vil også se, at det betyder at der i flere hjem bliver spist på flæskesteg og andesteg.

Hvordan laver man så den perfekte flæskesteg?

Til spørgsmålet om hvordan den helt perfekte flæskesteg laves, svarer Mads: ”Jamen det er faktisk ikke så svært. I min optik har en flæskesteg, det være sig svinekam, ribbenssteg, nakkesteg osv., godt af en langtidstilberedning – og når man nu har de ekstra timer til at lave julemiddagen, bør man unde sig selv at give sin steg den ekstra kærlighed i ovnen. Jeg plejer at ridse mine svær, laden stegen stege med svær nedaf i en bradepande med lidt saltet vand, så sværene får den nødvendige salt og væde. Herefter vendes stegen og tilberedes ved kun 90 grader i 3,5-4 timer, hvor der et par gange hældes lidt stegesky henover sværene. Afslutningsvis skruer jeg helt op for ovnvarmen, så sværene kan blive helt sprøde – her skal man bare være lidt tålmodig og årvågen, så skal det nok blive godt. Og husk nu at bruge skyen til den lækreste sauce – det blvier bedst med egen stegesky, og du lidt rødvin og fløde du kan køre i din sky, så får du en sauce til flæskestegen som både du og dine medspisere sent vil glemme”.

Råvarerne kvalitet er altafgørende

Afslutningsvis understreger Mads, at den bedste julemiddag laves på gode råvarer – for flæskestegens vedkommende er det fra frilandsgrise, gerne af racen Duroc – da den har en flot fedtstruktur og en intens velsmag i sit kød.

Related links