Pressemeddelelse -
Sommer på Marienlyst Strandhotel: Forkæler gæster med en masse spændende sommeraktiviteter
Marienlyst Strandhotel har netop forvandlet sig til det ultimative sommerparadis for sine gæster. Med alt fra underholdende sommeraktiviteter som SUP safari -og classes til lækre, afkølende drinks i deres helt nye beach bar i strandkanten byder Marienlyst Strandhotel på en masse uforglemmelige sommerferieoplevelser denne sommer.
Samarbejde med Cold Hawaii
Et af de spændende initiativer, som Marienlyst Strandhotel bl.a. har igangsat for at give deres gæster en uforglemmelig sommer, er samarbejdet med Cold Hawaii. I samarbejde med Cold Hawaii kan man som gæst prøve kræfter med Stand Up Paddleboarding (SUP) - uanset om man er nybegynder eller erfaren på et SUP board. Cold Hawaii har stillet sine mange unikke faciliteter til rådighed og vil hver dag være at finde på hotellet, hvor de vil undervise, guide og hjælpe Marienlysts gæster til en spændende og uforglemmelig SUP-oplevelse på vandet.
Drinks serveret i strandkanten
Hele sommeren kan Marienlyst Strandhotels gæster ligeledes se frem til lækre drinks serveret i strandkanten. Hotellet har nemlig investeret i en helt ny beach bar, der hver dag vil lange forfriskende og afkølende drinks over disken til alle dem, der har brug for en forfriskning udenfor. Udover lækre drinks kan gæsterne herudover også se frem til både Sangria Hour, DJ og udeservering i strandkanten, som skal bidrage til en vaskeægte sommerstemning på hotellet.

Sommerferieoplevelserne stopper dog ikke der. Udover at kunne nyde Marienlyst Strandhotels sædvanlige oplevelser kan man hver dag denne sommer også udfordre sig selv og sine tætte i et spil tennis, beachvolleyball og petanque, eller vælge at komme helt ned i gear til en omgang saunagus. Og vil man gerne opleve og nyde lidt af Helsingør, som Marienlyst ligger i, enten før, under eller efter sit ophold på hotellet, er det ligeledes muligt at hoppe på en af hotellets (el)cykler, der er helt gratis at låne.
Marienlyst Strandhotel glæder sig til at byde alle velkommen denne sommer!