Gå til indhold
Myrkur gæster DR Koncerthuset med albummet 'Folkesange'
Myrkur gæster DR Koncerthuset med albummet 'Folkesange'

Nyhed -

Myrkur gæster DR Koncerthuset med albummet 'Folkesange'

MYRKUR / FOLKESANGE

DR KONCERTHUSET, KONCERTSALEN / LØRDAG 20. NOVEMBER

Myrkur kommer til to af landets smukkeste koncertsale med sit nyeste album ’Folkesange’.

Sidste år i marts måned da verden lukkede ned, udsendte Myrkur albummet ’Folkesange’. Nærmest ironisk at der skulle udkomme et så nært, smukt og folkeligt album på netop det tidspunkt. Det var først i maj måned i år, at hun for første gang spillede albummet for et live publikum. Hun besøgte fire kirker forskellige steder i landet med et enkelt smukt set-up med Myrkur i front, to korsangere, en violinist og en cellist.

Koncerterne gik bestemt heller ikke ubemærket hen, og Gaffa gav koncerten i Skt. Lucas Kirken i Aarhus 5 stjerner og skrev bl.a. ”… de 75 minutter med Myrkur var på flere måder tæt på himlen – trods de meget jordiske tekster.” Læs hele anmeldelsen HER

Fynlive.nu kvitterede i deres anmeldelse af koncerten i Ansgars Kirke med disse fine ord: Selv en hedning blev omvendt til troende under denne guddommeligt smukke sjælfulde seance. Vi sejlede ud af kirkeskibet med troen på fremtiden og at ja, vi har været underlagt både vindstille vejrlig og høj sø, men vi har ej lidt skibbrud og nu skal livet søsættes igen… … Det var djævelsk godt.” Læs hele anmeldelsen HER

Til november kan publikum opleve det smukke album live i en større opsætning med orkester og kor, unikt tilpasset koncerthusene. Det bliver uden tvivl en fantastisk intens oplevelse i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus samt i Koncertsalen i DR Koncerthuset i København.

Om Myrkur

Myrkur med det borgerlige navn, Amalie Bruun, har altid gået sin egne veje og udfordret undergrundens forudindtagede opfattelse af heavy-metal lige siden udgivelsen af debutalbummet ’Myrkur’ EP i 2014. Med hendes to første fuldlængde studiealbum, 'M' fra 2015 og 'Mareridt' fra 2017, kombinerede hun rå second-wave black metal med sin forkærlighed for den nordiske folkemusik. Det var noget der med det samme satte hende på landkortet, og fik lytternes og mediernes opmærksomhed verden over.

Det nordiske og det akustiske

Med udgivelsen af sit nyeste album, ’Folkesange’, har Amalie Bruun påbegyndt en rejse ind i hjertet af den skandinaviske kultur, der prægede hendes barndom.

”Den nordiske black metal har rødder i folkemusikken. Hele tematikken i nordisk black metal og nordisk folk har meget til fælles, ligesom begge stilarter besidder en kæmpe styrke”, siger Amalie.

Efter de mareridt-fremkaldende billeder, der formede sig gennem 'Mareridt', byder 'Folkesange' på et følelsesmæssigt fristed, der agter at genoprette forbindelse til noget permanent og naturligt. Det er en bevidsthed, der er dybt forbundet med albummets organiske, regenerative ånd fra åbningsnummeret 'Ella's hjerterytme, percussion med ramme-trommer og krystalklare vokaler, til den blide afsluttende 'Vinter' med sin nostalgi-gennemsyrede biklange af sæsonbetonet, snefaldsforhekset ærefrygt.

’Folkesange’ der udkom i marts 2020 fik herhjemme bred kritikerros fra bl.a. Politiken, Gaffa og Heavymetal.dk.

Lyt til ’Ella’ HER: // Lyt til ’Folkesange’ - HER

Billetpriser:

Aarhus: 250 kr. + gebyr

København: 250 kr. + gebyr

Det officielle billetsalg starter fredag 4. juni kl. 10.00 via livenation.dk, luger.dk, drkoncerthuset.dk og musikhusetaarhus.dk

Der vil være presale til DR Koncerthuset koncerten for Live Nation Danmark / Lugers nyhedsbrevsmodtagere fra torsdag 3. juni kl. 10.00 (23 timer).



Related links

Emner

Tags

Regions

Pressekontakt

Heidi Degn

Heidi Degn

Pressekontakt PR & Promotion Manager

Relateret materiale

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser

Live Nation er verdens førende producent og formidler af live entertainment oplevelser. På verdensplan bliver det til + 25.000 årlige koncerter og mere end 68 millioner solgte billetter. Live Nation Denmark er Danmarks førende koncertbureau med 50 engagerede medarbejdere der holder til på Frederiksberg Allé i København. Vi producerer alt fra mindre klubshows til arenakoncerter og store udendørskoncerter. Vores udbud spænder fra ny upcoming musik til mere etablerede kunstnere. COPENHELL Festivalen på Refshaleøen, og Heartland Festivalen ved Egeskov Slot på Fyn, PDH Music og Luger Denmark er ligeledes en del af Live Nation Danmark familien. Vi ønsker at tilbyde vores gæster det bedste; både før, under og efter arrangementet med musik- og begivenhedsrige oplevelser man husker for livet.

Live Nation
Frederiksberg Alle 3
1790 København
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum