Pressemeddelelse -

Nyt kommunikationsbureau målrettet den grafiske branche

Med mange års baggrund i den grafiske branche har to tidligere redaktører af det anerkendte fagmagasin AGI / Aktuel Grafisk Information gået sammen i et nyt kommunikationsbureau: Lykke & Winsløw.

– Der mangler ikke kommunikationsbureauer, siger Lis Lykke, der er initiativtager til Lykke & Winsløw sammen med Søren Winsløw. Men der mangler et bureau, der kender branchen, og har lidt viden om for fortid, nutid, fremtid, teknologi og ikke mindst muligheder.

Lis Lykke kommer med en baggrund som indehaver af reklamebureauet New Connexion, der bl.a. andet arbejdede med kunder som Agfa Graphic i Norden og Océ Danmark for at nævne nogle fra den grafiske branche. Senere var hun chefredaktør af først Grafisk Input og derefter AGI, indtil magasinet blev solgt til Grafisk Arabejdsgiverforening (i dag GraKom).

Søren Winsløw er uddannet fra Grafisk Højskole (Mediehøjskolen) og har arbejdet i forskellige grafiske virksomheder. Senest i Pressens Fællesindkøb inden han blev teknisk redaktør hos AGI Publishing House.

– Vi kender – og elsker den grafiske branche. Det vil vi gerne udnytte til fordel for branchens virksomheder, som vi tilbyder professionel hjælp til at udvikle målret kommunikation.

Lis Lykke og Søren Winsløw har valgt at præsentere virksomheden på årets grafiske event: Sign & Print 2015 i Odense Congress Center den 23. og 24. september. Lis Lykke er ansvarlig for messen og Søren Winsløw er moderator for seminarrækken, der finder sted på Managementscenen.

Kontaktoplysninger:

Lis Lykke

ll@lykkeogwinslow.dk - 28 11 02 44

Søren Winsløw

sw@lykkeogwinslow.dk - 61 22 59 97

Billede til fri afbenyttelse - kan fås i high-res - kontakt Lis Lykke

Emner

  • PR, kommunikation

Kategorier

  • kommunikation
  • grafisk branche
  • pr

Lykke & Winsløw - kommunikationsbueau målrettet den grafiske branceh. De to medarbejdere, Lis Lykke og Søren Winsløw har sammenlagt mere end 50 års erfaring med branchen.