Pressemeddelelse -

MAN indgår rammeaftale med Rigspolitiet om indkøb af MAN TGE indsatskøretøjer

  • MAN Truck & Bus Danmark indgår en mangeårig rammeaftale med Rigspolitiet, hvor man i de næste mange år, vil se MAN TGE 4.180 som det nye indsatskøretøj rundt i alle landets politikredse.
  • Rammeaftalen er kommet i stand efter at MAN har budt ind på Rigspolitiets offentlige udbud

Det vækker både glæde og stolthed hos MAN Danmark, at man snart kan begynde med de første leverancer af Rigspolitiets nye indsatskøretøjer.

Dennis Guldhammer, Udbud- & Kontraktchef hos MAN, der sammen med Jan Møllerskov Nielsen, Sales Manager Fleet & Van, har forestået forhandlingerne med Rigspolitiet, fortæller om et af de mest grundige udbud, som han til dato har oplevet.

”Et stærkt forarbejde, fulgt op af et intenst udbud, grundige forhandlinger, ekstreme køretest, ergonomi vurderinger, udvikling af kompleks indretning og systemer m.m., gør at MAN endelig kan præsentere Rigspolitiets nye indsatskøretøjer. Politiet arbejder hver eneste dag hårdt på at værne om sikkerheden i Danmark og vi er naturligvis stolte af at kunne bidrage til Politiets krævende arbejde igennem vores køretøjer” slutter Dennis.

Jan Møllerskov Nielsen tilføjer: “De nye indsatskøretøjer er ombygget på basis af varebilschassiset MAN TGE. Bilerne har undergået store ombygninger, for at blive tilpasset Rigspolitiets krav. Bilerne har plads til 8 personer, inklusiv føreren og en masse af politiets specialudstyr. Da politiet ofte tilbringer mange timer i bilerne, har vi valgt den rette komfortpakke. Både chauffør og passagerer er sikret med de bedste sæder på markedet og der er bla. indbygget aircondition anlæg, som både sikrer den rette kulde og varme, alt efter årstiden.

Bilerne er endvidere blevet forstærket på udvalgte punkter, så de kan klare de mange krævende opgaver, som politiet ofte kommer ud for. Kørertest har vist, at den gennemprøvede TGE bestod på alle fronter og det set-up vi har lavet, med fokus på sikkerhed og det rette dækvalg, har Politiet taget imod og godkendt”.

De første enheder er opbygget og forventes leveret i indeværende år til politikredsene rundt omkring i landet.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • man
  • man varebil
  • van
  • varebil
  • man truck & bus danmark a/s
  • claus lindholm
  • man tge
  • man van
  • tge
  • man truck & bus

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67