Nyhed -

46 nye maskinmestre dimitterer fra MARTEC

Et nyt hold maskinmestre fra MARTEC er hermed på vej ud for at gøre en forskel i de maritime og tekniske erhverv. Med eksamensbeviset i lommen melder dimittenderne sig dermed ind i én af Danmarks mest eftertragtede professioner, bestående af omkring 8000 maskinmestre. En profession der i mange år har haft næsten fuld beskæftigelse på grund af uddannelsens store bredde og anvendelighed i forskellige brancher.

”Dimissionerne her på MARTEC er altid en speciel dag. Det er en glædens dag, fordi vi ved, at vores dimittender er eftertragtede i mange brancher. Vi nyder godt af det tætte samarbejde vi har med mange virksomheder, som er med til at klæde vores studerende godt på gennem deres studietid. Uanset om dimittenderne vælger en karriere til vands eller på land, i Danmark eller internationalt, så ved vi at de klarer sig rigtig godt og gør en forskel for virksomhederne – og de får da også tilbudt en rigtig god løn,” siger Pia Ankerstjerne, Direktør på MARTEC.

Poul Knudsgaard, Direktør MAN Energy Solutions, var først på podiet med en bøn til de nye maskinmestre:

”Mange vælger uddannelse efter et karaktergennemsnit, hvor den løn, et job kan give, har været målestokken – disse lærer for at leve. Lad aldrig løn være drivkraften for jeres arbejdsliv. Det er interesse og passion som skal få jer godt igennem et langt arbejdsliv. Lev for at lære! I kan altid blive dygtigere!”

Martin Christensen er uddannet maskinmester og dimitterede I 2013 fra MARTEC. I dag er han Sales Manager hos Orskov Yard A/S, og havde følgende at sende de nye maskinmestre afsted med:

”Glæd jer til jeres kommende jobsøgning, og grib de muligheder som byder sig. Skab jer et godt netværk, I ved aldrig hvem I møder på jeres vej. Sidst men ikke mindst; tro på jeres egne evner og jeres nye uddannelse.”

Præmier
Borgmester Birgit Hansen uddelte den traditionsrige kogebog, til en studerende som har gjort sig positivt bemærket gennem sin studietid. Modtageren blev Emil Wahlstrøm Mürer, med begrundelsen at Emil altid har gjort en stor indsats for, at udbrede kendskabet til uddannelsen gennem hans arbejde som studieambassadør. Herudover har Emil også fungeret som studierådsformand, og været et godt bindeled mellem undervisere og studerende. Emil er bosiddende i Frederikshavn.

Derudover overrakte Vice Direktør på MARTEC Brian Thomsen en række priser til studerende, som har gjort sig positivt bemærket både fagligt og socialt. Rederiet A. P. Møllers præmie gik til Simon Iver Munk Larsen. Præmien gives for Simons opførsel, flid, ordenssans og forhold til kammeraterne. Sekretariatschef hos Maskinmestrenes Forening, Kaare Lund Nielsen, uddelte præmier til Mathias Laulund Jørgensen, Heine Madsen, Mads Thirup Nielsen og Thomas Green Jakobsen. MARTEC Maskinmesterklub uddelte pengegave til Casper Lykke Olsen.

Martime Network Frederikshavn - pris for bedste projekt på Maskinteknisk afdeling
Projektet udarbejdes i forbindelse med det maskintekniske forløb, som alle med en studentereksamen skal gennemføre, i uddannelsens begyndelse. Prisen på 5.000 kr. blev uddelt af Christina Ørskov, CEO Orskov Yard A/S og formand for Maritime Network Frederikshavns bestyrelse, og gik velfortjent til Casper Søvang Schrøder, Jacob Lindgaard, René Poulsen, Søren Støjko Jensen.

De studerende har udviklet en motorcykellift, som løser udfordringer oplevet på værksteder, hvor de nye motorcykler er bredere og derfor ikke kan stå på en almindelig lift. Liften kan løftes 30 cm ekstra end eksisterende lifte, den er lavet til at kunne graves ned, og sidst men ikke mindst, kan den bagerste del af liften adskilles, således det bliver lettere at skifte baghjul.

