Pressemeddelelse -
Dansk influencer-virksomhed vil tage hånd om influencere gennem nye partnerskaber
Den digitale platform Make Influence har for nyligt indgået nye samarbejder med både banken Lunar og pensionsselskabet Grandhood. Disse nye partnerskaber skal sikre, at influencere får bedre vilkår som digitale iværksættere med henholdsvis billige erhvervskonti og fleksible pensionsordninger
Vi har skudt os ind i år 2023, og der er vist ikke længere nogen tvivl om, at influencerne er kommet for at blive. Influencer marketing er i stødt vækst, og på globalt plan var branchen da også estimeret til at være mere end 110 milliarder kroner værd i 2022. For mange virksomheder er influencerne for længst blevet etableret som en central del af deres markedsføringsstrategi. Men på trods af, at influencere ikke længere er en ny dille, så er vilkårene for influencerne stadig usikre på arbejdsmarkedet.
Størstedelen af influencerne er selvstændige. De skal derfor selv sørge for, at der er styr på regnskaberne, indbetaling til pension og erhvervsforsikringer. Her står de digitale iværksættere oftest overladt til sig selv uden forfædre, som de kan se over skulderen hos. Derfor arbejder influencer-virksomheden Make Influence for at lave om på netop dette.
Make Influence har skabt en digital platform for både virksomheder og influencere. Gennem nye partnerskaber med den digitale bank Lunar og pensionsselskabet Grandhood, vil Make Influence gerne kunne at tage endnu mere hånd om deres influencere.
”Helt grundlæggende er det vores mål, at vi skal gøre det så nemt som muligt at være influencer. Vi vil gerne understøtte dem i deres professionelle karriere, så de har tid og overskud til at gøre lige nøjagtig dét, som de brænder for, og som skaber værdi for de virksomheder, som de samarbejder med. Her er vi helt overbeviste om, at partnerskaberne med Lunar og Grandhood er skridt i den rigtige retning,” fortæller Anders Scheuer, der er Head of Partnerships & Agencies i Make Influence.
Den bedste bankløsning
Make Influence er for nyligt gået sammen med Lunar for at skabe den bedste bankløsning for influencere. Ifølge Anders Scheuer er Lunar et kreativt og innovativt brand, som ovenikøbet leverer den bedste digitale bankløsning i Danmark, hvilket gør partnerskabet til det helt rette match for Make Influence:
”Make Influence og Lunar har god kemi på rigtig mange områder, og derfor var det et helt naturligt skridt for begge parter at indgå i et partnerskab. Influencerne er vores core business, så derfor er det vigtigt for os, at vi kan tage hånd om dem. Og god bankløsning for vores influencere er en del af løsningen,” lyder det fra Anders Scheuer.
Hos Lunar har man for øje, at brugerne af bankens løsninger fokuserer på det, de er gode til, i stedet for at skulle bruge tid på at flytte penge rundt på forskellige konti. Derfor er Søren Holst, Head of Partnerships i Lunar, særligt begejstret over samarbejdet: ”Der er helt sikkert et godt match mellem vores to virksomheder. Make Influence er en ung digital virksomhed, der helt grundlæggende prøver at gøre livet lettere for iværksættere, og det er sådan set de samme værdier, som Lunar har. Et af vores mål er også at gøre livet lettere for iværksættere gennem et digitalt produkt, og derfor glæder det os, at vi kan hjælpe endnu flere iværksættere,” siger Søren Holst.
Pension og forebyggende meditation
Udover en fordelagtig bankløsning kan influencerne glæde sig over bedre vilkår på pension og forsikring gennem samarbejdet mellem Make Influence og forsikringsselskabet Grandhood. Sidstnævnte har fokus på, at også de selvstændige og mindre virksomheder har gode og fleksible vilkår, når det kommer til pension og forsikringer: ”Med dette samarbejde synes jeg, at vi tager et socialt ansvar på os. Vi kan se, at influencerne er en gruppe, som har virkelig ringe adgang til gode pensions- og forsikringsvilkår. Det vil vi gerne hjælpe med at lave om på. I vores tilfælde har vi bygget en digital platform, fordi det gør vores pensionsordning mere fleksibel. Dermed imødekommer vi i højere grad influenceres, og andre freelanceres, varierende indtægter,” forklarer Jon Lieberkind, der er Founder & Co-CEO i Grandhood.
Jon Lieberkind tilføjer, at Grandhood for nylig har indgået et samarbejde med en meditationsapp, hvilket betyder, at influencerne under Make Influence også får adgang til guidet meditation på deres telefon, der blandt andet kan være med til at forebygge stress i en travl hverdag.
Emner
- Data, Telekommunikation, IT
Kategorier
- influencer marketing
- lunar
- partnerskab
- grandhood
Make Influence er en datadrevet influencer markedsplads, der er performancebaseret.
Målet var at introducere en portal, som havde salg, større indtjeningsmuligheder og fede samarbejdsmuligheder, samt datadrevet marketing for øje.
Vi har bygget en platform ud fra alt det, som mange har savnet og efterspurgt, så man hurtigt kan se, om influencer marketing skaber værdi.
Vores model er bygget på en gensidig afhængighed mellem virksomheden og den udvalgte influencer. Det betyder, at influencerens løn er bundet op på virksomhedens succes.
Historien falder sammen med vores mission: Vi skaber platformen – du skaber samarbejdet og indtægtsmulighederne.