Gå til indhold
Mazda3 får 5 stjerner af EuroNCAP
Mazda3 får 5 stjerner af EuroNCAP

Pressemeddelelse -

Mazda3 får 5 stjerner af EuroNCAP

Den nye Mazda3 har netop opnået de maksimale 5 stjerner i den seneste række af crashtests foretaget af organisationen Euro NCAP. Mazda3 er dermed den anden Mazda, der opnår de eftertragtede 5 stjerner, efter at kravene blev skærpet betragteligt i 2018. Den første var Mazda6 i 2018.

I crashtesten imponerer Mazda3 med en fremragende beskyttelse af både voksne passagerer (98%) og børn (87%) i bilen og opnår også imponerende resultater hvad angår beskyttelsen af bløde trafikanter (81 %) og sikkerhedssystemer (73 %).

Udover de klassiske crashtest-discipliner, hvor Euro NCAP vurderer bilens evne til at beskytte passagererne under en kollision, har omfanget af sikkerhedssystemer og deres funktion stor betydning for, om en bil kan opnå de maksimale 5 stjerner.

Et stort udvalg af aktive sikkerhedssystemer er standardudstyr i samtlige varianter af den nye Mazda3. Systemerne inkluderer blandt andet en adaptiv fartpilot, nødbremse med fodgængerregistrering, vejbaneassistent, skiltegenkendelse og blindvinkelalarm.

Den nye Mazda3 blev introduceret som 5-dørs hatchback i marts 2019 og kan fra juni også fås som 4-dørs sedan. Resultatet af crashtesten gælder begge karrosserivarianter.

Emner

Kategorier



Kontakt

Relateret materiale

  • Helt ny Mazda3 snart i Danmark

    Helt ny Mazda3 snart i Danmark

    Om kort tid kan de danske Mazda-forhandlere præsentere den første model i en helt ny generation af biler: Den nye Mazda3 har Danmarkspremiere i weekenden den 23. og 24. marts 2019.

  • Mazda6 får 5 nye stjerner af EuroNCAP

    Mazda6 får 5 nye stjerner af EuroNCAP

    Mazda6, som oprindeligt blev lanceret i 2013, opnåede de maksimale 5 stjerner, da den blev crashtestet af organisationen EuroNCAP i 2013. Nu er den faceliftede og opdaterede Mazda6, der blev lanceret tidligere i år, også blevet testet og har ligeledes opnået 5 stjerner, selvom kravene for at opnå de 5 stjerner i mellemtiden er blevet skærpet betragteligt.