Vejleder for gruppen, Martin Tesche Sørensen, udtaler:

Gruppen er blevet udvalgt, på baggrund af den håndværksmæssige kvalitet af projektet, som strækker ud over det, som kan forventes af studerende på dette niveau. Projektet er blevet bakket op af en rapport, samt teknisk dokumentation som var i en klasse for sig.”

Alle fire studerende er klar til at starte på uddannelsens teoretiske del i august 2019.

Ekstraordinær pris
Helt ekstraordinært havde MARTEC i dag fået besøg af lokalafdelingen af Danske Handicap Organisationer. Forbundet var blevet gjort opmærksom på et projekt, som blev udarbejdet på forrige hold fra Værkstedsskolen. Projektet var en handicaptrappe, som fungerede som en lift. Gruppen fik overrakt prisen af formand Aksel Jensen. Prisen, som har fået navnet "Omtanken," gives til personer der har vist en særlig omtanke for handicappedes hverdag, og består af en pris på 2.500 kr. samt en plakette for dette års omtanke. Prisen blev overrakt til gruppen som bestod af Martin Christensen, Steffen Richard, Jeppe Frandsen, Kaare Larsen, Christian Hjelm og Markus Leander.

Her er de nye maskinmestre
Følgende modtog deres bevis fra MARTEC som maskinmester, for at have gennemført professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Bachelor of Technology Management and Marine Engineering):

Frederik Agesen
Toke Korup Andersen
Hussein Awad
Jeppe Hjortshøj Bach
Rasmus Gyde Brigler
Andreas Bjerring Brøndum
Dennis Christensen
Janus Frøkjær
Rasmus Elkjær Gajhede
Ryan Ydse Prehn Hansen
Emil Bering Hesselholt
Thomas Green Jakobsen
Chris Vittrup Jensen
Kasper Jensen
Nick Neistskov Johansen
Kasper Johnsen
Mathias Laulund Jørgensen
Mads Knudsen
Martin Høgsted Knudsen
Simon Iver Munk Larsen
Lasse Rye Laursen
Steffen Aggerholm Laustsen
Anders Lund
Jonas Lyngby
Heine Madsen
Rasmus Andreasen Madsen
Andries Michel Meesters
Christopher Heidenheim Mentz
Jonas Brøndum Mortensen
Tommy Antonsen Mott
Emil Wahlstrøm Mürer
Nicklas Hayes Møller
Henrik Nielsen
Mads Thirup Nielsen
Mikkel Godthaab Nielsen
Rasmus Lundholm Olesen
Casper Lykke Olsen
Heine Engedal Pedersen
René Vixø Pedersen
Jeppe Møller Peters
Marc Piet Poulsen
Frank Skovbjerg
Christian Toft
Christopher Trudslev
Jesper Villadsen
Simon Svendsen Vissing


Fakta
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder skibsassistent, HF-søfart, skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst eller fiskerskipper, styrmand og skibsfører uddannelserne. MARTEC administrerer også Skoleskibet DANMARK og driver en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.

MARTEC og Skagen Skipperskole blev den 1. juli 2017 sammenlagt med henblik på at styrke udbuddet af de maritime uddannelser i den nordjyske region og kan nu tilbyde alle de maritime uddannelsesretninger. Også den maritime studentereksamen (HF-Søfart), som tilbydes sammen med Frederikshavns Gymnasium, er styrket, og eleverne tilbydes nu indkvartering på MARTECs skolehjem i trygge og kontrollerede rammer.

Mere information på www.martec.dk

Kontaktpersoner

Direktør Pia Ankerstjerne; tlf.: 9620 8888; e-mail: pan@martec.dk 
Kommunikation- og marketingmedarbejder René Kæseler; tlf.: 3012 3358; e-mail: rek@martec.dk

Emner

  • Uddannelse