Pressemeddelelse -

MAN TGX er nu også ”Sustainable Truck of the Year 2022”.

510hk versionen af MANs flagskib, MAN TGX, modtog den prestigefyldte pris i kategorien ”sættevognstrækkere” ved Ecomondo i Italien. Ecomondo er en af Europas førende messer for bæredygtig og cirkulær økonomi. Juryen bestod af førende internationale fagjournalister, som lovpriste MAN TGX 18.510 for at være særligt brændstofsbesparende, effektiv, og miljøvenlig.

Titlen er en af mange internationale priser, som MANs nye truck generation har vundet siden introduktionen i Februar 2020, som blandt andet inkluderer prisen som ”International Truck of the Year 2021”, såvel som designpriser som ”Red Dot Design” og ”German Design Award”.

  • MAN TGX 18.510 er ”Sustainable Truck of the Year 2022”
  • Ved Ecomondo messen modtog MAN TGX 18.510 prisen i kategorien sættevognstrækkere
  • Ud over ”Sustainable Truck of the Year 2022”, har MAN TGX modtaget flere internationale priser og anderkendelse, siden sin udnævnelse som ”International Truck of the Year 2021”

”Sustainable Truck of the Year 2022”prisen givet til MAN TGX er en særlig vigtig ny hæder, da den fremhæver vores fokus på miljøvenlige og bæredygtige transportløsninger, der gør vores kunders krævende og hektiske dagligdag lige så enkel, sikker og effektiv som Den positive feedback, vi har modtaget for vores nye lastbilgeneration fra kunder, eksperter og offentligheden siden dens lancering, gør os meget stolte og ansporer os til konsekvent at fortsætte ad denne vej," siger Göran Nyberg, bestyrelsesmedlem hos MAN Truck & Bus.

”Sustainable Truck of the Year”-prisen, som i år løber på sit sjette år, blev lanceret af det Italienske magasin ”Vado e Torno”, der specialiserer sig i bæredygtig transport. Fokus er på bæredygtige innovationer indenfor godstransport på vej, der allerede er tilgængeligt på markedet.
Den eftertragtede pris er uddelt i tre kategorier, sættevognstrækker, distribution og varebil, på baggrund af et detaljeret evalueringskoncept for bæredygtighed og effektivitet. Der tages ikke kun hensyn til reduktion af emissioner, men også andre aspekter af køretøjets påvirkning på miljøet, sikkerheden og livskvalitet samt bæredygtigheden af hele produktionscyklussen. Aspekter af brugerkomfort indgår også i vurderingen. Juryen begrundede sin stemme på MAN TGX 18.510 med: ”Den seneste generation af MAN TGX har hævet barren for kvalitet og effektivitet. Yderligere raffineret aerodynamik forbedrer luftstrømme til fordel for lavere luftmodstand, hvilket resulterer i brændstofsbesparelser og lavere emissioner. Effektiv fremdrift sikres af den gennemprøvede 12,4-liters motor med 510 hk i kombination med MAN TipMatic gearkassen. Det komfortable og funktionelle førerhus er designet til at få chaufføren til at føle sig hjemme både under kørsel, men også i pauserne.”

Fra ”International Truck of the Year 2021” til ”Sustainable Truck of the Year 2022”: Den nye MAN Truck Generation samler talrige priser.

Ud over “Sustainable Truck of the Year 2022” har den nye MAN Truck Generation modtaget adskillige priser siden lanceringen på markedet. For eksempel vandt den nye MAN TGX den eftertragtede titel som ”International Truck og the Year 2021”, i selvsamme år den blev lanceret. Den internationale jury med repræsentanter fra 25 lande anerkendte MAN TGX som særligt avanceret med hensyn til kørekomfort, arbejds- og opholdskvalitet, sikkerhed, brændstofs effektivitet, tilslutningsmuligheder og innovative tjenester. ITOY-prisen blev efterfulgt af en række nationale priser uddelt af lastbilsjournalister, chauffører og læsere af fagblade.

MAN modtog to priser i Rusland: ”Årets bedste erhvervskøretøj” for den nye MAN TGX, og ”Årets Dumper 2021” for den nye MAN TGS 33.510 6x6 BB. I Polen kunne lastbilsmagasinet Polski Traker informere sine læse om, at MAN TGX ikke kun tilbyder chaufføren en optimal arbejdsplads, men også gør vognmandens arbejde lettere med væsentligt reducerede driftsomkostninger.

I Litauen testede chauffører og et panel af eksperter forskellige lastbiler i et todages arrangement. MAN TGX blev kåret til ”Årets Litauiske lastbil”. På vegne af det tyske magasin VerkehrsRundschau fastlog et markedsundersøgelsesinstitut de mest populære mærker i transport- og logistikbranchen i Tyskland til ”Image Award”. I kategorien ”Lastbiler op til 18 tons” roste de adspurgte vognparksansvarlige komforten, det førsteklasses chaufførfokus og sikkerheden i den nye MAN TGL og TGM. Læsere af fagbladet ”Lastauto Omnibus”, ”FERNFAHRER”, og ”Trans Aktuell” var ligeledes imponerede over den nye MAN Truck Generation, og kårede de nye MAN TGM, TGS og TGX til de bedste erhvervskøretøjer i deres respektive kategorier. MAN TGX imponerede også designeksperter med blandt andet det særligt praktiske design af chaufførenes arbejdsplads. Den vandt en Red Dot i ”Red Dot Design Award”, to iF Design priser, og en guldmedalje i den tyske designpris.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • tgx
  • claus lindholm
  • truck
  • man
  • man tgx
  • man lastbiler
  • man truck & bus danmark a/s
  • man.dk
  • transport
  • man truck & bus
  • lastbil

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67