Gå til indhold
Gyldent tysk rat til Mazda CX-30
Gyldent tysk rat til Mazda CX-30

Pressemeddelelse -

Gyldent tysk rat til Mazda CX-30

Mazda CX-30 har netop vundet det gyldne rat 2019 i kategorien SUV/crossover op til 4,4 m længde. Det gyldne rat, eller som det hedder på tysk “Das Goldene Lenkrad”, uddeles i år for 43. gang af avisen Bild am Sonntag og bilbladet Auto Bild.

Det foregår på den måde, at læserne af de to tyske publikationer vælger deres favoritter i syv forskellige kategorier. De tre biler i hver kategori, der har fået flest stemmer, testes herefter af en jury bestående af 14 racerkørere og bileksperter. Her blev Mazda CX-30 foretrukket frem for Volkswagen T-Cross og Range Rover Evoque.

Det gyldne rat blev overrakt til præsidenten for Mazda Motor Europe, Yasuhiro Aoyama, tirsdag aften ved en ceremoni i Berlin. Det er Mazda’s femte gyldne rat, idet Mazda 323 vandt i 1985 og 1989 efterfulgt af Mazda 626 i 1992 og Mazda2 i 2014.

Aoyama var begejstret ved overrækkelsen og udtalte i den forbindelse: "Jeg er meget stolt over at modtage denne ekstraordinære pris for den nye Mazda CX-30 på denne aften i Berlin. Den viser, at vi er på rette vej med vores fokus på design, teknisk innovation og harmonien mellem føreren og bilen".

Den nye Mazda CX-30 havde verdenspremiere på den internationale biludstilling i Geneve tidligere på året og blev introduceret i Danmark i september. Størrelsesmæssigt placerer den sig mellem Mazda CX-3 og CX-5, hvilket både gør den let at håndtere i byen og rummelig samt praktisk i daglig brug. Mazda CX-30 er udover at være veldesignet og velkørende også meget veludstyret og kan fås med den nye og revolutionerende Skyactiv-X-motor.

Emner

Kategorier


Mazda blev grundlagt i 1920 i Japan og er et multinationalt selskab påvirket af forskellige kulturer men med stor respekt for sin japanske arv. Hos Mazda tror vi på, at man skal udfordre konventionerne for at gøre ting bedre. Den måde at tænke på har ført os til udviklingen af banebrydende tekniske løsninger og biler, som er smukke, inspirerende og ikke mindst sjove at køre i.

Kontakt

Jannik Olsen

Jannik Olsen

Pressekontakt PR Manager +45 26 31 88 37

DRIVE TOGETHER

Mazda blev grundlagt i 1920 i Japan og er et multinationalt selskab påvirket af forskellige kulturer men med stor respekt for sin japanske arv. Hos Mazda tror vi på, at man skal udfordre konventionerne for at gøre ting bedre. Den måde at tænke på har ført os til udviklingen af banebrydende tekniske løsninger og biler, som er smukke, inspirerende og ikke mindst sjove at køre i.

Mazda Motor Danmark
Vojensvej 11
2610 Rødovre
Denmark