Pressemeddelelse -

Genbrug er guld for missionsarbejdet

Genbrug er guld. I hvert fald når det gælder at samle penge ind til Luthersk Missions arbejde.

Det viser en oversigt fra LUMI Genbrugs syv genbrugsbutikker, som i 2016 havde en omsætning på i alt 8,1 millioner kroner.

Det er en stigning på 2,83 procent i forhold til året før, og det gør, at butikkerne kan tage en større del af deres overskud og sende til LM's missionsarbejde.

Støtter mission, integration og diakoni

De syv genbrugsbutikker er blevet en væsentlig indtægtskilde for en organisation som Luthersk Mission.

Siden oprettelsen af den første genbrugsbutik i 2006 og frem til juli måned i år har de otte genbrugsforretninger omsat for 50 millioner kroner, hvoraf overskuddet går til missionsarbejdet i udlandet. Det er for Luthersk Mission blevet til en støt årlig indtægt på omkring 13 procent af de samlede indtægter.

Indtægterne fra LM's genbrugsbutikker går til at støtte nogle af de aktuelle indsatsområder, som LM deltager i forskellige steder i verden.

Det gælder for eksempel LM's internationale missionsprojekter og LM's integrationsarbejde herhjemme.

Socialt arbejdsfællesskab forebygger ensomhed

LM åbnede sin første genbrugsbutik den 1. april 2006 i Agerskov i Sønderjylland.

Her fik en gruppe lokale idéen til en genbrugsbutik som en mulighed for at indsamle midler til LM's missionsarbejde.

Ud over at være en indtægtskilde til mission, er genbrugsbutikkerne også med til at skabe en god kontakt til lokalområdet og give de frivillige medarbejdere et vigtigt socialt arbejdsfællesskab, som forebygger ensomhed.

LM har i dag genbrugsbutikker i følgende byer: Videbæk, Skjern, Kolding, Agerskov, Hillerød, Gilleleje og Nexø.

---

Læs mere på lumigenbrug.dk

Related links

Emner

  • Religion, tro

Kategorier

  • udvikling
  • hjælpearbejde
  • økonomi
  • lm
  • luthersk mission
  • genbrug
  • internationalt
  • frivilligt arbejde
  • mission

Luthersk Mission er den organisation i Danmark, der har flest missionærer udsendt - i øjeblikket omkring 40 missionærer og volontører. De arbejder blandt andet med bibelundervisning, sundheds- og litteraturarbejde i Peru, Cambodja, Tanzania, Etiopien og Grønland.

Kontakt

Johnny Lindgreen

Resursechef Økonomileder, personalechef og del af ledelsesteam +45 3011 8313