Gå til indhold
Gennemført lækker Mazda CX-30 til omgående levering

Pressemeddelelse -

Gennemført lækker Mazda CX-30 til omgående levering

I en tid med leveringsvanskeligheder hos mange bilforhandlere på grund af manglen på komponenter såsom mikrochips er der gode nyheder hos de danske Mazda-forhandlere. Her kan man nemlig stadig købe eller lease en ny Mazda CX-30 mildhybrid og få den leveret med kort leveringstid.

Mazda CX-30 er en såkaldt crossover SUV og en af de mest populære Mazda-modeller. Den fremhæves normalt for sit design, køreegenskaberne, de kraftige motorer og det omfattende standardudstyr.

Ifølge Jannik Olsen, der er informationschef hos Mazda Motor Danmark, er det dog ofte noget helt andet, kunderne lægger mærke til, når de sidder i en Mazda CX-30 for første gang, nemlig fornemmelsen af kvalitet og luksus.

”Fornemmelsen af kvalitet er ikke noget, man kan læse sig til i en brochure”, siger Jannik Olsen. ”Derfor opfordrer vores forhandlere altid kunder til at tage sig god tid til at opleve de lækre, bløde materialer i kabinen, det gennemførte design og den uovertrufne samlekvalitet, før de fortæller om bilens mange andre kvaliteter”.

Materialevalget og det overordnede design er imidlertid ikke alene udslagsgivende for, at kabinen i en CX-30 føles eksklusiv. Den overskuelige instrumentering og intuitive betjening bidrager i lige så høj grad til fornemmelsen af luksus – ganske enkelt fordi man distraheres mindre, når man kører, og derfor kan slappe mere af. Det er også grunden til, at alle Mazda CX-30 er udstyret med et avanceret head up-display, der viser alle de vigtigste informationer om kørslen direkte i forruden.

Til Mazda CX-30 kan man vælge mellem to stærke 2.0-liters benzinmotorer med henholdsvis 150 og 186 hk. De er udstyret med mildhybrid-teknologi, der gør dem meget brændstofeffektive, og kan kombineres med en 6-trins manuel eller automatisk gearkasse.

På motorsiden er bundniveauet altså meget højt, og det samme gælder i høj grad for udstyret. Selv laveste udstyrsniveau, Sense, inkluderer blandt andet førnævnte head-up-display, adaptiv fartpilot, navigation, LED-forlygter og et omfattende sikkerhedsudstyr. Næste niveau hedder Sky, og her får man desuden udstyr som 18” aluminiumsfælge, varme i rattet, nøglefri adgang og et bakkamera. Går man hele vejen og vælger en Cosmo, forkæles man med udstyr som Bose audiosystem med 12 højttalere, adaptive LED-forlygter, lædersæder, elektrisk justerbart førersæde og elektrisk bagklap.

Priserne starter ved 260.000 kr.

Emner

Kategorier


Mazda blev grundlagt i 1920 i Japan og er et multinationalt selskab påvirket af forskellige kulturer men med stor respekt for sin japanske arv. Hos Mazda tror vi på, at man skal udfordre konventionerne for at gøre ting bedre. Den måde at tænke på har ført os til udviklingen af banebrydende tekniske løsninger og biler, som er smukke, inspirerende og ikke mindst sjove at køre i.

Kontakt

Jannik Olsen

Jannik Olsen

Pressekontakt PR Manager +45 26 31 88 37

DRIVE TOGETHER

Mazda blev grundlagt i 1920 i Japan og er et multinationalt selskab påvirket af forskellige kulturer men med stor respekt for sin japanske arv. Hos Mazda tror vi på, at man skal udfordre konventionerne for at gøre ting bedre. Den måde at tænke på har ført os til udviklingen af banebrydende tekniske løsninger og biler, som er smukke, inspirerende og ikke mindst sjove at køre i.

Mazda Motor Danmark
Vojensvej 11
2610 Rødovre
Denmark