Gå til indhold
Magisk åbningsweekend på lysfestivalen Frozen Kingdom

Pressemeddelelse -

Magisk åbningsweekend på lysfestivalen Frozen Kingdom

Lysfestivalen Frozen Kingdom er i fuld gang og Livets Træ oplyser Espelunden i alle regnbuens farver. Få en familieoplevelse udover det sædvanlige i Rødovre frem til den 6. marts.

I lørdags den 5. februar blev dørene slået op til LUMAGICA’s Frozen Kingdom og forventningsfulde gæster strømmede til. Espelunden strålede, stemningen var i top og der var godt gang i aktiviteterne undervejs på ruten. Børn og barnlige sjæle susede ned af de sjove kælkebakker, spillede på gulvklaveret og hoppede rundt på de farvestrålende lyssten. Mange familier var imponerede over det store Livets Træ, som lyste op med sine 76.820 LED-lys. Det blev baggrund på mange hyggelige familiebilleder.

"Åbningsweekenden gik over al forventning! Det var meget overvældende at se alle de legene børn og det gjorde os rigtig glade, at man hele tiden kunne høre børnelatter. Vi håber at kunne byde mange flere børnefamilier velkommen i uge 7 og 8, hvor vi også har åbent i alle hverdagene." Siger Nadja Kalnæs, der er marketingchef for LUMAGICA.

Tina Lassen fra nærområdet var en af de første gæster på åbningsdagen. Hun fortæller om sine oplevelser:

"Vi havde en uforglemmelig og fantastisk aften med hygge og sjov. Maden var super dejlig og det var hyggeligt, at der også var noget til den søde tand. Børnene var vilde med det lys man kunne købe - Det lyste flot op i mørket. En utrolig smuk og magisk tur. Det ikke sidste gang vi gør det."

En tur igennem isdronningens frosne vinterrige 

På Frozen Kingdom føres gæsterne igennem en historie, som fortælles gennem store lysopsætninger, musik og aktiviteter. Den 5 meter høje isdronning står klar i indgangen til at byde gæsterne velkommen. I det frosne vinterrige kan man blandt andet opleve isfolket, som lever side om side med isbjørne, ulve og store dyr fra fortiden. De bliver alle vækket til live af det 8 meter høje og 6 meter brede Livets Træ, som sender energi ud igennem sine rødder.

I madområdet er der skruet op for hyggen. Her kan man nyde lækker mad og drikke fra forskellige food truck og ikke mindst hinandens selskab, inden ruten fortsætter i parken. Gæsterne kan glæde sig til at sætte tænderne i saftige burgere, madpandekager, sprøde fish & chips og brændte mandler. De kan også nyde en lækker ungarsk gullash-suppe eller varme sig på en kop kaffe eller kakao med flødeskum.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


LUMAGICA afviklede for første gang en lysfestival i 2020 i Ringsted. Allerede i 2021 afholdt LUMAGICA hele 4 succesfulde lysfestivaler rundt i hele landet:

  • Spooky LumiNights i Slagelse 
  • Enchanted Winter Forest i Odense 
  • Frozen Kingdom i Aabenraa 
  • Christmas Wonderland i Ringsted 

LUMAGICA lægger året ud med lysfestivalen Frozen Kingdom i Rødovre, som afholdes fra d. 5. feb. til d. 6. mar. 2022. 

Relateret materiale

Relaterede events

Årets smukkeste familieoplevelser

LUMAGICA’s fortryllende lysfestivaler skabes af virksomheden MK Event, som er søstervirksomhed til den verdensomspændende organisation MK Illumination. Med en masse global og lokal viden fra oplevelsesbranchen, bringer virksomheden nu smukke lysfestivaler til udvalgte byer i Danmark.

For at blive klar til at producere egne lysfestivaler, drog LUMAGICA’s team på en 2-årig rejse rundt i verden, for at indsamle viden og inspiration til skabe mindeværdige oplevelser for familier og venner, der samtidig viser de nyeste teknologier indenfor bl.a. lys, røg og 3D motiver.

“LUMAGICA – Enchanted Winter Forest” blev afholdt i Ringsted Lystanlæg og havde glæden af at samle mere end 55.000 gæster over de 23 åbningsdage i november og december 2020.

Hvert år vil du kunne opleve LUMAGICA’s events på forskellige venues i Danmark. Vi glæder os til snart at kunne løfte sløret for, hvor årets fortryllede lysfestivaler udfolder sig.

LUMAGICA
Ringsted
Danmark