Pressemeddelelse -

Succesen gentages i Ringsted: Lysfestivalen "Christmas Wonderland" skal bringe julestemningen til byen.

I år bliver temaet jul, når LUMAGICA’s succesfulde lysfestival endnu engang kommer til Ringsted! Mellem den 19. november og 23. december bliver Ringsted Lystanlæg forvandlet til et fortryllende juleunivers, hvor man kan besøge slikskoven, nordpolen, julemandens gaveværksted og meget meget mere. 

Efter forrygende debut-år har LUMAGICA udvidet gevaldigt og har allerede afsløret lokationen for tre lysfestivaler, som skal afholdes i 2021. Sidste års succes i Ringsted gentages, men denne gang med en helt ny tematik Christmas Wonderland, som skal afholdes i Ringsted Lystanlæg mellem den 19. november og 23. december.

LUMAGICA's lysfestival er kendt for deres umådelig mange lys og smukke lysskulpturer, hvoraf nogen af dem når en højde på op til 12,8 meter. Sidste år tiltrak LUMAGICA 55.000 gæster - i år forventninger de, at have lige så mange besøgende.

"Vi glæder os rigtig meget til at genskabe den magi, vi fik skabt i Ringsted sidste år - det var helt specielt. Vi har lært så meget på bare ét år, og at få lov til at overraske beboerne i Ringsted og omegn med et helt nyt tema er jo bare fantastisk".

Lysfestivalen i Ringsted afholdes ikke bare med et helt nyt tema, men også med et helt nyt food area koncept. I år opsættes ét stort telt på 2.000 kvm, hvori man både kan sidde i loungeområdet og ved borde, og nyde sin mad til live musikken. Derudover er alle foodtrucks også samlet inde i teltet, hvilket skaber en fuldent oplevelse. Se her den grafiske inspiration på det nye food area her


LUMAGICA's lysfestival Christmas Wonderland finder sted fra 19. november til 23. december og de er lige nu i fuld gang med billetsalget på hjemmesiden www.lumagica.dk

LUMAGICA afholder også lysfestivaler i Slagelse og Odense. I Slagelse forvandles Jernbjerggård til en (u)hyggelig halloween-park. Derudover bringes sidste års tema Enchanted Winter Forest til Odense. Alle deres lokationer kan findes på hjemmesiden www.lumagica.dk


Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • ringsted

Regions

  • Sjælland

LUMAGICA afviklede for første gang en lysfestival i november og december 2020. “LUMAGICA – Enchanted Winter Forest” blev afholdt i Ringsted Lystanlæg og havde glæden af at samle mere end 55.000 gæster over de 23 åbningsdage i november og december 2020.

Hvert år vil du kunne opleve LUMAGICA’s lysfestivaler på forskellige venues i Danmark. I 2021 har Lumagica forskellige lysfestivaler på forskellige lokationer i Danmark. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Kæmpe lysfestival indtager Odense til jul

    Sidste års succes lysfestival ”Enchanted Winter Forest”, bliver nu genskabt i Odense. Det sker når LUMAGICA indtager H.C. Andersen skoven den 12. november til den. 19. december – hvor de over 24 åbningsdage vil pryde skoven med unikke lysskulpturer og lysdesign.


    I sidste uge kunne teamet bag LUMAGICA, endelig afsløre lokationen til deres næste store lysfestival. De har siden sidst års

  • LUMAGICA's magiske lysfestival kommer til Aabenraa

    Sønderjylland får besøg af LUMAGICA’s magiske lysfestival. Det sker, når Frozen Kingdom kommer til Aabenraa i vinteren 2021. Allerede den 5. november tændes der nemlig for lyset i parken ved Brundlund Slot, hvor lysfestivalen vil blive afviklet helt frem til den 30. december.

  • Den står på ægte julestemning på Christmas Wonderland

    Den står på ægte julestemning, når LUMAGICA igen slår dørene op for en oplevelse udover det sædvanlige. Christmas Wonderland, som er navnet på dette års lysfestival, vil oplyse Lystanlægget i Ringsted med masser af funklende julelys og fantastiske julescenerier. Det hele kan opleves i perioden d. 19. nov. - 23. dec. 2021

Relaterede events